Uddelte midler

Her finder du lister over de projekter og aktiviteter, der har fået tilskud fra Offerfonden.

36 projekter fik tilskud

Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 30. maj 2022 og den 21. september 2022 taget stilling til ansøgninger på årets opslag – 2022/1 og 2022/2.

Rådet havde i alt 86 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for knap 155 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilskud til 36 projekter (13 forskningsprojekter og 23 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt 46.900.509,10 kr.

Følgende projekter har accepteret tilbud om tilskud. Projekterne er oplistet med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først ved projekter på opslag 2022/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2022/2.

Tilskud fra Offerfonden: 95.000 kr. eksl. moms

Station København

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at skabe podcast- og radioserien ”Offerroller”, hvor der bliver sat fokus på, hvordan traumer og overgreb er med til at skabe og forme ofre og efterfølgende gerningsmænd. Podcasten vil have et særligt fokus på erfaringskilder med anden etnisk herkomst. Podcasten ønsker at belyse, at unge mænd med anden etnisk herkomst er overrepræsenterede i offerstatistikkerne, både som ofre for vold og som ofre for hadforbrydelser. Formålet med projektet er at uddanne, informere og rådgive henholdsvis relevante fagpersoner, offentligheden og ofre for forbrydelser. Programserien vil give ofre konkrete redskaber til selvhjælp og til at undgå selv at blive gerningsmænd.

Journalist, debattør og komiker Rachid Moutiq er vært på programmet. Han vil med nysgerrighed, humor og samtaler med ofre, gerningsmænd og eksperter, formidle viden og være med til at nuancere majoritetssamfundets syn, men også unge mænd med ikke-vestlig baggrunds syn på sig selv.

Resumé af projektet

Unge mænd med anden etnisk herkomst er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Det fremgår ligeledes tydeligt af mediedækningen af emnet. Hvad der sjældnere bliver belyst i denne sammenhæng, er, at de samme ungemænd er overrepræsenterede i offerstatistikkerne - både som ofre for vold og vidner til vold i familien. Ofte er gerningsmænd selv blevet udsat for forbrydelser og overgreb, og mange kriminelle er både gerningsmænd og ofre på samme tid. En markant del af indvandrere, flygtninge og efterkommere lider af traumer og har oplevet vold/had i deres formative år, hvilket skaber voksne gerningsmænd. Projektet er 16 radioudsendelser og 8 podcast episoder der følger Abdi. Han kommer fra et hjem med tørretæsk og kaos. Lytteren følger hans historie fra det somaliske parallelsamfund i Aarhus V til turen ud i et kriminelt miljø. Det er ikke projektets hensigt, at forsvare eller forklare gerningsmændenes handlinger, men derimod er formålet at sætte fokus på hvordan traumer og overgreb er med til at skabe og forme ofre og efterfølgende gerningsmænd. Podcasten er blevet delt på vores egne platforme på henholdsvis Facebook, Instagram og Netavisens Pios hjemmeside. Derudover har podcasten også fået en omtalen i en skreven artikel hos POV International.

Tilskud fra Offerfonden: 1.258.750 kr. eksl. moms

Krithfilm ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil skabe opmærksomhed om den grove og tilfældige vold samt trusler om vold, der rammer drenge og unge mænd. Tilskudsmodtager vil med et materiale bestående af film og podcast hjælpe ofrene og deres familier med at bearbejde de traumer, der følger den voldsomme begivenhed. Projektet vil bestå af tre tematiske pårørendefilm på 10-12 minutter stykket og seks uddybende podcasts á ca. 25 minutter.

I projektets film vil man møde unge mandlige voldsofre og deres pårørende, der fortæller om, hvad de har oplevet, og hvordan de har grebet det an for at komme på den anden side. Filmene drejer sig om forskellige voldsituationer, eksempelvis vold i nattelivet, hadforbrydelser, vold blandt kammerater eller i forbindelse med sport. I projektets podcast uddybes filmenes temaer og historier af fagfolk og eksperter.

Det ønskes med projektet at støtte denne særlige gruppe af voldsofre, som mangler opmærksomhed i den offentlige samtale. Projektet skal give de unge mænd og deres familier et materiale, som de kan identificere sig med og bidrage med viden og konkrete redskaber til, hvordan man bearbejder de traumer, som vil følge af volden eller trusler om vold.

Tilskud fra Offerfonden: 1.544.533,60 kr. eksl. moms

My Law Story

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består af produktion af en dokumentarfilm, som undersøger den nye voldtægtslovgivning, dens virkninger og dens anvendelsesmuligheder for voldtægtsofre. Gennem interviews med fagpersoner vil dokumentaren gå i dybden med bl.a. eksisterende støttemuligheder for voldtægtsofre og undersøge de nye indsatser, som er blevet/bliver indført på grundlag af den nye lovgivning. Gennem interviews med voldtægtsofre undersøger dokumentaren bl.a., hvordan den nye lovgivning har ændret vilkårene for voldtægtsofre. Projektet består derudover af en podcast serie på 5 afsnit, som følger op på den debat og de spørgsmål, som visningen af dokumentaren vil give anledning til, samt de problemstillinger, som dokumentaren ikke kan uddybe af formatmæssige grunde. Formålet med projektet er at udbrede et nuanceret kendskab til voldtægtsforbrydelser og bidrage med opdateret viden om, hvilke muligheder voldtægtsofrene har for at få hjælp efter en voldtægt/forsøg på voldtægt. Herudover er formålet at bidrage med viden til, hvordan en voldtægtssag forløber gennem (rets-)systemet og på den måde styrke ofrene i deres forståelse af processen fra anmeldelse til dom. Projektet vil derudover styrke ofres viden om psykologisk-, social og sexologisk rådgivning, samt pårørendes og fagpersoners viden om voldtægtsområdet, således at de kan støtte endnu mere kvalificeret op om ofre. Projektet er landsdækkende og forventes at nå ud til 50.000 personer på TV og sociale medier. Det forventes, at der medvirker 15 personer i dokumentaren og 5 personer i podcasten.

Tilskud fra Offerfonden: 99.000 kr. eksl. moms

Foreningen Pio

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er en frit tilgængelig podcast af minimum seks afsnit, hvor hver episode af podcasten sætter fokus på et eller flere ofre for en forbrydelse. Gennem samtaler med de deltagende undersøges konsekvenserne af de forskellige forbrydelser set fra ofrets side. Samtidig bliver selve positionen som offer og offerskab diskuteret, hvilket indebærer en undersøgelse af stigma, psykisk og fysisk belastning, adfærdspåvirkning og ikke mindst måder, hvorpå man kan overkomme offerskabets konsekvenser. Disse samtaler vil blive suppleret med indspark fra ekspertkilder, fx en psykolog med særlig viden om konsekvenserne af seksuelle overgreb eller ledende figur i en institution.

Resumé af projektet

Hvad vil det sige at være et offer?

Det forsøger Netavisen Pios podcastserie 'Offerbidrag' at svare på gennem samtaler med ofre for forskellige forbrydelser og en lang række fageksperter. Her får ofrene ordet. Bag mikrofonen kan de sårbart og ærligt dele deres historie om at være et offer. Afsnittene giver et ærligt indblik i de udfordringer, som ofrene møder og lever i. Yasser Ghanbari er vært på programmet. Han er selv offer for en række forbrydelser og har dyb indsigt i, hvordan traumer er med til at skade integrationen og skabe tabuer. Han gør brug af sin egen personlige historie som offer, og tager de svære emner op sammenmed de medvirkende og en lang række fageksperter. Projektet er en frit tilgængelig podcast serie af ni afsnit, hvor hver episode af podcasten sætter fokus på et eller flere ofre for en forbrydelse. Svindel, seksuelle forbrydelser, trafikale forbrydelser og vold i hjemmet. Formålet er at uddanne, skabe indsigt og rådgive fagpersonale og samtidig skabe et fælles rum hvor alle unge, kan få støtte og rådgivning og et fællesskab samt lære at bearbejde og undgå traumer i deres eget liv om i deres omgangskreds. Podcasten er blevet delt på vores egne platforme på henholdsvis Facebook, Instagram og Netavisens Pios hjemmeside. Derudover har værten og flere gæster delt podcasten for mere end 5513 følgere.

Tilskud fra Offerfonden: 676.250 kr. eksl. moms

MentalTouch ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager ønsker at udvikle en metodehåndbog, som en vejledning til, hvilken pædagog -og psykologfaglighed børn bedst mødes ud fra, når de har været udsat for seksuelle overgreb, eller der er mistanke herom. Metodehåndbogen skal gøres offentlig tilgængelig og kunne downloades gratis af enhver. Derudover skal håndbogen formidles ved en konference for socialarbejdere og behandlere. Målet med projektet er at sikre, at professionelle i myndighedsfunktioner, på anbringelsessteder, forældre og plejefamilier etc. har den rette viden om seksuelle overgrebs indvirkning på barnet og på barnets udvikling, ligesom de professionelle og forældre får viden om, hvordan de bedst tilgår det barn, som har været udsat for overgreb, eller der er mistanke om dette.

Tilskud fra Offerfonden: 947.000 kr. inkl. moms

Justitia

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil forbedre retsstillingen for ofre udsat for psykisk vold i nære relationer ved at styrke det eksisterende vidensgrundlag gennem ny viden og med fokus på den økonomiske del af psykisk vold. Delundersøgelse 1 vil afdække den økonomiske del af psykisk voldsudøvelse og kortlægge voldens konsekvenser. Undersøgelsen bygger på en interviewundersøgelse blandt ca. 20-25 ofre for psykisk vold, hvor økonomisk vold har været en del af det samlede voldsbillede, og af ca. 10 rådgivere fra krisecentre og organisationer. Empirien suppleres af en juridisk dokumentanalyse af relevante anmeldelser og domme mv. Delundersøgelse 2 vil undersøge de eksisterende muligheder for at hjælpe ofre ud af voldens konsekvenser og bygger på en juridisk analyse af regler i bl.a. straffeloven og offererstatningsloven. Undersøgelsen vil bl.a. indeholde vurderinger af muligheder og barrierer i det eksisterende system. Delanalyserne samles i en større rapport med en række konkrete anbefalinger om, hvordan lovgivning, praksis og strukturelle forhold kan ændres for at forbedre ofrenes retsstilling.

Resumé af projektet

Justitia bliver opmærksomme på, at nogle ofre for vold i nære relationer bliver udnyttet økonomisk af gerningspersonen, som eksempelvis bruger offerets digitale signatur til at optage lån, nægter offeret adgang til offerets egne penge og bankkonti og tvinger offeret til at bruge penge på bestemte ting. Det viser sig derudover, at ofrene i disse tilfælde har svært ved at få økonomisk genoprejsning.

På den baggrund påbegyndes en undersøgelse af udfordringerne for ofre for økonomisk vold, når de bryder relationen til gerningspersonen. Formålet er at afdække, hvordan ofrene oplever volden, og hvordan de forsøger at undslippe den. Undersøgelsen har et særligt fokus på offerets møde med politiet, krisecentre og andre aktører forud for den retlige behandling, fordi der her kan opstå barrierer for, at sager om økonomisk vold når frem til domstolene. Undersøgelsen fokuserer derudover på den retlige ramme for økonomisk vold med udgangspunkt i Straffelovens §243 om psykisk vold.

Undersøgelsen er retssociologisk funderet og inddrager materiale fra kvalitative interviews med ofre for økonomiskvold og fagpersoner ved en række politikredse og krisecentre. Undersøgelsen inddrager derudover statistiske opgørelser af omfanget af økonomisk vold og juridisk metode, herunder en gennemgang af lovgivning, domme og forarbejder, for at anskue problematikken fra flere vinkler.

Undersøgelsen viser, at økonomisk vold ofte er en del af et voldskompleks, hvor flere forskellige former for voldindgår, og at ofrene ikke nødvendigvis har en selvopfattelse af, økonomisk vold er en afgrænset del af volden. Ofrene har ofte været udsat for vedvarende manipulation, som undergraver deres hukommelse og opfattelse af begivenhederne, så de eksempelvis kan have svært ved at afgive vidneforklaring. Vidnebeviset, særligt i forhold tiltroværdighedsvurdering, har stor betydning i sagerne.

Undersøgelsen viser, at der er uklarhed om regler og ansvar for misbrug af digitale signaturer på grund af lovgivningen, herunder betalingsloven, kreditaftaleloven og hvidvaskreglerne. Dette skaber en ulige beskyttelse af ofrene, især når det kommer til ansvarsfordelingen mellem banker og andre långivere, f.eks. kviklånsudbydere. Domstolen tager kun i få tilfælde stilling til det økonomiske spørgsmål i straffesagerne, og det udskydes ofte til et civilretligt søgsmål, som ofrene har svært ved at overskue.

Tilskud fra Offerfonden: 298.550 kr. eksl. moms

Hjerneskadeforeningen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil lave et informationsmateriale og markedsføre det for at forbedre indsatsen for unge med hjerneskader efter trafikulykker, og derigennem hjælpe dem til at få et bedre liv. Materialet skal udbygge aktiviteterne under Unge Hjerner. Projektet består af 12 instruktive videoproduktioner samt ledsagende tekster til www.hjerneskadet.dk. Hele materialet skal i form og indhold målrettes unge i alderen 15-35 år og deres nærmeste omgivelser. Materialet skal dels formidle de unge brugeres erfaringer og dels hjælpe omgivelserne med at forstå, hvordan livet er med umiddelbart usynlige skader. Formålet med informationsmaterialet er at videregive erfaringer hos unge med hjerneskader til andre ligestillede, en forståelse for hjerneskadedes situation hos pårørende og aldersrelevant viden til unge med hjerneskade om behandling, støtte, udviklingsmuligheder mv.

Resumé af projektet

Baggrund:
Mange tusinde unge lever med en hjerneskade som følge af blandt andet ulykker i trafikken eller vold.
Hjerneskade er ikke bare et handicap og en tilstand man som ung skal lære at leve med resten af livet.
Det handler også om, at det i næsten samtlige tilfælde er et usynligt handicap. Det kan derfor være ganske vanskeligt at få omgivelserne til at sætte sig ind i situationen og forstå, hvad man er oppe imod: ens tilstand, muligheder for at komme igennem dagen, muligheder for forbedringer, tidshorisonter mm.

Selv overfor nære relationer kan det være vanskeligt at forklare, hvorfor man ikke bare kan sove sig ud af trætheden, tage sig sammen, deltage i sociale arrangementer osv. Uvidenhed og myter om det at være hjerneskadet kan gøre det væsentligt sværere for den enkelte, når hjerneskaden er usynlig for omgivelserne. Mange unge falder desuden igennem systemet. De modtager den sædvanlige behandling og genoptræning og herefter stopper indsatsen. Men til forskel fra voksne har de unge andre behov. Som ung med hjerneskade rammes man på en anden måde. Det gør en stor forskel, om man pådrager sig et livsvarigt handicap med hjerneskade som 19-årig eller som 55-årig. De unge befinder sig et sted i livet, hvor deres livsbane er ved at blive formet.

Formål:
Med informationsmaterialet vil vi videregive erfaringer hos unge med erhvervet hjerneskade til andre ligestillede, give en forståelse for hjerneskadedes situation hos pårørende og andre kontakter, lave aldersrelevant videomateriale med viden til unge med hjerneskade om behandling, støtte, udviklingsmuligheder mv. Formålet er desuden at gøre flere unge med hjerneskade opmærksomme på mulighederne hos Unge Hjerne.

Metode:
Vi ønsker at lave videomateriale, hvor både unge og fagfolk deler ud af deres oplevelser og viden. På den måde sikrer vi eng-til-ung og samtidig understøtter vi de unges udtalelser.

Resultater:
Vi har produceret flere videoer med unge og fagfolk. I videoerne fortæller de unge om, hvordan det er at leve med en erhvervet hjerneskade, og i videoerne med de fagprofessionelle bliver de unges udsagn underbygget af videnskab og gode råd til, hvordan man kan hjælpe den unge.

Tilskud fra Offerfonden: 495.000 kr. eksl. moms

Produktionsselskabet Sicilien

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Onde drømme er et projekt om krigsofres kamp for at blive dem selv igen. Tilskudsmodtager angiver, at hver tredje flygtning i Europa lever med så alvorlige traumer efter tortur, vold, overgreb og frihedsberøvelse, at de kan udvikle psykisk sygdom og umuligt integrere sig i samfundet. Projektet oplyser om konflikters konsekvenser for ofre og samfund på to måder:

  1. En webdokumentar udgivet af Gyldendal som undervisningsmateriale til 50.000 elever på skoler i Danmark.
  2. En kunstudstilling på Nørrebro.

Dokumentaren består af otte fortællinger af krigsofre hos Muhabet, et værested for traumatiserede flygtninge. Hver fortælling fortolkes af en billedkunstner og en animator og viser ofrenes traumer og kampen for at genfinde den menneskelighed, som blev dem frataget. Projektet udbreder viden og nedbryder fordomme om tusindvis af flygtninge i Danmark, som er ofre for alvorlige krænkelser.

Projektets forventede effekt på kort sigt er at engagere unge i Danmark til at opnå viden om og forståelse for ofre for totur, vold, overgreb mv. og deres kamp for at blive sig selv igen. På langt sigt vil projektet nedbryde stigma og fordomme samt gøre unge til kritisk tænkende, aktive medborgere, hvilket på sigt vil styrke demokratiet og skabe bedre leveforhold for offergruppen.

Tilskud fra Offerfonden: 477.375 kr. eksl. moms

Seismo Media ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb er store udfordringer blandt grønlændere i Danmark. Tilskudsmodtager angiver, at målt på alle levevilkår lever denne gruppe i Danmark mere udsatte liv end den øvrige befolkning. Tilskudsmodtager vil producere en webdokumentar i video, tekst og billeder til brug i udskolingen, som sætter fokus på de konsekvenser, som seksuelt misbrug og/eller vold i barndommen har for det enkelte offer blandt grønlændere i Danmark. I dokumentaren følges grønlændere bosat i Danmark, som har været udsat for vold og/eller overgreb i barndommen over flere måneder. Produktet vil også indeholde udtalelser fra eksperter og fagpersoner. Dokumentaren vil blive udgivet af Seismo til grundskoler i hele landet med henblik på senere at søge midler til at afholde debatevents, som streames ud til alle landets skoler. Projektets formål er at udbrede viden til en ny målgruppe om konsekvenserne af seksuelt misbrug, vold og andre former for omsorgssvigt med fokus på det grønlandske mindretal i Danmark. Projektet vil nedbryde fordomme om ofrene, som ifølge forskning har den konsekvens, at grønlændere har svært ved at få fodfæste i det danske samfund. Projektet skal udbrede viden om behandling og ændre synet på ofre blandt det grønlandske mindretal, som har været udsat for kriminelle handlinger som barn.

Tilskud fra Offerfonden: 574.264 kr. inkl. moms

InsideOut

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal styrke viden om og indsatsen til støtte for målgruppen, som er pårørende til og personer, der har brudt med og været ofre for overgreb og negativ social kontrol i lukkede kristne miljøer eller i andre destruktive og sekteriske fællesskaber. Projektet vil bidrage til at kvalificere støttepersoners arbejde igennem tilknytning af en psykolog, der kan stå for videreuddannelse/opkvalificering og supervision af støttepersoner, etablering af mentorforløb, udvikling af selvhjælpsgrupper m.v.  Projektet skal bidrage til tættere og styrkede samarbejder med kommunale aktører, så der kan ydes rådgivning, bisidning og anden hjælp til målgruppen samt gives støtte til fagpersoner, der mangler viden om området og kendskab til målgruppen.

Der vil i forbindelse med dette afholdes seminarer og arbejdes hen imod udfærdigelse af et materiale, som skal være oplysende og konkret anvendeligt for fagpersoner, der møder målgruppen. Formålet med projektet er at videreudvikle og kvalificere arbejdet samt etablere nye, landsdækkende samarbejder, så ofre, som i øjeblikket ikke får den nødvendige og målrettede hjælp, kan få tilbud om støtte og rådgivning. Projektet skal desuden sætte fokus på målgruppens situation og være medvirkende til, at andre aktører får de nødvendige redskaber til at gå i dialog med og støtte målgruppen. Den forventede effekt er en fortsat og større opmærksomhed på sager og problematikker, der vedrører overgreb og negativ social kontrol i lukkede kristne miljøer eller i andre destruktive og sekteriske fællesskaber, samt at flere ofre og pårørende henvendelser sig.

Tilskud fra Offerfonden: 1.260.200 kr. eksl. moms

Mendmetoden ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Vendepunktet er en app og digital platform, der har til formål at hjælpe unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb, med at bearbejde deres oplevelser gennem nye fællesskaber, hvor de får støtte til at genvinde livsmodet og tage ejerskab til egen livsfortælling. Vendepunktet er dels en vidensplatform – dels en interaktiv platform, der støtter den personlige bearbejdning og udvikling. Vendepunktet indeholder funktionaliteter, der guider brugeren gennem sin traumebearbejdning. Platformen bygger på en narrativ tilgang kombineret med metoder fra psykoterapien og Neuro Lingvistisk Programmering, og alle værktøjer udvikles i samarbejde med psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk tilknyttet projektet. Som en del af funktionaliteten kan brugeren tilknytte fem mennesker til sin profil i appen. Disse fem mennesker udpeges til at støtte brugeren i sin udvikling og kan kommentere, reagere og komme til undsætning undervejs i processen. Ifølge det kriminalpræventive råd har 6% af den danske befolkning – både mænd og kvinder – på et tidspunkt i deres liv været udsat for tvungen sex.

Vendepunktet skal gøre det nemmere for ofre for seksuelle overgreb at søge støtte til at bearbejde deres traumer. Tilskudsmodtager forventer, at platformen vil betyde, at langt flere ofre får bearbejdet deres traumer tidligt i livet. På langt sigt skal Vendepunktet også bidrage til at nedbryde tabuer relateret til seksuelle overgreb i samfundet.

Tilskud fra Offerfonden: 730.158 kr. eksl. moms

Krisecentret for kvinder Aalborg

Nordjylland

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager ønsker at øge fokus og ressourcer på den forebyggende indsats over for kvinder udsat for vold i nære relationer. Tilskudsmodtagers antagelse er, at et skærpet fokus på rådgivning og vejledning i de tidlige stadier af et forhold, hvor der optræder vold, i højere grad vil kunne forebygge fatale hændelser og nedbringe risikoen for livsdefinerende mén. Formålet med projektet er at sikre flere voldsudsatte kvinders mulighed for og adgang til personlig rådgivning tidligt i et forløb med en eskalerende voldsspiral. Tilbuddet skal være fleksibelt og kunne leveres dag, aften og weekend samt personligt og elektronisk.

Tilskud fra Offerfonden: 1.237.775 kr. inkl. moms

Center for Seksuelt Misbrugte Syd - Frivilligsektion

Fyn og Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Center for Seksuelt Misbrugte Syd -Frivilligsektion arbejder med og for mennesker, der har senfølger efter seksuelle overgreb begået i barndommen. Projektet ønsker at udbrede frivilligtilbud i flere byer i region Syddanmark gennem lokal forankring i samarbejde med de lokale frivilligcentre og lokale myndigheder. Her vil CSM Syd -Frivillig medvirke ved opstart og hjælpe med etablering af frivilligtilbud og støtte til optimering af eksisterende tilbud. Der lægges her især vægt på efteruddannelse og optimering af faglighed. Helt konkret skal der til en start laves 3 nye frivilligtilbud i regionen og en frivilliguddannelse. Formålet med projektet er at skabe mulighed for, at flere voksne med senfølger efter seksuelle overgreb begået i barndommen, kan finde frivilligtilbud og blive en del af et fællesskab med ligesindede tættere på, hvor de bor. På nuværende tidspunkt er der mange, der er nødt til at rejse langt for at få hjælp. Projektet skal derfor bidrage til at optimere og udvikle frivillige tilbud til målgruppen i region Syddanmark med særligt fokus på støtte og udvikling af de lokale initiativer og tilbud. Tilskudsmodtager ønsker, at projektet kan føre til opstart, forankring og drift af 3 nye frivillige tilbud, skabelse af leder-og frivillignetværk i region Syddanmark, udvikling og igangsættelse af uddannelse til frivillige, og udvikling af en model, der kan anvendes i landets andre regioner.

Tilskud fra Offerfonden: 1.650.000 kr. eksl. moms

Feldballe Film og TV

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

I samarbejde med ofre for vold, organisationer og foreninger vil tilskudsmodtager udvikle og producere et nytænkende interaktivt redskab (interaktive film), som gennem visualisering af voldens dynamikker og dilemmaer klæder ofre og deres pårørende på til at kunne bryde med volden, søge den rette hjælp og behandling og give håb om et liv uden vold. Redskabet understøttes og suppleres af en landsdækkende oplysnings- og kampagneindsats med centrale og debatskabende budskaber, der kan genere ny viden og opmærksomhed på området for alle.

Projektet vil udarbejde følgende materialer og indsatser:

  • Redskab med interaktive film med simulerende effekt målrettet voldsudsatte børn, unge og voksne og deres pårørende.
    • Disse film vil udgøre den væsentligste del af materialet til ofre for vold. De interaktive film med simulerende effekt kan anvise veje til hensigtsmæssig ageren. Som seer kan man i disse film teste sig selv i specifikke problematiske og virkelighedsnære situationer uden nogensinde at komme til skade eller komme til at skade andre. De interaktive film har, foruden et stort læringspotentiale, også et stort indlevelsespotentiale, som kan fremme evnen til at sætte sig ind i andre menneskers liv og adfærd. Det er vigtigt, når man som fx pårørende skal kunne give sin hjælp og støtte eller som voldsudsat skal forsøge at forstå, hvad der sker, og hvilke muligheder, man har, for at bryde voldens spiral.
  • Landsdækkende oplysnings- og kampagnemateriale målrettet den brede befolkning og dermed også ofre for vold, pårørende, og de fagpersoner, der møder den voldudsatte og dennes pårørende, vidner i sager og den der begår volden, samt socialrådgivere, familiekonsulenter, lærere, pædagoger, frivillige, psykologer, politi og sundhedsfaglige medarbejdere.
    • Materialet vil blandt andet bestå af voxpops, spots og korte dokumentariske kampagnefilm med det overordnede formål at skabe bred offentlig debat om vold, dens dynamikker og dilemmaer og øge opmærksomheden på projektet.

Tilskud fra Offerfonden: 425.000 kr. inkl. moms

Techmediet Radar / Peter Christian Bech-Nielsen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består af en podcastserie i fire afsnit, en længere række nyhedsartikler og en konference med ca. 50 deltagere, hvor tilskudsmodtager vil sætte ansigt på nogle af de kvinder, som har været udsat for misogyne og kvindehadske forbrydelser ansporet af den digitale virkelighed i form af virale og sociale medier, Incel-fora og spredning af hævnporno.

Med podcastserien og artiklerne vil tilskudsmodtager afdække de kvindehadske forbrydelsers omfang, ofrenes situationer og den manglende hjælp samt tegne et billede af de Incel-fora og personer, som agerer inspiration for disse kvindehadske forbrydelser.

Projektets formål er skabe mere viden om omfanget af kvindehadsk kriminalitet og sætte ansigt på de kvinder, som udsættes for denne type forbrydelser. Tilskudsmodtager vil også se på, hvordan forskellige digitale mødesteder potentielt ansporer gerningsmænd til at begå forbrydelser mod kvinder. Det er ønsket at kvalificere en samfundsdebat, hvor projektet forhåbentlig kan mindske andelen af kvindehadske forbrydelser.

Når projektet indholdsmæssigt er tilvejebragt, laves en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 tilfældigt udvalgte folketingspolitikere og en håndfuld relevante organisationer, om hvorvidt de oplever større fokus og arbejde med kvindehadske forbrydelser ansporet af projektet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.260.750 kr. inkl. moms

Digitale Ofre

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet går ud på at etablere en digital platform, der kan oplyse, uddanne og hjælpe ofre for digitale krænkelser, herunder chikane og stalking, ved hjælp af forskellige teknologiske virkemidler.

Projektet består af tre dele:

  • Hjemmeside: Der udvikles en hjemmeside med relevant indhold til personer, der er eller har været udsat for digitale krænkelser. Hovedindholdet på hjemmesiden vil bestå af tekstmateriale i form af artikler samt en quiz/spørgeskema.
  • App og podcast: Der udarbejdes en podcastserie op 12 afsnit. Formålet hermed er at graduere fortællingen om digitale ofre og aflive de myter, der knytter sig til denne type krænkelse og derved skabe bedre vilkår for ofrene til at søge hjælp. Desuden vil serien oplyse og rådgive digitale ofres juridiske og teknologiske muligheder for at undgå eller reducere digitale krænkelser. Podcastserien implementeres i en gratis app, der tillige indeholder offer-relevant information.
  • Interaktive film: Der produceres 5 film, hvor brugeren præsenteres for offer-relevant information, herunder juridisk, teknologisk og praktisk viden. De 5 film indeholder en række minifilm, der sættes sammen af brugeren selv undervejs, alt efter hvilke valgmuligheder brugeren vælger. På den måde tilpasses informationerne til den konkrete situation, som brugeren står i.

Tilskud fra Offerfonden: 1.056.000 kr. eksl. moms

Art Nordic

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i at skabe en ressourceplatform, hvor professionelle behandlere, terapeuter, socialrådgivere og psykologer kan hente inspiration, metoder og viden om kunstterapi til bearbejdning af voldsrelaterede traumer. Platformen skal indeholde instruktionsvideoer, artikler, cases og online kurser.

Derudover udvikles en podcastserie med case-historier, hvor tidligere voldsofre fortæller om deres erfaring med at finde en vej i livet gennem det kreative udtryk. Indhold på platformen udarbejdes med udgangspunkt i viden og erfaringer fra Nordic School of Arts and Health, The European Graduate School – Arts, Health and society Division samt Ph.D. Melinda Meyer Demott og terapeut Aglaia Michelaki.

Formålet med projektet er at bearbejde følgevirkninger ved vold, som f.eks. lavt selvværd, depression, PTSD og angst, gennem kunstterapi. Projektet ønsker at få udbredt metoden til så mange voldsofre som muligt. Det er projektgruppens forventning, at projektet kan bidrage til, at langt flere voldsofre opnår hurtigere og mere effektiv bearbejdning af deres traumer ved en øget brug af kunstterapi i behandlingssystemet. På den korte bane vil effekten være, at 8.000 professionelle får udvidet deres viden om kunstterapiens metoder.

Resumé af projektet

Projektet "Kunst som traumebearbejdning", som blev igangsat i juli 2022 og afsluttet i december 2023, har haft til formål at fremme integrationen af kunstbaseret terapi i det danske behandlingssystem. Initiativet er ledet af platformen Art Nordic og Nordic School of Arts and Health ved kunstterapeut Cæcilie Liv Carlsen og forfatter Jens Larsen. Kernen i projektet er at tilbyde behandlere adgang til dybdegående viden og praktiske værktøjer om, hvordan kunst kan anvendes i terapeutiske sammenhænge, især for at hjælpe individer, der har oplevet traumer.

Den terapeutiske tilgang i projektet er forankret i Storytelling og Intermodal Expressive Arts Therapy, som fusionerer forskellige kunstformer - herunder musik, billedkunst og poesi - for at støtte individer i at udforske og genfortolke deres personlige udfordringer, styrker, livsfortællinger og relationer.

Projektets resultater er samlet på ressourceplatformen ArtMentum. Denne platform tilbyder et væld af ressourcer, herunder onlinekurser, instruktive artikler og en podcastserie, der giver indblik i personlige historier og anvendelsen af kunst i terapeutisk arbejde. Disse ressourcer er designet til at inspirere og uddanne behandlere, terapeuter og rådgivere i at integrere kunstbaserede metoder i deres praksis.

Projektet har også trukket på ekspertise fra Phd Melinda Meyer Demott og terapeut Aglaia Michelaki, som har bidraget med værdifuld faglig indsigt og støtte. Ved projektets afslutning er alle udviklede produkter og materialer lanceret og taget i anvendelse.

Den endelige effekt og påvirkning af projektet "Kunst som traumebearbejdning" evalueres løbende. Det er forventet, at mindst 8.000 fagpersoner vil benytte ArtMentum-platformen over en treårig periode, hvilket indikerer en betydelig og vedvarende indflydelse på området for psykisk sundhed og traumebearbejdning for voldsofre.

Tilskud fra Offerfonden: 1.100.000 kr. eksl. moms

Digitalt Ansvar

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet handler om at udvikle en database. Databasen skal fungere som et værktøj, der skal være med til at reducere antallet af gange ofre for deling af ulovligt billedmateriale, bliver (gen)udsat for forbrydelsen. Databasen skal indeholde unikke sporingskoder på billedmateriale, der allerede er dømt ulovligt. Efter udviklingen og implementering af databasen vil den kunne bruges til automatisk at nedtage materiale, der allerede er dømt ulovligt, fra de digitale platforme. Databasen vil kunne:

  • Begrænse skade for ofre: Billedmateriale, der én gang er blevet fjernet, forbliver nedtaget.
  • Fjerne ansvaret for nedtagning fra den forurettede: Som det er nu, er nedtagning af krænkende billedmateriale traumatiserende og uden ende.
  • Lette arbejdet for politi: Ved at automatisere nedtagningen af ulovligt billedmateriale lettes politiet for arbejde, der i forvejen ikke har tilstrækkelige ressourcer til at holde øje og nedtage ulovligt billedmateriale.
  • Kortlægge de ulovlige delinger: De forurettede ville få indsigt i, hvor mange gange deres materiale er blevet delt, samt hvor.

Projektets formål er at udvikle en prototype på databasen samt opnå en juridisk og økonomisk vurdering af løsningsforslaget. Slutresultatet vil være en prototype på en løsning, som både er teknisk, juridisk og økonomisk afklaret.

Tilskud fra Offerfonden: 593.800 kr. eksl. moms

Vesterkilde

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

I projektet planlægges, gennemføres og evalueres en dialogproces for frivillige medarbejdere på 10 forskellige kvindekrisecentre i 5 forskellige regioner i Danmark. De frivillige spiller en stor rolle i kvindernes liv på centret, og de er derfor en vigtig ressource for de voldsramte kvinder. Der afholdes en dagslang inddragende proces, hvor de frivillige arbejder med temaer og dilemmaer i den enkelte frivilliggruppe, f.eks. konflikthåndtering, selvmordsrisiko eller grænsesætning. Gennem praktiske øvelser, ekspertoplæg, forumteater, cases og diskussioner deles erfaring og viden. Foruden viden og forståelse for kvinderne og hinandens arbejde skal processen skabe mere fællesskab og tryghed i frivilliggruppen. En ressourcestyrkelse de frivillige kan give videre til kvinderne i form af tryghed, nærvær og omsorg.

Til sidst skrives en artikel om et eller flere temaer, der har relevans i samfundsdebatten om vold i familien.

Formålet med projektet er, at ofrene for vold der bor på eller kontakter kvindekrisecentrene møder frivillige der:

  • Har viden om og forståelse for kvindernes situation, herunder betydningen af den psykiske vold.
  • Forstår deres rolle ved telefonrådgivning og anerkender hvor svært det er for kvinden at ringe op og tale om problemet.
  • Har redskaber til at passe på sig selv.
  • Oplever forskellighed i frivilliggruppen som en styrke.
  • Oplever fællesskab og tryghed i gruppen, så de kan give kvinderne og deres børn tryghed, nærvær og omsorg til at finde fodfæste i livet igen.

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr. eksl. moms

Projektenheden SALUS og Retrospect Film

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

RIM – Relationel inddragende Mestringsmetode for selvskadende er en behandlingsmetode/forløb til mennesker med selvskadende adfærd som følge af traumer fra seksuelle overgreb, fysisk og psykisk vold og omsorgssvigt, som patienten har været offer for tidligere i livet.

Projektet sigter at udvikle og samle viden til behandlingsmodellen i et digitalt værk, som kan implementeres i behandlingssystemet og i uddannelsessystemet. Ligeledes gennemfører projektet et afprøvningsforløb på en afdeling for mennesker med selvskadende adfærd, og her gennemføres en vidensopsamling fra personale og patienter til brug for fremtidig implementering.

Formålet med projektet er at hjælpe ofre for overgreb, der har selvskadende adfærd, med en bedre behandlingsmetode for lidelsen, og hjælpe dem tilbage til et normalt liv, hvor de kan mestre tilværelsen uden selvskadende adfærd. Projektet vil hjælpe med at reducere indlæggelser og højne kvaliteten af behandling til offerene.

Tilskud fra Offerfonden: 1.398.960 kr. inkl. moms

Center for Digital Pædagogik

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at styrke forældrenes viden om børn og unges gamingvaner og den økonomiske kriminalitet, der kan være forbundet hermed. Gennem en målrettet indsats rettet mod forældre, vil projektet styrke det nære netværk omkring de mange børn og unge, som bliver ofre for gamingrelateret økonomisk kriminalitet og give forældrene og de nære netværk handlemuligheder til at hjælpe og understøtte ofrene med løbende dokumentation, anmeldelser og dialog med politiet.

Projektet forventes at kunne komme alle børn og unge, der bliver ofre for gamingrelateret kriminalitet til gode, ved at styrke deres nære omsorgspersoners forståelse for, viden om, og indsigt i området.

Tilskud fra Offerfonden: 996.189 kr. eksl. moms

Aarhus Universitetshospital, ortopædkirurgisk afdeling

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil forbedre muligheden for at opdage læsioner af pulsårer på halsen og derigennem kunne reducere dødeligheden og de medicinske komplikationer, som følger af skaden.

Skader på pulsårene kan udløse blodpropper, slagtilfælde og død. Skader kan opstå efter kraftige forvridninger af halsen og efter stumpe traumer, som typisk forekommer ved trafikulykker. I dag er der ikke meget viden om hvilke specifikke mekanismer, som udløser skaden, og hidtil har der primært været fokus på ulykker i trafik. Greb mod halsen, som forekommer ved voldelige overfald, og især i parrelationer, kan teoretisk medføre en skade, men der er meget begrænset viden. Der er beskrevet en hyppighed på op til 1% efter stumpe traumer mod halsen, men den kan være meget større, fordi diagnosen er vanskelig at stille efter det akutte traume, og mange manifesterer sig først med symptomer dage, uger og eventuelt måneder efter en ulykke. I studiet benyttes data fra lokale traumeregistre, det nationale traumeregister og landspatientregisteret. Der afholdes en faglig temadag målrettet fagprofessionelle.

Tilskud fra Offerfonden: 1.106.000 kr. eksl. moms

Aarhus Universitetshospital

Fyn, Sønderjylland, Nordjylland og Midtjylland

Projektbeskrivelse

Traumatisk rygmarvsskade er ofte konsekvensen for ofre af alvorlige trafikuheld. Projektet ønsker at undersøge, om det for akut rygmarvsskadede patienter reducerer graden af lammelse, hvis man kirurgisk åbner den hårde rygmarvshinde og derved giver rygmarven mere plads til at hæve op efter skaden.

Den hårde rygmarvshinde ligger som en hinde omkring rygmarven i hele dens udstrækning og begrænser det rum, som rygmarven har tilgængeligt. Efter en akut rygmarvsskade vil rygmarven hæve op, men vil blive begrænset af den hårde rygmarvshinde. Det vil betyde, at trykket i rygmarven vil stige og blodtilførslen dertil blive besværliggjort. Dette er sammenligneligt med, hvis man lægger et stramt støttebind på en forstuvet ankel, som så hæver op. Blod vil så ikke kunne komme til, og cellerne vil begynde at dø. I rygmarven har denne celledød dog en kritisk betydning, da det er nerveceller, som sikrer, at patienten kan bevæge arme og ben. Nuværende behandling består i at fjerne den omsluttende knogle samt at stabilisere bruddet kirurgisk uden at åbne den hårde rygmarvshinde. 

Formålet med forskningsprojektet er at etablere en klinisk behandling af ofre for akut traumatisk rygmarvsskade, som i det akutte forløb kan redde de ikke-ødelagte nervefibre og dermed reducere lammelser og de følgende alvorlige handicap.

Succeskriteriet for projektet er at se en klinisk og statistisk signifikant forskel i grad af lammelse imellem interventions- og kontrolgruppen.

Hvis studiet viser signifikant effekt af behandlingen på graden af lammelse, vil det betyde, at behandlingen vil kunne implementeres i klinikken, da indgrebet som sådan er et anerkendt og godkendt indgreb. Det vil betyde, at en tilføjelse af en halv times kirurgi til patienter, som i forvejen opereres akut, vil kunne reducere graden af lammelser og måske holde nogle patienter fra at have behov for respirator.

Effekten måles ved en formaliseret og valideret neurologisk undersøgelse, der identificerer patienters lammelser og graden af disse. Sekundært undersøges patienterne også med scanninger, trykforhold i rygmarven og funktionelle undersøgelser ved fysioterapeut. Derudover bedes patienterne besvare et generelt og valideret spørgeskema på subjektiv helbredstilstand.

Tilskud fra Offerfonden: 2.436.639 kr. eksl. moms

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at hjælpe børn, som er ofre for forbrydelser, fx seksuelle overgreb. International forskning viser, at fagpersoners viden om børns evne til at huske og berette ikke altid afspejler videnskaben. Danmark halter her bagefter udviklingen sammenlignet med andre nordiske lande. Dette kan have konsekvenser for børnenes retssikkerhed og trivsel, hvorfor det ønskes undersøgt, hvad fagfolk i Danmark ved herom. En sådan kortlægning er afgørende for en målrettet formidling af state-of-the-art på området.

Resultaterne fra projektets spørgeskema forventes at give en unik mulighed for at formidle til de berørte faggrupper præcist, hvor deres viden står stærkt, og hvor projektet kan tilbyde ny opdateret viden. Endvidere ønsker tilskudsmodtager at formidle bredere, både internationalt og nationalt.

Projektets resultater vil være relevant både i retsmæssige sammenhænge – fx i sager om seksuelle overgreb, men også i behandlingsmæssige sammenhænge, hvor tilgangen til behandlingen igen afhænger af behandlernes forventninger til, hvad børnene kan.

Tilskud fra Offerfonden: 2.938.641,12 kr. eksl. moms

Crown Princess Mary Center, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil med projektet undersøge, hvilke implikationer samtykkeloven har for retssystemets håndtering af voldtægtssager, og hvordan voldtægtsofres møde med systemet og beskyttelsen af deres rettigheder yderligere kan forbedres.

Projektet undersøger, hvordan retssystemet håndterer voldtægtssager, efter den nye samtykkelov er trådt i kraft. Samtykkeloven medførte store forandringer både i lovgivningen og sagsbehandlingen på voldtægtsområdet: Voldtægtsofre er beskyttet på nye måder i lovgivningen, hvor deres seksuelle selvbestemmelsesret og integritet nu er i fokus.

Ofre, som anmelder en voldtægt, skal også fremover behandles med større hensyn til den traumatiske hændelse, de har været udsat for. Dette projekt vil undersøge, hvilke erfaringerne med denne omstilling i retssystemet på nuværende tidspunkt, og hvordan voldtægtsofres vilkår i systemet yderligere vil kunne forbedres.

Projektet er tværfagligt og har et juridisk og et antropologisk delprojekt. Til sammen ser de to delprojekter på forandringerne i både lovgivning og praksis, og hvordan de gensidigt påvirker hinanden. Projektet udføres i samarbejde med udvalgte politikredse og anklagemyndigheden.

På kort sigt forventes projektet at understøtte den igangværende omstilling i retssystemet i tråd med de nye principper om traumeinformeret sagsbehandling og den seksuelle selvbestemmelsesret i samtykkeloven. Dette gøres ved at skabe ny viden om denne omstilling, inklusiv målrettede vidensprodukter til retsanvendere (politi, anklagere).

På langt sigt forventes projektet at bidrage til en forbedring af voldtægtsofres møde med retssystemet og beskyttelsen af deres rettigheder.

Tilskud fra Offerfonden: 2.500.000 kr. eksl. moms

Odense Universitetshospital, Afdeling O, Ulykke Analyse Gruppen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil med projektet udvikle en virtuel køretest, hvor ofrene kan køre uden fare for sig selv eller andre. Køretesten til klinisk praksis består af ruter med omgivelser, trafikanter, bremselængder og reaktioner på særlige risikosituationer. Genoptagelse af selvstændig køreevne har meget høj værdi hos ofre for trafikulykker. Sundhedsvæsenet skal rådgive om, hvornår patienterne må køre igen, men der findes aktuelt ingen sikre metoder til at afgøre, hvornår trafikofre med fx benbrud kan køre bil igen efter pause pga. bandager og operation. På baggrund af et tidligere projekt, støttet af Rådet for Offerfonden, har tilskudsmodtager planlagt et studie, der kan skabe et vidensbaseret værktøj til vejledning af individuelle trafikofre mht. køreevne i bil. Der findes i øjeblikket ikke en klinisk brugbar test. Årligt behandles der cirka 31.000 ofre fra trafikulykker på akuthospitalerne. En tredjedel har kørt i bil. Projektets fokus er på trafikofre med læsioner på ben og fødder. Tilskudsmodtager forventer, at den udviklede køretest kan vejlede konkret om, hvornår tidligere kørevaner i bil kan genoptages.

Tilskud fra Offerfonden: 3.500.000 kr. eksl. moms

Region Hovedstaden, Rigshospitalet, Afdeling for hjerneskadter

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Patienter med moderat til svær traumatisk hjerneskade forårsaget af vold, fald eller trafikuheld har behov for langvarig rehabilitering af basale funktioner for at kunne generhverve selvstændig funktion. I dette ph.D. studie vil tilskudsmodtager undersøge om intensiv træning hos patienter med traumatisk hjerneskade er mulig gennem et klinisk randomiseret forsøg, og om de oplever utilsigtede gener ved træningen. Samtidigt undersøges funktion, kredsløb og kondition hos patienterne. To rewievs undersøger standard behandling og effekten af intensiv træning.

Effekten af neurorehabilitering menes at være lig med intensiteten af den træning, der gives, men det er ikke undersøgt. Patienter med traumatisk hjerneskade er ofre for en pludseligt indtrædende og livsændrende begivenhed. For mange af patienterne vil et bedre funktionsniveau ved udskrivelse være lig med større håb om tilbagevenden til selvstændig hverdagsfunktion og muligvis tilbagevenden til arbejde, skole eller sociale fritidsaktiviteter.

Ph.D. projektet har fokus på intensiv fysisk rehabilitering efter traumatisk hjerneskade.

Projektet består af tre del-elementer:

  • Klinisk randomiseret forsøg (INSPIRE) der afdækker muligheden for at gennemføre intensiv træning hos gruppen. I dette studie undersøges om patienterne kan gennemføre intensiv træning og om de oplever utilsigtede gener ved træningen. Sekundært undersøges forbedringer i funktion, kondition og kognitiv kapacitet. Studiet inkluderer 60 patienter på afdeling for Hjerneskader, Rigshospitalet, der efterfølgende deles i to grupper ved lodtrækning. Træningsgruppen skal følge en træningsalgoritme samtidigt med, at patienterne inddrages via relevant feedback. Patienter inkluderes tidligt i forløbet, så snart de kan følge simple opfordringer. Tilskudsmodtager forsøger at inddrage andre rehabiliteringscentre i Danmark.
  • Litteraturstudie, der afdækker intensiteten og effekten af nuværende rehabiliteringsforløb
  • Litteraturstudie, der afdækker effekten af intensiv træning af evnen til at rejse og sætte sig

Det kliniske studie vil vise, hvilken intensitet træning er mulig ved, samt om det er tilstrækkeligt til at fremme sundhed og funktion. Review 1 kortlægger effekten af normal rehabilitering hos patienter med traumatisk hjerneskade. Denne viden vil kunne benyttes i fremtidige studier, der undersøger effekten af interventioner hos traumatisk hjerneskadede patienter. Review 2 kortlægger den nuværende evidens vedrørende effekten af intensiv træning hos patienter med traumatisk hjerneskade.

Tilskud fra Offerfonden: 1.596.167,50 kr. eksl. moms

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil kortlægge de objektive og subjektive forhold, der relaterer sig til den vold, som begås mod socialt udsatte sexsælgere i Danmark.

Projektets design er bygget op om to komplimenterende dele.  Den første del er baseret på projektets kvantitative data og analyserede objektive forhold, hvilket vil sige omfanget og karakteren af vold begået mod sexsælgere, de forurettede sexsælgeres sociale baggrund og gerningspersonernes sociale baggrund. Den anden del tager udgangspunkt i projektets kvalitative data og analyserede subjektive forhold, herunder sexsælgernes oplevelser med vold, barrierer for anmeldelse af vold samt sexsælgernes muligheder for at søge støtte og hjælp i forbindelse med voldsepisoder.

Projektet forventer at kunne styrke viden til gavn for socialt udsatte sexsælgere og for socialt udsatte voldsofre generelt. Projektet skal bidrage til at forstå de dynamikker, som påvirker de udsatte sexsælgeres handlemuligheder i forbindelse med vold. Herudover kan viden om sammenhængen mellem social udsathed og vold på sigt være med til at styrke forebyggelsen af vold begået mod udsatte borgere generelt.

Tilskud fra Offerfonden: 408.000 kr. inkl. moms

Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ønsker at undersøge selvmordsadfærden blandt unge, som har været udsat for vold og seksualitetsforbrydelser. Det ønskes navnlig undersøgt, om det er bestemte grupper af unge ofre (f.eks. unge med en lav socioøkonomisk baggrund, eller som har forældre med psykiske lidelser), der i højere grad er i risiko for at udvikle selvmordsadfærd som følge af vold/seksualitetsforbrydelser.

Analyserne baseres på registerdata og vil tage udgangspunkt i Offerregisteret (register over ofre for anmeldte forbrydelser). Ved at sammenkoble dette register med andre nationale registre (f.eks. Landspatientregisteret) vil man kunne karakterisere, hvilke kriminalitetsofre, der er i højest risiko for selvmordsadfærd.

Projektet har til formål at øge viden om selvmordsadfærden hos unge kriminalitetsofre, således at man bedre kan hjælpe de grupper af ofre, som i højere grad risikerer at udvikle psykiske problemer og selvmordsadfærd som følge af vold/seksualitetsforbrydelser.

Tilskud fra Offerfonden: 2.500.000 kr. eksl. moms

DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er et ph.d.-projekt, som vil validere et allerede udviklet neuropsykologisk testbatteri med det formål at afdække kognitive vanskeligheder hos traumatiserede flygtninge, som lider af PTSD. Først oplæres behandlere i Danmark i det neuropsykologiske testbatteri. Herefter pilotafprøves testbatteriet, som skal være anvendeligt og pålideligt hos traumatiserede flygtninge. Herefter valideres testbatteriet i et stort case-kontrolstudium bestående af to grupper – en patientgruppe med PTSD og en rask kontrolgruppe uden PTSD. Begge grupper vil bestå af lige dele arabisk- og farsi-talende deltagere. Projektet kan medvirke til at opkvalificere behandlere i danske traumeklinikker, således at traumatiserede flygtninge kan få identificeret og udredt deres kognitive vanskeligheder på trods af sproglige og uddannelsesmæssige forskelle. Dette vil således kunne fremme kvaliteten og effekten af den behandling, der tilbydes til de traumatiserede flygtninge.

Tilskud fra Offerfonden: 2.383.374 kr. eksl. moms

Afdeling for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge, om der opstår akutte smertesymptomer ved ofre for seksuelle overgreb, og hvordan disse udvikler sig over tid ift. kroniske smerter og reel funktionsnedsættelse. Projektet vil også undersøge, om der ligger særlige risikofaktorer bag denne sammenhæng, bl.a. mentalt helbred, forudgående symptomer, miljøpåvirkning og tidligere negative livsbegivenheder. En øget viden herom kan medvirke til en mere effektiv behandling af somatiske symptomer efter overgreb, samt forebyggelse af kroniske symptomer hos ofre for seksuelle overgreb. Projektet vil ligeledes medføre en øget opmærksomhed på seksuel vold i Danmark.

Tilskud fra Offerfonden: 507.133 kr. eksl. moms

Insitut for Organisation, Copenhagen Business School

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge, hvordan forestillinger om partnervold og voldtægt i politiet bliver til. Undersøgelser har i flere år vist, at ofre for partnervold og voldtægt har dårlige oplevelser med at henvende sig til politiet for at anmelde overgrebene. Dette skyldes blandt andet, at disse ofre oplever, at deres anmeldelse ikke tages tilstrækkeligt seriøst. Et særligt problem, der påvirker anmeldelsessituationen negativt, er, at der, i følge tilskudsmodtager, blandt politifolk florerer bestemte myter om partnervold og voldtægt, der retfærdiggør overgrebene og placerer ansvaret hos ofrene. Projektet bygger videre på international forskning ved at skabe viden om, hvordan politiets forståelser af partnervold og voldtægt bliver til, og om de støtter op om eksisterende myter og stereotype forestillinger. Projektet vil specifikt undersøge, hvordan de emotionelle påvirkninger, som politibetjente kan opleve i mødet med ofre i vanskelige partnervold- og voldtægtssager, påvirker deres forståelse af voldtægt og partnervold. Projektet har til formål at forebygge stereotype forestillinger om partnervold og voldtægt, og dermed forbedre politiets behandling af disse ofre i fremtiden.

Projektet forventer at kvalificere praksis ved at gøre opmærksom på vigtigheden af, at politifolk får bearbejdet deres følelsesmæssige reaktioner på vanskelige sager om partnervold og voldtægt, således at disse ikke giver næring til eksisterende myter. Projektet forventer endvidere at nedbryde tabuet om, at myter om partnervold og voldtægt eksisterer i politiet og påvirker praksis.

Tilskud fra Offerfonden: 3.000.000 kr. eksl. moms

Center for Digital Pædagogik

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at skabe viden om tidlig identifikation og behandling af trafikofre i risiko for at udvikle langvarige posttraumatiske nakkesmerter. Studie 1 vil afprøve og forbedre et klinisk screeningsværktøj, der allerede i skadestuen kort efter ulykken, kan identificere dem, som er i risiko for at udvikle langvarige følger, og som kræver mere specialiseret behandling. Studie 2 vil undersøge om en tidlig fysioterapeutisk behandling, som også har fokus på psykologisk stress, vil hjælpe patienter i risiko for at udvikle langvarige følger sammenlignet med almindelig dansk praksis. Dette gøres i et lodtrækningsstudie, hvor det også undersøges, om behandlingen er omkostningseffektiv sammenlignet med almindelig behandling i primær- og sekundærsektoren, samt hvad der har betydning for effekt, og hvordan behandling opleves. Begge studier udføres blandt mennesker, der opsøger skadestuen med posttraumatiske nakkesmerter, hvorefter de følges gennem et år.

Projektet forventer at udvikle et kort og præcist screeningsværktøj, der allerede i skadestuen kan anvendes til identificering af risikopatienter, der kræver opfølgning og behandling efter posttraumatiske nakkesmerter. Projektet forventer endvidere, at behandlingen både er effektiv og omkostningseffektiv til forebyggelse af kroniske følger, og at den kan overføres og implementeres i skadestuens sub-akutte ambulatorium samt lignende klinikker til gavn for alle trafikofre med risiko for posttraumatiske nakkesmerter.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr. inkl. moms

Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ønsker at kortlægge og evaluere eksisterende forskning inden for otte vigtige områder i specialiseret rehabilitering af mennesker med rygmarvsskader. Disse områder er:

  • Ernæring og kost.
  • Seksualitet, lyst og intimitet.
  • Taktil og proprioceptiv sansning.
  • Bassintræning.
  • Forebyggelse af tryksår.
  • Vægtaflastet træning.
  • Måling af spasticitet.
  • Kognitive vanskeligheder.

I projektet udføres otte systematiske litteraturstudier, hvor man igennem grundige og systematiske litteratursøgninger og systematiske gennemgange af litteraturen identificerer de studier, som belyser områderne. Herefter vil kvaliteten gennemgås, og de relevante informationer trækkes ud til analyse. Resultaterne vil formidles både videnskabeligt og ikke-videnskabeligt, således at flest muligt får kendskab til dem, ligesom projektet vil have stort fokus på implementering i praksis. Projektet har til formål at øge viden inden for 8 udvalgte centrale rehabiliteringsområder, som kan medvirke til at lave evidensbaseret, specialiseret rehabilitering til gavn for personer med følger efter rygmarvsskader. Udover at forbedre målgruppens stilling direkte gennem optimeret, evidensbaseret rehabilitering, vil projektet også videreformidle sådanne litteraturstudier.

39 projekter fik tilskud


Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 8. juni 2021 og 16. september 2021 taget stilling til ansøgninger på årets opslag – 2021/1 og 2021/2.

Rådet havde modtaget i alt 88 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for knap 160 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilskud til 39 projekter (19 forskningsprojekter og 20 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt 60,5 mio. kr.

Følgende projekter har accepteret tilbud om tilskud. Projekterne er oplistet med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først projekter på opslag 2021/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2021/2.

Tilskud fra Offerfonden: 173.550 kr. inkl. moms

Hjælp Voldsofre

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i produktion af en podcastserie på 5 afsnit. I afsnittene skal ofre for forskellige typer af vold fortælle om deres oplevelser, hvordan volden har ændret deres liv, og hvordan de fik hjælp til at bearbejde deres traume og komme ud på den anden side. Der skal desuden være deltagelse af en ekspert eller fagperson, der kan gøre lytterne klogere på den situation, som ofrene kan stå i efter vold eller overgreb og forklare, hvordan ofrene kan komme videre i livet. Formålet med projektet er at gøre andre ofre opmærksomme på, at de ikke er alene og hjælpe dem til selvhjælp gennem case-interviews og ekspertinterview. Projektet skal desuden øge synligheden af foreningen, Hjælp Voldsofre, så flere bliver bekendt med foreningens eksistens, formål og hjælpemuligheder. Projektet skal foregå i samarbejde med kommunikationsbureauet Meyer Medier, der vil stå for al forberedelse, udførelse af alle interviews samt produktionen af podcastene.

Resumé af projektet

Formålet med de 5 podcasts var/er at øge synligheden af Hjælp Voldsofre og gøre andre ofre opmærksomme på, at de ikke er alene, samt at oplyse om, hvordan foreningen i de forskellige situationer kan hjælpe dem.

Vores forventninger til projektet var, at de ville øget antallet af direkte henvendelser fra ofre, flere likes og følgere på henholdsvis Facebook og Instagram samt besøgende på hjemmesiden.

Podcastene er bygget op omkring case-interviews og ekspertinterview for der igennem at give både ofre og pårørende konkret viden om, hvordan vold og overgreb kan påvirke et menneske samt gode råd til, hvordan det er muligt at komme videre efter et overfald/overgreb.

Projektet forløb efter planen. Vi startede ud med at finde de fire egnede ofre og to eksperter, som skulle medvirke i podcastene. Derefter etablerede vi kontakten mellem dem og Gitte Meyer Madsen, som skulle forestå interviewene, og ligeledes producere podcastene. Under hele processen var vi i tæt kontakt med både ofrene og Gitte Meyer Madsen, og alt materiale blev løbende godkendt af os. Da vi lyttede til de færdige podcasts, kunne vi høre, at podcastene var så stærke og følelsesladede, at vi vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at offentliggøre dem hen over julen. Vi kontaktede derfor Offerfonden med ønsket om at udsætte offentliggørelsen af podcastene fra slut december 2021 til januar 2022, hvilket vi fik godkendt.

Bestyrelsen besluttede yderligere, at vi skulle tilkøbe en kampagne på de sociale medier i et håb om at opnå endnu større effekt. Derfor kontaktede vi mediekonsulent Janne Bavnhøj, www.bavnhoej.dk med en forespørgsel om, hvorvidt hun var interesseret i at køre en kampagne på hver enkelt af de 5 podcast på henholdsvis Facebook og Instagram. Første opslag blev lagt op den 24. januar, og kampagnen sluttede 20. februar. Forventningen til kampagnen var at nå ud til mindst 200.000 profiler på Facebook og Instagram og få mindst 1.500 klik til hjemmesiden. Det endelige resultat blev som følger: Eksponeringer af opslagene (antal gange et opslag er vist) er på i alt 237.629. Antal klik på et link (til hjemmeside eller podcast) 4.833. Opslagsinteraktioner (Like, del, kommentar eller klik) 10.791. Vi kan der foruden oplyse, at podcastene pt. blevet downloadet/lyttet til i underkanten af 700 gange. Så alt i alt et yderst tilfredsstillende resultat.

Tilskud fra Offerfonden: 143.600 kr. inkl. moms.

Frivillighuset Varde

Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Projektets opstarts- og konsolideringsfase er planlagt gennemført over et år (01.09.2021 - 31.08.2022).

For at motivere målgruppen - der er sårbare og med komplekse problemstillinger - til at tage imod tilbuddet, kræver det velkvalificerede og veluddannede frivillige, som løbende opdateres med viden og metoder på området.

Det er vigtigt med en tydelig beskrivelse af, hvad vi kan tilbyde (samtaler, gruppeforløb m.v.) og at det tydeliggøres for brugeren, at vedkommende selv bestemmer i hvilket tempo, han/hun kan overskue at fortælle. Som et led i at inddrage målgruppen, vil der blive arrangeret forskellige sociale arrangementer. Vi vil blandt andet invitere til foredrag, hvor omdrejningspunktet ofte er mennesker, der selv er blevet seksuelt misbrugt i barndommen, og derfor har en historie,  om målgruppen på nogle områder har mulighed for "at spejle sig i".

Tilskud fra Offerfonden: 546.723 kr. ekskl. moms.

Foreningen Frie fugle

Sjælland

Projektbeskrivelse

Projektet består af cykelrelaterede aktiviteter for ofre for vold og unge i nærområdet.

Projektet henvender sig til 54 kvinder og deres børn fra krisecentrene + 160 skoleelever i nærområdet.

Projektets formål er at forbedre og øge trivslen for kvinder og børn, der er ofre for vold og som følge heraf bor på Ubbely Krisecenter. Projektet igangsætter natursociale cykelaktiviteter, der styrker ofre for vold. Desuden udbreder aktiviteterne i projektet viden om, hvordan ofre for vold kan få hjælp på krisecentre.

Projektet har med inspiration fra ”Sacred Cycle” og ”Psykiatrien i Syddanmark” udviklet aktiviteter, der kan understøtte følgende forandringsteori: Hvis voldsofre motionerer sammen i grupper, hvis de derudover lærer selv at reparere deres cykler, og hvis kvinder i nærområdet får mere viden, om hvor de kan få hjælp, så vil voldsofre blive bedre til at beskytte sig selv, få mere selvtillid og blive empowered. På den måde bliver voldsofres trivsel forbedret.

Projektet vil anvende følgende strategi:

  1. Foreningen Frie Fugle vil skabe forståelse for effekten af cykling og for, hvordan ofre på krisecentre kan bruge cykling i deres helingsproces.
  2. Foreningen Frie Fugle vil introducere bedre og mere cykling til ofre på krisecentrene for at øge deres selvtillid og deres tryghed ved at færdes på cyklen.
  3. Foreningen Frie Fugle vil undervise i reparation og vedligeholdelse af cykler i samarbejde med Thunderfist for at gøre ofre på krisecentrene mere selvhjulpne og give dem mere viden om, hvornår de skal søge professionel hjælp til cyklen.
  4. Foreningen Frie Fugle vil lave ruter i nærområdet og fortælle og beskrive sjove historier, naturfænomener og interessante seværdigheder. Disse historier vil desuden blive gjort tilgængelig for offentligheden. Formålet er at motivere ofre på krisecenteret til at bruge naturen og til at være nysgerrig på nye oplevelser. 
  5. Foreningen Frie Fugle vil organisere en informations- og cykelevent for og med unge fra skoler i nærområdet og på den måde skabe større viden i lokalsamfundet om muligheden for at ofre kan få hjælp. Eventen vil søge at forebygge vold ved at skabe forståelse for, at der er grænser for, hvad der skal accepteres. Desuden vil vi udbrede kendskabet til selve eksistensen af krisecentre, for at ofre kan henvende sig hertil, om nødvendigt. Vi vil arbejde for, at denne aktivitet udføres i samarbejde med de lokale skoler og de sociale myndigheder i kommunerne, herunder f.eks. SSP-konsulenterne.

Projektets aktører består af Foreningen Frie Fugle i samarbejde med Ubbely Krisecenter og Thunderfist Cykler.

Foreningen Frie Fugle er en erhvervsdrivende forening med 35 års erfaring. De er et tværfagligt rådgivnings- og formidlingscenter, der har fokus på bæredygtighed, herunder cykelrelaterede indsatser. Som eksempel kan nævnes klimacykelture, cykelture i hele Europa, produktion af kort med cykelruter, rådgivning i forhold til planlægning af cykeltrafik, undervisning i cykelreparation og undervisning i cykeltrafik.

Foreningen har gennemført adskillige projekter især i samarbejde med kommuner og turistfremmende organisationer. Desuden har Foreningen Frie Fugle fået støtte fra Friluftsrådet og EU’s Erasmusprogram til ungdomsprojekter.

 

Resumé af projektet

Baggrund:
Hvert år udsættes ca. 38.000 kvinder for fysisk partnervold, som også påvirker børnene i familierne kraftigt. Herudover er der kvinder, som er ofre for ikke-fysisk vold såsom økonomisk, psykisk, digital og materiel vold. (Kilde: Lev uden vold.) For kvinder, der har været offer for vold, er en typisk konsekvens, at de har mistet fornemmelsen for deres egen krop og deres egne grænser. (Kilde: Danner.dk).

Fysisk aktivitet understøtter de kemiske processer i hjernen og bidrager til mental, fysisk og social trivsel. Dette er en særlig udfordring for psykisk sårbare eller syge, fordi de skal bruge meget af deres viljestyrke på at tackle sårbarhed. Psykisk sygdom kan medføre apati og gøre det svært for den enkelte at komme i gang.  (Kilde: Psykiatrien i Syddanmark.)

Dette er baggrunden for, at Foreningen Frie Fugle foreslår anvendelsen af cykelrelaterede aktiviteter i arbejdet med at hjælpe ofre for forbrydelser til at komme videre i livet.

Formål:
Projektet har igennem cykelrelaterede aktiviteter til formål at forbedre trivslen blandt kvinder og deres børn, der er ofre for vold.

Metode:
Foreningen Frie Fugle har:

  • Skabt forståelse for effekten af cykling og for, hvordan ofre på krisecentre kan bruge cykling i deres helingsproces.
  • Introduceret bedre og mere cykling til ofre på krisecentrene for at øge deres selvtillid og deres tryghed ved at færdes på cyklen.
  • Undervist i reparation og vedligeholdelse af cykler for at gøre ofre på krisecentrene mere selvhjulpne og give dem mere viden om, hvornår de skal søge professionel hjælp til cyklen.
  • Lavet ruter i nærområdet og fortalt og beskrevet sjove historier, naturfænomener og interessante seværdigheder.
  • Har organiseret et informationsmøde på en skole og på den måde skabt større om muligheden for at ofre kan få hjælp.

Resultater:
Kvinderne er med kurserne og turbeskrivelserne kommet bedre i stand til at cykle, reparere cykler og til at komme uden for krisecentret i lokalområdet. Og kvinderne har fået luft og ny inspiration ved foredragene. Desuden er unge blevet orienteret om eksistensen af krisecentre. Også på længere sigt kan man nok sige, at projektet har haft en effekt pga. projektets tur- og kursusbeskrivelser, som kan genanvendes længe ind i fremtiden, ligesom projektets aktivitet med orientering af unge om eksistensen af krisecentre givetvis har sat sine spor.

Tilskud fra Offerfonden: 262.880 kr. ekskl. moms. 

MentalTouch ApS Landsækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udgivelse af en bog. Ansøger skriver, at projektet er en formidling om, hvordan svigt i form af misrøgt, vold og overgreb og udskam mod børn kan forekomme til trods for, at familien er i samfundets søgelys og børnene er i professionelles hænder. Målet med bogen er at forebygge svigt ved at trække endnu mere bevågenhed på dysfunktionelle familier og de professionelles menneskelighed og faglighed. Målet er også, at den almindelige dansker bliver skærpet på, hvordan han/hun kan se barnet i dagligdagen. Formålet er desuden at fortælle hvilke sociale, psykiske og relationelle følger svigt og mishandling i hjemmet og under anbringelse kan have for offeret i sin selvforståelse, i sit mod på livet og i sine muligheder for social integration. Forlaget Frydenlund har givet forhåndsgodkendelse til udgivelse af bogen. Forlagsdirektør, Henning Lund, angiver, at der synes at være tale om en bog på et højt fagligt niveau, der belyser et emne, der har spillet og spiller en stor rolle i den nutidige offentlige debat om seksuelle krænkelser og den sociale indsats over for børn og unge, der har været udsat for incest eller pædofili.

Resumé af projektet

Baggrund:

  • At der er stor kritik af anbringelser og samfundets håndtering af børn udsat for seksuelle overgreb.
  • Give en stemme, som ikke er politisk eller i en selvbiografi men med faglig vinkel giver indsigt i overgrebenes og svigtenes resultat for barnet – fra barnets perspektiv.

Formål:
’At mærke’ offeret, det svigtede og mishandlede barn på ’indersiden’.
Formålet har desuden været at fortælle, hvilke sociale, psykiske og relationelle følger svigt og mishandling i hjemmet og under anbringelse kan have for offeret i sin selvforståelse, i sit mod på livet og i sine muligheder for social integration.

Metode:

  • Udgivelse af bog
  • Afholdelse af foredrag med debat
  • Debat i medier

Resultat:


Bogen ”Hvad ingen så” udgivet den 20. maj 2022
Afholdelse af foredrag den 20. maj, 27. oktober og 11. november.

Ekstern evaluering på bogen:

  • Bogen har fået 322 anmeldelser på Mofibo med en samlet score på 4,24 ud af 5
  • Bogen har anmeldelser på Nextory med en samlet score på 4,3
  • Bogen har fået en flot lektørudtalelse
  • Bogen optræder pr. 14. februar 2022 på 57 biblioteker
  • Afventer status fra forlaget Frydenlund om salget af bogen
  • Tidsskrift for Psykoterapi bragte en orientering i oktober-udgaven
  • Kommentar i Berlingske den 28. juli 2022: Derfor er omsorg for anbragte børn så vigtig
  • Projektet har sin egen Facebookside. Debatterer fortroligt især med plejeforældre og folk, som selv har været udsat for seksuelle overgreb og/eller anbringelse
  • Forsorgsmuseet indgår i drøftelser, sælger bogen og vil lave interview i nær fremtid

Spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med foredrag og debatoplæg viser en meget positiv modtagelse til den viden, som oplægget bidrager med. Feedback på både bog og foredrag er, at der gives ny indsigt og forståelse til det videre arbejde.

Tilskud fra Offerfonden: 800.000 kr. ekskl. moms. 

Koppelcom

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Baggrunden for projektet er det store antal borgere, der årligt rammes af hjernerystelse primært ved trafikulykker, hvor godt halvdelen får alvorlige senfølger. Senfølger, der hyppigt resulterer i langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet. En del af projektets fokus er at få ofre med senfølger af hjernerystelse tilbage på arbejdsmarkedet. Projektets målgruppe er ofre der lever med senfølger af hjernerystelse primært i forbindelse med trafikulykker. Målgruppen skal under supervision af en styregruppe af faglige eksperter udvikle redskaber til at håndtere dagligdagsproblemstillinger, som fravær fra arbejdsmarkedet, familierelationer, smerter/nedsatte livsfunktioner og relationer til fagforeninger og forsikringsselskaber.

Rehabiliteringen retter sig mod følgende mål: 

  • Delvis eller fuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvis det er muligt.
  • Accept af langvarige symptomtilstande i forbindelse med hjernerystelse.
  • Udvikling af platform (hjemmeside) med indhold, råd og vejledning genereret på baggrund af burgerinput i pilotprojektet.

De aktiviteter der af deltagerne vurderes som bedst egnet, samles til en hjemmeside, som er specielt designet til personer med senfølger af hjernerystelse. Der skal anvendes grafik, podcast og video. Hjemmesiden skal afprøves, testes og udgives i projektperioden. Projektet forventes at kunne komme flere tusinde personer til gavn efter dets afslutning (alle ofre primært i forbindelse med trafikulykker med senfølger af hjernerystelse). Til gennemførelse af projektet deltager 35 personer fordelt på 7 grupper over hele landet. Projektet er et samarbejde mellem ansøger, Koppelcom og Center for Hjernerystelse og Hjernerystelsesforeningen, der begge skal bidrage med styregruppedeltagere samt overtagelse af hjemmesiden efter projektets afslutning.

Resumé af projektet

Baggrund
35% af alle danskere som diagnosticeres med hjernerystelse udvikler længerevarende symptomer. Symptomerne omfatter hovedpine, svimmelhed, lyd- og lysfølsomhed, irritabilitet, angst, tristhed, koncentrationsbesvær, hukommelsesvanskeligheder, langsommere tænkning og påvirket søvn. Hvis patienten udvikler længerevarende symptomer, har patienten alvorlige symptomer efter 4 uger og hyppigt i flere måneder. I værste fald kan længerevarende symptomerne plage patienten i årevis og har direkte forbindelse til de berørtes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Formål
Rådet for Offerfonden har i 2021 og 2022 støttet et projekt, hvor patienter med længerevarende symptomer i 6 grupper har udviklet brugergenereret hjælp i fællesskaber ved gruppemøder hver anden uge. Projektet viser, at der er stort behov for patientfællesskaber, når man er ramt af længerevarende symptomer. Formålet med projektet var:

  1. Delvis eller fuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet for ofre med hjernerystelse, hvor projektindholdet bidrager til en rehabilitering.
  2. Accept af kroniske symptomtilstande i forbindelse med hjernerystelse.
  3. Udvikling af brugertestet platform med indhold, råd og vejledning.
    Og produktion af 7 podcast om relevante emner i forhold til formålet.

Metode
Projektet rekrutterede i alt 37 personer, hvoraf 10 ikke opfyldte projektets formål. 27 deltagere deltog i 6 møder i løbet af 2022. På møderne diskuterede deltagerne fastlagte temaer som tab af identitet, vrede, håndtering af jobcenter, forsikringsselskaber, familierelationer, økonomi, forskellige typer konventionel og alternativ behandling, energiforvaltning og motion. Alle grupperne havde undervejs besøg af en neuropsykolog, som rådgav deltagerne direkte.

Resultat
Evalueringer fra projektet viser, at der er stor interesse for at mødes, når man er ramt af længerevarende symptomer. Deltagerne rådgav hinanden effektivt i forhold til blandt andet en række vigtige arbejdsmarkedsrelevante forhold. Deltagerne havde glæde af at være sammen med ligestillede og deltagerne oplevede fællesskab i de erfaringer, oplevelser og forhold, der er en følgevirkning af længerevarende symptomer og det at være helt eller delvist ude af arbejdsmarkedet. Flere fandt genveje tilbage til arbejdsmarkedet på del eller fuld tid.

Projektet har produceret en hjemmeside, hovedtpraume.dk, pressemateriale og rapport, som kan rekvireres hos Tijana Paludan tijana@tijana.dk

Tilskud fra Offerfonden: 1.961.786,67 kr. inkl. moms. 

KFUK'S Sociale Arbejde (Reden Aalborg og Reden Odense) 

Nordjylland, Fyn

Projektbeskrivelse

Projektets målgruppe er primært udenlandske kvinder, men kan også være mænd eller transkønnede, der er ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet og menneskehandel. En gruppe, der er kendetegnet ved at have begrænsede danskkundskaber samt lidt eller ingen indsigt i det danske system. Behovet for rådgivning og hjælp synes derfor stort. Projektet har til formål at styrke og kvalificere opsøgende arbejde og forbedre ofrets livssituation ved at tilbyde juridisk  rådgivning om rettigheder, samt brobygning og bisidderfunkton til offentlige myndigheder. Desuden skal projektet udvikle en brugbar fælles metode, der fremadrettet effektivt hjælper målgruppen. Projektet har tre grene:

  1. Opsøgende relations skabende arbejde udført af thailandsk- og spansktalende kulturmedarbejdere. Målet er at skabe kontakt til og oplyse om rettigheder til mindst 300 personer i målgruppen.
  2. Udvikling og etablering af en juridisk offerrådgivning i Odense. Målet er at gennemføre 500 rådgivninger.
  3. Indgåelse af et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet ifm. udvikling og afprøvning af en fælles praksismetode til arbejdet med ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet og menneskehandel med henblik på hvad der virker/ikke virker (metodetestning).

Projektet kører sideløbende i Reden Aalborg og Reden Odense, hvilket giver mulighed for at trække på erfaring indbyrdes. I ansøgningen er der vedhæftet CV på de nuværende projektansatte samt stillingsopslag til ansættelse af fremtidige projektansatte.

Resumé af projektet

Ofre for menneskehandel og ofre for prostitutionsrelateret vold efterlades ofte dybt traumatiseret og uden mulighed for hjælp til at danne overblik over rettigheder og muligheder i Danmark. Projektets formål har været at styrke og kvalificere det opsøgende arbejde og forbedre ofrets livssituation ved at tilbyde juridisk rådgivning om rettigheder samt brobygning og bisidderfunktion til offentlige myndigheder. Desuden at udvikle en brugbar fælles metode, der fremadrettet effektivt hjælper målgruppen.

Metodisk har vi benyttet os af følgende for at opnå projektmålene:

  • opsøgende relationsskabende arbejde udført af thailandske og spansktalende kulturmedarbejdere
  • udvikling og etablering af en juridisk offerrådgivning (ansættelse af to jurister i hhv. Reden Aalborg og Reden Odense
  • etablering af et forskningssamarbejde med lektor Mette Rømer fra Aalborg Universitet med henblik på at udvikle og afprøve en fælles videnskabelig metode til arbejdet med ofre for prostitutionsrelateret vold og ofre for menneskehandel med henblik på at få afdækket, hvad der virker / ikke virker.

Projektmedarbejderne har i projektperioden hjulpet/rådgivet 333 potentielle ofre for menneskehandel eller ofre for prostitutionsrelateret vold om deres rettigheder/lovpligtige situation og muligheder i Danmark. Oftest har hver enkelt person i målgruppen modtaget hjælp til flere forskellige ting og over flere gange. 62 ofre har får hjælp en enkelt gang, imens 271 ofre har fået hjælp mere end én gang. 81 ofre har modtaget juridisk rådgivning og/eller juridisk udredning fra juristerne. I alt har juristerne ydet bistand 785 gange, heraf 268 juridiske rådgivninger og 141 juridiske udredninger, og 376 gange har juristerne taget kontakt til offentlige myndigheder eller andre aktører med henblik på at hjælpe målgruppen. 118 gange har projektmedarbejdere ydet bisidning eller følgeskab ved kontakten til andre instanser. I alt har de opsøgende kulturmedarbejdere haft 374 fysiske samtaler med målgruppen og 887 telefoniske samtaler med målgruppen.

Der er blevet udarbejdet  en metodehåndbog til arbejdet med målgruppen ,som skal danne grundlag for udbredelse af en juridisk offerrådgivning til de øvrige Reder i Danmark. Desuden er en forskningsartikel til tidsskriftet ”Social Kritik” under udarbejdelse. Der er etableret samarbejdsaftaler med Reden International, SKAT, CMM og Dansk Flygtningehjælp.

Tilskud fra Offerfonden: 2.481.476 kr. inkl. moms.

PTU (Ulykkes Patient Foreningen, Polio Foreningen, Specialhospital for Polio- og Ulykkespatienter)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil udvikle en online videns platform for trafikulykkesramte, som samler viden og konkrete redskaber, der kan være brugbare både umiddelbart efter ulykken og på længere sigt. Videns platformen skal skabe overblik over den nyeste viden om kroniske smerter, fysiske skader, følelser og sociale relationer samt udfordringer i forhold til hukommelse og koncentration, som fylder meget for de trafikulykkesramte. Indholdet vil blive tilrettelagt således, at der både er mulighed for at gå i dybden ved f.eks. at læse længere fagartikler, men man kan også skabe et hurtigt overblik med en eksplainer/illustration, se en video med andre trafikulykkesramte eller lytte til en podcast. Endelig vil der være mulighed for at gå direkte i dialog med relevante fagpersoner i en række spørgetimer, da behovet for individuel rådgivning er stort. Formålet med projektet er at forbedre hverdagslivet for ofre for trafikulykker, således at de bliver selvhjulpne og så lidt præget af konsekvenserne efter ulykken som muligt. Målet er at støtte ofrene og øge trafikulykkes ramtes forståelse for egne udfordringer og give dem nye redskaber til at håndtere hverdagen efter ulykken. Endelig er en vigtig målsætning at øge følelsen af fællesskab med andre trafikulykkesramte og mindske oplevelsen af social isolation. Projektet er en viderebygning af det tidligere støttede projekt ”U-turn” (j.nr. 19-611-00073). Ansøger vil anvende  erfaringerne herfra til at udbrede projektet til hele målgruppen (alle trafikofre) samt udvikle nye online tilbud i form af nye formidlingsformer så som online spørgetimer med fagpersoner og illustrationer, der hurtigt kan give et overblik over kompliceret stof. 

Tilskud fra Offerfonden: 650.960 kr. inkl. moms. 

Landsforeningen Spor

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i etablering af en frivillig erfaringsbaseret telefonrådgivning. Telefonrådgivningen skal vejlede og støtte voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, der kan ringe ind, hvis de har brug for en at tale med. De frivillige rådgivere skal selv være senfølgeramte, og dermed fungere som ligesindede støtter. De skal desuden have gennemført en ”peer-uddannelse” forud for projektets opstart. Telefonrådgivningen skal være åben 2 dage i ugen og koordineres af en lønnet projektleder. Rådgivningen skal som udgangspunkt foregå fra den frivilliges eget hjem og med fælles briefing før og efter endt rådgivning ved projektlederen. Offeret skal gennem rådgivningen kunne få det bedre gennem muligheden for at spejle sig i rådgiveren, der er kommet længere i helingsprocessen end offeret. Desuden skal telefonrådgivningen fungere som et alternativ til hjælp fra det offentlige, mens offeret venter på dette. Det er ligeledes muligt for fagfolk og pårørende at benytte telefonrådgivningen til sparring, råd og vejledning.

Resumé af projektet

I vores daglige arbejde i Spor har vi erfaret, hvor vigtig spejling er. Spejling af en som kender til de oplevelser, man selv har været igennem. Det mindsker alene- og forkerthedsfølelsen og indgyder håb om, at man kan få det bedre. Desuden oplever vi hvordan mange, der rækker ud og forsøger at få hjælp, efter i mange år at have båret på hemmeligheden alene, møder en venteliste pt. 2-3 års ventetid til behandling hos CSM. Telefonrådgivningen er et tilbud, der yder værdifuld hjælp i helingsprocessen, støtte i ventetiden, og som kan guide borgeren godt videre i systemet. Derfor valgte Spor at søge midler til at starte en telefonrådgivning. Ønsket var at:

  1. Minimere følelsen af at være alene med senfølger og traumer
  2. Sikre den enkelte en god vej videre i behandlingssystemet
  3. Yde trøst og give ro til den enkelte ved at bruge egen historie og erfaringer som rådgiver

P.t. er der 13 frivillige telefonrådgivere. Telefonrådgivningen koordineres af en lønnet projektleder, som har ansvaret for gennemførelse af alle aktiviteter i projektet og sidder med som sparringspartner og teknisk ansvarlig på vagterne sammen med de frivillige. Rådgivningen har åbent hver tirsdag og onsdag aften, henholdsvis 19-22 og 18-21. Der afholdes gruppesupervision af rådgivere og projektleder hver 5-6 uge, og der tilbydes individuel supervision, hvis der har været en særlig svær samtale. Rådgiverne fører logbog over opkald og hvert halve år mødes rådgiverne i Odense til et træf, hvor der evalueres på projektet og hvor en underviser bygger videre på det kursus, de frivillige har været på. Træffet giver også mulighed for socialt samvær.

Opkald i telefonrådgivningens levetid i projektperioden fra 1. november 2021 til 31. juli 2023 er samlet 474 opkald. De fordeler sig med 95 % senfølgeramte og 5 % pårørende. 3 % af dem, der ringer ind, er mænd og 97 % kvinder. Antal afviklede vagter: 200 - lukket 4 dage på grund af akut sygdom. Gennemsnit på 2,37 opkald pr. vagt.

Der er blevet gennemført en brugerundersøgelse. Spejling og at føle sig mødt af en, der kunne genkende det og indgyde håb om, at man kunne få det bedre, er centrale svar. At vide at man ikke er alene og andre også har det på samme måde. Flere beskriver det som forandrende i forhold til helingsprocessen at blive mødt på denne måde af en med egne erfaringer.

Tilskud fra Offerfonden: 233.762 kr. inkl. moms. 

PerformanceLab ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udarbejdelse af en podcast og tilhørende artikler til ofre for trafikulykker. Serien skal bestå af to sæsoner podcasts med 6-7 afsnit og tilhørende i artikler i hver sæson. Projektet er både relevant for ny tilskadekomne og tidligere tilskadekomne. Indholdet af projektet tilpasses løbende efter brugernes behov baseret på statistik og fysioterapeutisk viden om, hvilke tiltag der gør størst gavn. Formålet med projektet er at hjælpe ofre for trafikulykker med at forstå deres smerter og situation bedre, samt at give inspiration til aktivt at arbejde med smerterne for at øge livskvaliteten. Indholdet skal gøres gratis tilgængeligt for brugerne på ansøgers hjemmeside.

Tilskud fra Offerfonden: 107.500 kr. inkl. moms.

Respons

Landsdækkende

Projektbeskrivelse:

Projektet består i udarbejdelse af et journalistisk særmagasin, der omhandler hadforbrydelser i Danmark. Magasinet skal give plads til ofre for hadforbrydelsers personlige fortællinger, således at ofre kan få taletid og muligheden for at spejle sig i andres oplevelser, undersøge hvordan hadforbrydelser INTERNT efterforskes, samt hvad man kan gøre for at forebygge dem. Magasinet skal være oplysende, så læsere og lyttere lærer at spotte en hadforbrydelse og får vejledning i, hvad man kan gøre, hvis man udsættes for eller er vidne til en. Ansøger forventer, at man ved en grundig gennemgang af ofrenes oplevelser samt lovgivning og praksis på området, kan kvalificere debatten og ofrenes retsstilling. Projektet har tre perspektiver:

  1. Et individperspektiv, hvor ofres erfaringer med anmeldelsesprocessen skal formidles, behovet for social og psykologisk støtte skal afdækkes og herigennem skal der gives en platform til ofre, der ønsker at dele sine erfaringer.
  2. Et retligt perspektiv: indeholder interviews med politiet, sagsbehandlere og jurister, der skal formidle, hvordan disse processer foregår og afdække relationen mellem antallet af anmeldelser og sigtelser.
  3. Et videns perspektiv: interviews med relevante forskere og interesseorganisationer for at forstå, hvilke samfundsmæssige mekanismer og strukturer, der producerer dette problem samt formidle mulige løsningsmodeller fra erfarne videns personer.

Magasinet vil både blive printet på tryk og indtalt til auditivt brug for at nå bredest muligt ud.

Tilskud fra Offerfonden: 409.250 kr. inkl. moms.

Psykolog Anne Kaplan

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udarbejdelse af en podcastserie på 12 afsnit. Podcastserien sætter fokus på mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Hvert afsnit består af et interview mellem ansøger, Anne Kaplan, og en person der har haft seksuelle overgreb tæt inde på livet. Ofret får muligheden for at fortælle sin egen historie og herigennem at nuancere og almengøre de psykologiske og følelsesmæssige tilstande, man som offer befinder sig i både under og
efter et overgreb. Podcastens formål er at nuancere fortællingen om ofre og aflive de myter, der knytter sig til seksuelle overgreb, for herved at skabe bedre vilkår for ofrene til at søge hjælp. Podcasten vil have et særligt fokus på drenge og mænd, som ofre for seksuelle overgreb, da ansøger mener, at denne målgruppe er underbelyst og tabuiseret.

Resumé af projektet

Dette projektresume udarbejdes som en afrapportering til Offerfonden for at dokumentere resultaterne og effekten af støtten til podcastserien "Overgrebets Stemmer", udviklet af psykolog Anne Kaplan i samarbejde med kommunikationsbureauet Trooper. Podcasten har haft til formål at kaste lys over seksuelle overgreb, især med fokus på at bryde tabuet omkring overgreb mod drenge.

Gennem podcastserien har vi ønsket at give stemme til ofrene for seksuelle overgreb og bidrage til at kvalificere debatten omkring emnet. Vi har satset på at levere konkret viden om seksuelle overgreb samt nuanceret information til pårørende, der ønsker at hjælpe. Vi søgte om støtte til 12 afsnit men endte med at udarbejde 14. Der er lagt ekstra timer og ressourcer i projektet fra både psykolog Anne Kaplan og Troopers side for at øge effekten af projektet.

"Overgrebets Stemmer" har vist sig at være en stor succes, både i form af lyttertilslutning og positiv respons. Podcastserien har bidraget til at bryde tabuet omkring seksuelle overgreb og har bidraget til at skabe en platform, der inspirerer ofre til at tale med andre og søge hjælp.

Indtil nu har podcastserien opnået imponerende 8.600 aflytninger, og tallet stiger fortsat. Dette vidner om den øgede opmærksomhed og interesse for emnet seksuelle overgreb og behovet for at skabe et rum, hvor ofrene kan dele deres historier og finde støtte.

Feedbacken fra lyttere samt deltagere har været overvældende positiv og viser, at "Overgrebets Stemmer" har haft en dybtgående effekt på dem, der har oplevet seksuelle overgreb. Mange af ofrene har givet udtryk for, at podcasten har givet dem mod til at åbne op og tale om deres egne oplevelser samt søge hjælp hos relevante instanser.

Projektet har været med til at udfordre den eksisterende diskurs og skabe en bredere forståelse af, at seksuelle overgreb ikke kun berører kvinder, men også mænd og drenge. Ved at adressere dette emne har "Overgrebets Stemmer" bidraget til at udvide og nuancere opfattelsen af seksuelle overgreb i samfundet.

Vi vil gerne takke Offerfonden for den værdifulde støtte, der har gjort det muligt at realisere dette projekt. Den økonomiske støtte har været afgørende for at projektet blev en realitet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.100.830 kr. ekskl. moms. 

Dansk BATAVIA MEDIA ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udarbejdelse af informationsmateriale til udenlandske kvinder udsat for vold i Danmark. Materialet skal støtte målgruppen i deres udsatte situation og rådgive i, hvordan de kan komme væk fra volden. Materialet skal bestå af en serie film, tekster og podcasts, der skal udkomme på dansk, engelsk, russisk, arabisk og farsi. Målgruppen skal have direkte information om deres rettigheder og muligheder, og hvor i systemet de kan finde hjælp. Formålet med projektet er at øge indsatsen til fordel for voldofre blandt udenlandske kvinder i Danmark, og derigennem hjælpe så mange som muligt med at få et bedre liv. Projektet er et samarbejde mellem Batavia Media ApS og Indvandrerrådgivningen ApS.

Resumé af projektet

Projektet ”Vold mod udenlandske kvinder” er et projekt, der har ført til produktionen af et informationsmateriale og en markedsføring, der kan være med til at styrke indsatsen til fordel for voldsofre blandt udenlandske kvinder i Danmark.

En del udenlandske kvinder i parforhold i Danmark lever et liv, hvor de bliver udsat forvold. Det er en særlig udsat gruppe -både blandt de familiesammenførte og blandt ægteskabsmigranterne.

Indvandrerrådgivningen modtager henvendelser, hvoraf nogle kommer fra kvinderne selv, andre fra kvindekrisecentrene eller fra naboer og veninder, idet en del af disse kvinder har ikke selv adgang til en mobiltelefon.

Projektet har handlet om en gennemgribende fornyelse, forbedring og opdatering af hjemmesiden www.vold-mod-udenlandske-kvinder.dk, der er den digitale del af Indvandrerrådgivningens landsdækkende og anonyme rådgivningsindsats til fordel for voldsofrene indenfor denne udsatte gruppe af kvinder.

I perioden fra efteråret 2021 til foråret 2023 blev projektet gennemført. Så nu er der en omfattende digital platform, der rådgiver specifikt disse kvinder.

Platformen henvender sig til kvinderne på fem forskellige sprog: dansk, engelsk, russisk, arabisk og farsi. Sagt med andre ord, så er hele materialet oversat til de forskellige sprog –både tekster, film og podcast.

Rådgivningen er meget konkret. Der er afsnit om:

  • forskellige former for vold
  • hvordan får du en bolig, hvis du vil forlade din mand
  • hvad med din opholdstilladelse
  • hvordan anker du til Udlændingenævnet
  • hvor kan du få hjælp
  • er du beskyttet mod vold i Danmark
  • hvad kan du gøre for at bevise psykisk og social vold.

Det kan også handle om at blive skilt og samtidig få en selvstændig opholdstilladelse.

Videoerne er meget konkret, faktuel rådgivning for de grupper, der bedst kan modtage den visuelle kommunikation. De forskellige podcasts dækker de samme temaer, men her har der været bedre tid til at gå i dybden med emnerne.

Den færdiggjorte platform blev markedsført i en digital annoncekampagne over nogle måneder. Kampagnen, der var målrettet disse grupper af udenlandske kvinder, har formået at øge kendskabsgraden til hjemmesiden og brugertallet væsentligt. Men endnu vigtigere: antallet af henvendelser fra disse grupper af kvinder er blevet mangedoblet.

Tilskud fra Offerfonden: 3.770.076 kr. inkl. moms. 

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udvikling, implementering og forankring af en chat-funktion, etablering af en platform for videosamtaler og specialuddannelse af rådgivere til at varetage de nye tilbud samt en synlighedskampagne/promovering af de nye funktioner. Der er tale om et supplement til OID’s telefoniske og ansigt-til-ansigt-rådgivningstilbud for at nå ud til flere ofre og særligt med fokus på en yngre målgruppe. OID ønsker med projektet at sikre, at ofre, vidner og pårørende udsat for kriminalitet og ulykker altid ydes en opdateret, aktuel, situationsbestemt og kompetent rådgivning gennem kommunikationskanaler, der imødekommer ofre, vidner og pårørende dér, hvor de føler sig trygge til at indlede rådgivningen. Det er hensigten, at de lokale offerrådgivninger gennem ny undervisning, supervision og formidlingsaktiviteter generelt skal opnå et grundlæggende kompetenceløft, viden og erfaring – og en heraf sikring af videns flow på tværs af organisationen, hvorfor de også i fremtiden skal yde den bedste rådgivning til ofre, vidner og pårørende i hele landet – både gennem den velkendte telefonrådgivning og på nye digitale platforme.

Tilskud fra Offerfonden: 4.059.524 DKK inkl. moms. 

Offerrådgivningen i Danmark 

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udvikling af en digital læringsplatform, kvalitetssikring af denne og implementering og forankring i hele OID. Læringsplatformen skal understøtte eksisterende uddannelser og åbne muligheden for nye typer af uddannelsesforløb. Platformen skal levere højaktuel viden i et nemt tilgængeligt og praksisanvendeligt format. En digital læringsplatform sikrer, at OID leverer den bedste støtte, nyeste viden og dermed den rette rådgivning til ofrene. Den skal desuden fungere som en central vidensbank, der kan tilgås af alle offerrådgivere i Danmark. OID vil skabe et værktøj, der gør organisationen i stand til selv at udbyde uddannelser i en ny form, der kan tage aktuelle temaer op og distribuere dem hurtigt ud i hele organisationen og dermed tale ind i og understøtte de lokale offerrådgivninger i arbejdet med kerneopgaven. Projektet består af to dele. En del der skal understøtte bestående klasserumsuddannelser, og en del der udvikler forskellige digitale læringsaktiviteter, der kan stykkes sammen til et fuldt online læringsforløb eller ”blended learning” forløb.

Den processuelle del af projektet har tre spor, et udviklingsspor, et læringsspor og et formidlingsspor.

  1. Udviklingssporet retter sig mod at udvikle den digitale læringsplatform, udvikle nyt indhold til onlinebiblioteket og udvikle nye læringsforløb, der enten kan være helt eller delvist digitale. 
  2. Læringssporet retter sig mod en tilegnelse af praksisviden i brug af de mange digitale læringsværktøjer, man kan anvende, når man producerer indhold til den digitale læringsplatform. Opøve færdigheder inden for online didaktik, pædagogik og forstå at rammesætte i den nye digitale læringskontekst. 
  3. Formidlingssporet skal både formidle det nye indhold på den digitale læringsplatform og formidle en brugervejledning til den digitale platform, så der kan produceres indhold decentralt.

Projektet skal gennemføres med 1 fuldtidsprojektkoordinator, 1 administrativ medarbejder ansat 6 timer i ugen og 5 timers projektledelse pr. uge.

Tilskud fra Offerfonden: 1.612.330 kr. ekskl. moms. 

FELDBALLE FILM & TV/ NILS FELDBALLE PETERSEN

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Ansøger ønsker at producere et oplysnings- og kompetencegivende læringsmateriale, der med udgangspunkt i aktuelle sager og personlige historier, ny forskning og viden på området skal styrke viden om og støtte til drenge og mænd efter seksuelle overgreb. Projektets materiale består af: 

  • En dokumentarfilm med en kampagne målrettet drenge og mænd som ofre efter seksuelle overgreb og deres pårørende, samt til den brede befolkning, herunder kommuner, beslutningstagere, behandlingscentre, organisationer m.fl.
  • Et oplysende, handlingsorienteret, konkret anvendeligt og anvisende materiale med fokus på de pårørende og til offergruppen af drenge og mænd.
  • Kompetencegivende inspirations- og læringsmateriale til fagpersoner i kommuner, behandlingscentre og til organisationer og deres frivillige.

Projektets overordnede formål er at styrke viden om, aftabuisere og støtte indsatsen for ofre blandt drenge og mænd efter seksuelle overgreb. Derudover vil projektet sætte fokus på seksuelle overgreb af drenge og mænd, både offentligt, privat og fagligt. Projektet vil motivere ofrene til at være åbne om deres oplevelser og søge hjælp, forebygge overgreb og anvise handlestrategier for og til ofre og deres pårørende, og det vil styrke fagpersoners kompetencer til at støtte og rådgive ofrene.

Projektets ønskede effekt på kort sigt:

  • At dokumentarfilmen umiddelbart efter færdiggørelse bliver vist på landsdækkende platforme og skaber ny viden og en holdningsændrende debat, om drenge og mænd som ofre af seksuelle overgreb hos den brede befolkning. Særligt blandt ofre og deres pårørende og fagpersoner, der møder ofrene i fx jobcentre, borgerservice, akutmodtagelser, psykiatrien og rådgivninger. 
  • At ofre blandt drenge og mænd får kendskab til projektets materiale og oplever at få nyttig viden og konkrete handlestrategier, som kan hjælpe dem til og i behandling af traumer og andre senfølger af overgreb.
  • At målgruppen af fagpersoner får kendskab til projektets materialer og oplever, at det kan styrke deres viden og løfte deres kompetencer til at støtte og rådgive ofre blandt drenge og mænd.

Projektets ønskede effekt på længere sigt:

  • At projektets materiale kvalificerer og styrker fagpersoners kompetencer i fx jobcentre, ved borgerservice og behandlingscentre til at give den rette støtte og hjælp til ofre blandt drenge og mænd.
  • At flere drenge og mænd føler sig motiveret og får mod til, at bryde tavsheden om overgreb og søge hjælp 
  • At projektets materiale konkret bidrager til oplæring af frivillige og fører til, at flere melder sig som frivillige. 

Tilskud fra Offerfonden: 355.000 kr. inkl. moms. 

Center for Seksuelt Misbrugte Syd – Frivilligsektion 

Sønderjylland, Fyn

Projektbeskrivelse

SCM-syd frivilligsektionens mission er at tilbyde voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen en sammenhængende, helhedsorienteret indsats gennem formidling, rådgivning, støtte og sociale tilbud, for at forbedre målgruppens aktuelle livssituation, i forhold til at reducere de fysiske, psykiske og sociale skadevirkninger af overgrebene.

Projektet skal skabe differentierede tilbud, der kan skabe et flow, så centeret bliver fremtidssikret og undgår venteliste eller afvisning af brugere. En anden del af projektet består i at opsamle og dokumentere den specialiserede viden, som centeret har oparbejdet, via podcast og formidlingsvideoer. Formidlingsmaterialet skal bruges til at formidle til samarbejdspartnere, nye frivillige og alle senfølgeramte. En del af læringsmaterialet vil blive frit tilgængeligt på ansøgers hjemmeside. Derudover skal en del af materialet bruges til de mange oplæg, de holder eksternt på uddannelsesinstitutioner og ved deres mange samarbejdspartnere, f.eks. i kommuner og psykiatrien.

Frivilligsektionen har 65 frivillige, der alle vil blive involveret i udviklingsprocessen, nogle i større grad end andre, men alle skal gennemgå kurser i nye arbejdsopgaver og nye tilbud, når disse skalimplementeres. En del frivillige vil få centrale ansvarsområder og opgaver i projektet. Dette vil betyde mange frivillige arbejdstimer ind i projektet, samt mulighed for at fastholdedygtige frivillige samt rekruttere nye.

Ved en spørgeskemaundersøgelse udført af CSM-syd, fandt de, at mange fravalgte tilbud på trods af, at de i virkeligheden havde et udækket socialt behov, fordi det var blevet for stort, uoverskueligt og voldsomt et værested for mennesker med de sværeste senfølger, som f.eks. PTSD. Vi har derfor et veldokumenteret materiale, der har afdækket behovet for en udviklingsproces af frivilligsektionens sociale tilbud. 

Tilskud fra Offerfonden: 247.950,00 kr. ekskl. moms. 

Nye Rødder IVS

Landsdækkende 

Projektbeskrivelse

Nye Rødder vil med projekt Hadets Spor tilbyde målrettet behandling i gruppeforløb til borgere, der lever med psykisk mistrivsel som følge af racistisk motiverede hadforbrydelser. I Danmark findes endnu ingen målrettet behandling eller psykologisk rådgivning til ofre for racistisk motiverede forbrydelser. En lang række studier har påvist sammenhænge mellem racistisk motiverede forbrydelser og posttraumatiske stresssymptomer. Angst, mareridt, forhøjet  alarmberedskab, genoplevelsesfænomener, undgåelse, koncentrationsbesvær, søvnløshed og kropssmerter er alle hyppige konsekvenser af at have været udsat for racisme. Den psykiske mistrivsel har store konsekvenser for ofrene og for samfundet. I samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke og SOS Racisme inviteres målgruppen, gennem sociale medier, til at deltage i 6 forløb i alt. Grupperne løber i 3 forløbsrunder, i hver runde foregår et gruppeforløb i København og et online for at nå deltagere fra resten af Danmark.

Formålet med projektet er først og fremmest at tilbyde støtte til ofre som pt. ikke får målrettet hjælp. Gruppeforløbenes formål er at mindske traume- og stresssymptomer, øge psykisk trivsel og funktionsniveau, samt styrke den kulturelle identitet og de personlige handlemuligheder. Gennem gruppeforløb kan ofrene spejle sig i andre i samme situation, få hjælp til at håndtere daglige udfordringer og opleve et trygt og inkluderende fællesskab. Ansøger oplyser, at 5.400 personer årligt mener, at de har været udsat for hadforbrydelser. I projektet forventes at deltage 40-60 personer.

Tilskud fra Offerfonden: 1.800.000 kr. inkl. moms. 

Dansk Stalking Center 

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Online adfærd og anvendelse af teknologiske muligheder bruges i høj grad til at stalke, chikanere og krænke. Dansk Stalking Center vil med projektet ”Intervention mod digital stalking” oprette en specialiseret rådgivning, hvor ofre kan få hjælp til at håndtere deres situation. Ofre for digital stalking og andre relaterede digitale krænkelser skal via kompetent og kvalificeret rådgivning føle sig mødt og modtage hjælp, der understøtter, at de i højere grad kan handle relevant ift. deres situation. En konkret projektaktivitet vil være at udvikle og implementere et screeningsredskab, der skal sikre den rette hjælp og forebygge digital stalking blandt ofre. I projektet vil der desuden blive sat fokus på digital stalking via kampagner, sådan at den generelle viden om digital stalking i befolkningen øges. Hertil vil der afvikles opkvalificeringsoplæg for andre fagpersoner og iværksættes forebyggende samarbejder med bl.a. tech-virksomheder, politi mm.

Formålet med projektet er at sikre, at ofre for digital stalking kan få hjælp og rådgivning (fx afskærme sig for, dokumentere samt afdække/”efterforske” digital stalking). Derudover er det målet, at digital stalking anerkendes som et alvorligt og omfattende problem. Målet er at inddrage relevante aktører som tech-virk. og politi, samt indsamle og formidle relevant viden om digital stalking (kampagner/oplæg) sådan at flere bliver opmærksomme på digital stalking og ved hvordan man håndterer det.

Projektets forventede effekt er, at ofre for digital stalking oplever at få relevant og kompetent rådgivning, at fagpersoner får øget viden om digital stalking, samt håndtering, afskærmning og dokumentation, at virksomheder i højere grad forebygger og handler relevant ift. digital stalking og at befolkningen generelt har øget viden om forebyggelse af digital stalking, håndtering af digital stalking samt kendskab til hjælp/rådgivning.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr. ekskl. moms.

Landsforeningen for cerebral parese. CP Danmark - tidligere Spastikerforeningen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Ansøger ønsker i samarbejde med en række organisationer og videns miljøer inden for handicapområdet at give ofre blandt voksne med fysiske og kognitive handicap, konkrete redskaber til at tackle fysisk og digital vold begået mod dem eller af dem. Samtidigt vil projektet klæde fagpersoner ved bo- og støttetilbud på til at tackle og forebygge fysisk og digital vold af offergruppen, gennem et oplysende og kompetencegivende værktøj. Projektet ønsker derudover at lave en dokumentarfilm målrettet kommuners handicapområde og anklagemyndigheden, der vil bidrage med viden og indsigt i vilkår for ofre med handicap og de barrierer, de kan møde i en straffeproces. Projektet bygger videre på øvrige offerindsatser, der øger trivsel, sundhed og tryghed i henhold til FN ́s handikapkonvention. Målgruppen for projektet er:

  • Voksne med cerebral parese, udviklingshandicap og hjerneskade (erhvervet og medfødt) primært tilknyttet bo- og støtte tilbud,
  • Personale og administration på bo- og støttetilbud for voksne med fysiske og kognitive handicap, 
  • Nøglepersoner ved kommunale forvaltninger som rådmænd, formænd for handicapråd, socialrådgivere og jurister, der har til opgave at samarbejde med borgere og personale.

Projektet vil lave følgende indsatser:

  • Et digitalt, stærkt visuelt og interaktivt redskab ved korte dokumentar-, fiktions- og animerede film og tilhørende øvelser.
  • Handlingsorienteret og kompetencegivende værktøj til personale ved bo- og støttetilbud for voksne med fysiske og kognitive handicap. Dette vil være i form af et konkret og let anvendeligt samtaleværktøj, korte introducerende og debatskabende film, samt dokumentariske kortere oplysningsfilm. 
  • Oplysningsmateriale til kommunale nøglepersoner inden for handicapområdet og til anklagemyndigheden. Oplysningsmaterialet vil være i form af dokumentariske oplysningsfilm.

Projektet ønsker derudover at lave en landsdækkende kampagne. Dette vil ske ved, at det korte filmmateriale vil indgå som kampagne for projektets formål og materialer på landsdækkende medieplatforme, herunder på de sociale medier som YouTube og Facebook. Korte spots med centrale budskaber, der taler direkte ind i offermålgruppens vilkår og udfordringer vil over en periode virke som både oplysende, debatskabende og som PR for projektet. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.925.260 kr. ekskl. moms. 

Institut for seksuelle overgreb ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Institut for Seksuelle Overgreb vil i samarbejde med førende eksperter på området samle og formidle viden målrettet fagpersoner, om seksuel dys funktionalitet hos voksne, der har været ofre for tidlige seksuelle overgreb (op til 18 år). Det vil munde ud i en digital og offentlig tilgængelig fagbog omfattende video og tekst. Hermed dækkes det store tabubelagte hul, der er i det eksisterende fagmateriale om senfølger med en fagbog skabt af fagfolk til fagfolk. 

Projektets formål er, via en digital fagbog, at give social- og sundhedssektoren et kompetenceløft, så retraumatisering i kontakten med fagpersoner mindskes og ofrene hjælpes til en sund og nærende intimitet og seksualitet. Der findes både viden og tilbud målrettet andre udfordringer, der kredser omkring overgrebene, men hverken samlet viden eller undervisning om traumets kerne dys funktionalitet i intimiteten og seksualiteten.

Materialet vil blive offentligt tilgængeligt på en dertil dedikeret hjemmeside og distribueret via artikler, foredrag, samt fagkanaler og interessenter, fx Lægeforeningen, Psykologforeningen, Tandlægeforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, SIND, Landsforeningen SPOR m.fl. 

Fagbogen er båret af film, fagartikler og sammenbindende tekst. Der indbygges en søgefunktion, så man både kan søge efter nøgleord og faggrupper og dermed få listet det indhold, der er mest relevant i forhold til den enkeltes fagområde og interesse. Den digitale form giver desuden mulighed for let at distribuere eller dele udsnit/kapitler eller hele fagbogens indhold. En digital løsning sikrer også, at det er nemt at tilføje nyt indhold og opdatere med ny viden fra brugerne, uden at dette kræver en ny udgivelse. Den digitale fagbog vil være på dansk og bliver frit tilgængelig online for alle interesserede. 

Resumé af projektet

BAGGRUND
Mere end 10% har været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten. Der findes både viden og tilbud målrettet de generelle udfordringer mange oplever efter tidlige overgreb, men hverken samlet viden eller hjælp til de udfordringer mange har i intimiteten og seksualiteten.

FORMÅL
Projektets formål er via en online fagbog at give fagpersoner i social- og sundhedssektoren samlet viden om senfølger i det intime og seksuelle. Øget fokus og viden vil dels mindske re-traumatisering i kontakten med fagpersoner samt bidrage til, at ofrene på sigt hjælpes til en sund og nærende intimitet og seksualitet.

METODE
Det har været vigtigt for os, at fagbogen belyser kompleksiteten. Vi har derfor en bred vifte af fagpersoner med samt 30 case beretninger til at beskrive hvor forskellige overgreb og efterfølgende udfordringer kan være. Sexolog Camille Darre, har været gennemgående fagperson, da hun har speciale i senfølger i det seksuelle. Hun har som jordemoder indgående kendskab til anatomi, hormoner, kropslige reaktioner, familiedannelse, sundhedssystemet mv. Som privatperson har derudover en egen historie med overgreb og kender traumereaktioner fra egen krop. For at kunne formidle de non-verbale handlinger og reaktioner er fagbogen i stort omfang videobåret. Det giver mulighed for også at formidle kropssprog, toneleje med videre. Vidensoplæg om seksualitet samt for- og eftersamtaler med casepersoner har været en væsentlig del projektet, for at sikre at deres deltagelse ikke blev retraumatiserende.

RESULTAT
En omfattende online fagbog forbeholdt fagpersoner. I alt 17 fagpersoner på tværs af social- og sundhedssektoren har bidraget, samt 30 dybdegående caseberetninger med fokus på intimitet og seksualitet.   Indholdet er formidlet via 31 videoer (ca. 21 timer), ca. 10 timers lyd og ca. 400 A4 siders tekst. Den er struktureret, så man kan se og læse den fra start til slut eller bruge den som opslagsværk. Caseberetningerne er hjertet i fagbogen. De er barske, direkte og ærlige og giver fagpersoner mulighed for et sårbart indblik i hvad børn kan blive udsat for og hvilke spor det sætter i intimiteten og seksualiteten. Et område de færreste fagpersoner spørger ind til.

Hvordan skal fagpersoner kunne spørge ind til noget, de end ikke har fantasi til at forestille sig?'.
Ønsket med fagbogen er at formidle viden og skabe håb.

Tilskud fra Offerfonden: 1.091.090 dk ekskl. moms.

Region Hovedstaden, Neurocentret, Rigshospitalet

Sjælland

Projektbeskrivelse

Traumatisk hjerneskade resulterer i 1,5 millioner indlæggelser og 57.000 dødsfald i EU hvert år. Mange af disse patienter er ofre for trafik eller vold. De sværeste patienter på intensivafdelingen er bevidsthedspåvirkede og ukontaktbare. Ansøgers tidligere forskning har vist, at 15-20% af dem har bevaret bevidsthedsfunktion, selvom de ser ud til at være i koma. Projektets mål er at identificere og stimulere denne bevidsthedsfunktion for at øge patienternes mulighed for rehabilitering.

Projektet skal gennemføres af en forskergruppe på Rigshospitalet bestående af 3 læger og 2 studerende, der skal forbedre vurderingen af intensivpatienter med akut hjerneskade.

Projektet er opdelt i tre delprojekter.

  1. Projekt 1 sigter mod at teste, om visse lægemidler kan øge hjerneaktiviteten hos ukontaktbare patienter med akut hjerneskade.
  2. I projekt 2 vil ansøger finde ud af, om disse patienter reagerer med bedre hjerneaktivitet, når de bliver tiltalt af familie og venner.
  3. Projekt 3 består i at vise, om en ny radiologisk billeddannelsesmetode har potentialet til at afsløre bevaret bevidsthedsfunktion.

Formålet med projektet er dels at udvikle nye metoder til forbedring af vurderingen af patienter med akut hjerneskade og dels at forsøge at stimulere deres hjerneaktivitet med 2 forskellige lægemidler. Ansøger angiver, at projektet vil gavne individuelle patienter på Rigshospitalet samt at videnskabelige artikler herom vil have effekt på nationalt og internationalt plan to-tre år frem, som på sigt kan føre til nye kliniske rutiner andre steder, 5-10 år frem. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.278.290 kr. ekskl. moms.

Aarhus Universitet (Psykologisk Institut)

Midtjylland

Projektbeskrivelse

Dette projekt undersøger 1) symptomer på depression og posttraumatisk stress hos ofre for seksuelle overgreb i Danmark, 2) hvordan selve erindringen om overgrebet huskes, men også 3) om erindringer og selvforståelsen påvirkes mere generelt efter seksuelle overgreb. Projektets resultater kan bidrage til bedre behandling og øge den eksisterende viden om konsekvenserne af seksuelle overgreb. Formålet med projektet er, at genere ny evidensbaseret viden om erindringslivet og selvforståelsen hos ofre for seksuelle overgreb, til gavn for ofrene, klinikere og andre faggrupper i direkte kontakt med ofrene, som f.eks. politiet. Men også at formidle denne viden – både nationalt og internationalt – så den kan bidrage til at skabe mere bevågenhed omkring omfanget af de psykologiske eftervirkninger af seksuelle overgreb, og danne afsæt for bedre behandling og mere forskning i ofrenes erindringsliv og selvforståelse. 

Studiet afvikles som en survey-undersøgelse ved brug af velafprøvede og validerede tests og spørgeskemaer. I projektet måles deltagernes symptomer på depression samt symptomer på posttraumatisk stress specifikt i forhold til det seksuelle overgreb (for kontroldeltagerne: den mest negative begivenhed i deres liv). Ved erindringen om det seksuelle overgreb (for kontroldeltagerne: erindringen om den mest negative begivenhed i deres liv) undersøges, hvor central den opleves for egen identitet og livshistorie, erindringens generelle karakteristika (f.eks. livagtighed, sammenhæng, intensitet), samt hvilke handlemønstre den giver anledning til (f.eks. undgåelse.) I forhold til den mere generelle påvirkning af hukommelsen undersøges karakteristika ved, hvordan erindringer generelt huskes, frekvensen af spontane erindringer og fremtidsforestillinger, karakteristika ved de spontane erindringer og fremtidsforestillinger (om de f.eks. opleves som positive eller negative), evnen til at integrere og skabe mening ud af negative og positive erindringer, samt hvordan positive erindringer opleves (f.eks. om de er følelsesmæssigt positive, intense, og centrale for identiteten og livshistorien).

Projektet har 30-40 deltagende, der har været udsat for seksuelle overgreb, som rekrutteres gennem Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital. Deltagere skal være fyldt 18 år, men der er ingen krav til offerets køn, type af seksuelt overgreb (f.eks. voldtægt, voldtægtsforsøg, befamlinger) eller tid siden overgrebet. Samtidighed har projektet kontrolgruppe af tilsvarende antal deltagere, matchet på køn, alder og uddannelse, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb.

Tilskud fra Offerfonden: 1.962.206,00 kr. ekskl. moms.

Københavns Universitet, Det juridiske Fakultet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Menneskehandel udgør en grov krænkelse af den enkelte og er i strid med ofrenes menneskelige værdighed. Menneskehandel er et globalt problem og en profitabel forretning for organiserede kriminelle. Menneskehandel er kriminaliseret i straffelovens § 262 a. Bestemmelsen er imidlertid en meget kompliceret bestemmelse, der i vidt omfang er opbygget ud fra en efterhånden forældet ”slavehandelstankegang”. Som fænomen er menneskehandel nemlig kendetegnet ved, at der løbende opstår nye udnyttelsesformer, som ikke er omfattet af § 262 a’s anvendelsesområde.

Dette projekt vil ved at analysere den moderne verdens grove udnyttelsesformer af menneskehandelslignende karakter og gennem komparative studier undersøge, om det danske retsgrundlag adresserer behovet for at beskytte ofre for menneskehandel i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse vil både det strafferetlige værn om ofrene og statens positive forpligtelser til at beskytte ofrene blive behandlet.

Projektets fund og konklusioner vil bidrage med ny viden og styrke indsatsen for ofre for menneskehandel – både konkret i forhold til myndigheder og retsvæsenets aktører og generelt ved at dokumentere lakuner på området samt pege på forbedringspotentialer. Da projektet vil fastlægge et moderne menneskehandelsbegreb, vil dets fund og konklusioner kunne få international betydning f.eks. i forhold til Menneskerettighedsdomstolens fremtidige praksis.

Tilskud fra Offerfonden: 1.991.322 kr. ekskl. moms.

Rigshospitalet afd. for Organkirurgi og transplantation 2122, Region Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet består i en præcisionsmedicinsk tilgang til den enkelte patient, der skal behandles ud fra en personlig risikovurdering, hvorved man potentielt kan bidrage til at bedre overlevelsen af tilskadekomne patienter. Projektets målgruppe er ofre til for trafikuheld og vold. Ansøger angiver, at dødsfald og hospitalskomplikationer, f.eks. infektioner, blodpropper og organsvigt på trods af forbedret behandling stadigt er hyppigt forekommende i Danmark hos ofre for  trafikuheld og vold.

Ansøger vil med projektet undersøge, hvorvidt en kunstig intelligensbaseret analyse af journaldata fra det øjeblik, hvor behandlingen startes ved ambulancens ankomst og frem til udskrivelsen fra hospitalet, kan danne grundlag for en personlig-medicinsk behandlingstilgang, således at fremtidige behandlingsmuligheder kan rettes ind efter dette.

Formålet med det projektet er at kombinere ansøgers tidligere erfaring med mobilisering og behandling af danske journaldata med de foreløbige lovende resultater fra AI modellering af amerikanske traumepatienter med henblik på adressering af projektets specifikke mål:

  1. At skabe overblik over incidentsen af posttraumatiske dødsfald og komplikationer i en dansk setting.
  2. At undersøge, hvorvidt AI modellering af patientdata direkte fra patientjournalen kan have værdi i forhold til dynamisk risikoprædiktion for traumepatienter og dermed understøtte den akutte beslutningstagning.

På kort sigt vil projektet bidrage med et overblik over outcomes for danske traumepatienter. På længere sigt åbnes mulighed for implementering af AI-beslutningsstøtte i den akutte behandling.

Tilskud fra Offerfonden: 3.019.000 DKK ekskl. moms. 

Region Midtjylland, Århus Universitetshospital

Landsdækkende/øvrige

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at udvikle blodprøver, der kan måle alvorligheden og forudsige et forløb med hovedskade for trafik- og voldsofre. Dette skal bidrage til at reducere tvivl og usikkerhed hos ofre og pårørende bane vej for mere individualiseret behandling. Ansøger vil analysere data og blodprøver fra 418 traumepatienter. Ansøger vil undersøge, hvordan mængden og mønsteret af hjerneproteiner i blodet afspejler hovedskadernes alvorlighed og risiko for at udvikle vedvarende komplikationer.

Ansøger gør opmærksom på, at projektet gennemføres på patientmateriale, der er indsamlet med støtte fra Offerfonden (projektet Systemisk urinanalyse til undersøgelse for koagulationsaktivering efter svære traumer, j.nr. 18-610-00009), men projektet i øvrigt er et uafhængigt projekt. 

Tilskud fra Offerfonden: 2.516.940,00 kr. ekskl. moms. 

Retspatologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Når børn er udsat for vold, foretager politiet en vurdering af, om en retsmedicinsk undersøgelse til dokumentation af volden er nødvendig. Disse børn bliver derfor ikke automatisk undersøgt at en læge. Projektet vil belyse betydningen heraf for børns retssikkerhed.

Ansøger vil sammenligne tre grupper af børn, der er politianmeldte som voldsofre; én gruppe hvor alle videoafhørte børn bliver undersøgt, én gruppe der er videoafhørt og undersøgt på baggrund af en politimæssig udvælgelse, og én gruppe, der kun er videoafhørt, hvor undersøgelsen er fravalg.

Opdagelserne skal medvirke til at sætte fokus på, hvad der afgør, om et barn får tilbudt en retsmedicinsk dokumentation, hvilke skadesmønstre, der typisk ses i forhold til den udøvede vold, og hvilken betydning en retsmedicinsk dokumentation har på det retslige udfald.

Formålet med projektet er videnskabeligt at underbygge nødvendigheden af, at alle børn der er udsat for vold i Danmark, får tilbudt en retsmedicinsk dokumentation for skader. Desuden vil projektet bidrage til forebyggelse ved tidlig opsporing.

Projektets succeskriterier er:

  • At der foreligger en videnskabelig anvendelse af data fra et offerfondsfinansieret projekt (19-611-00076).
  • At der sikres beskrivelse af en læsionsmønsterprofil hos børn udsat for vold i nære relationer.
  • At der ved offentlig omtale af projektet kommer synlig fokus på børns retssikkerhed
  • At der produceres mindst tre forskningsbaserede artikler til internationale tidsskrifter samt en ph.d. afhandling.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000,00 kr. ekskl. moms.

Rigshospitalet, afdeling for Hjerneskader, Region Hovedstaden

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler tidlig mobilisering (til siddende eller stående stilling) af patienter med svær hjerneskade inklusiv traumatisk hjerneskade. Tidlig mobilisering forsøger at hindre nogle af de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med en hjerneskade. Der er dog usikkerhed mht. det optimale tidspunkt for at igangsætte mobilisering på grund af patienternes kritiske tilstand.

Projektets mål er at undersøge nuværende behandling, hvilke faktorer der gør sig gældende når mobilisering igangsættes samt personalets holdning hertil.

Projektet består af to delstudier, der undersøger aspekter af tidlig træning til patienter med svær hjerneskade.

  • Projekt 1 er en spørgeskemaundersøgelse, som skal identificere personalets holdning til tidlig mobilisering, samt hvilke overvejelser der ligger til grund for klinikerens beslutning.
  • Projekt 2 er en kortlægning af patienternes aktivitetsniveau på neurointensiv afdelinger i Danmark, Norge og Sverige ved hjælp af observation af patienterne frem til, at de for første gang mobiliseres til siddende eller stående stilling.

Formålet med projektet er at bidrage med en større forståelse for personalets holdning og forventning til mobilisering af patienter med svær hjerneskade. Samtidig identificeres mulige fordele og ulemper ved behandlingen. Det forventes, at indblikket i patientens vej gennem forløbet vil kunne belyse fordele og ulemper i sektorovergange (mellem hospitaler) med henblik på at forbedre disse. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000,00 kr. inkl. moms.

BOMI, Center for Rehabilitering og Hjerneskade

Sjælland, Midtjylland

Projektbeskrivelse

I Danmark rammes ca. 25.000 kr. af en hjernerystelse bl.a. som ofre for trafikulykker eller vold. Ca. 7.500 af ofrene lider fortsat af invaliderende symptomer 6 måneder efter skadens indtræden. Dette har store personlige omkostninger for ofrene, samt stor betydning for deres tilknytning til uddannelse og arbejde. 

Projektet har fokus på tidlig opsporing og afprøvning af et 10 ugers behandlingsforløb som er en kombination af fysisk træning, balance træning og målrettet rådgivning (kaldet FYTECH). I fire kommuner opspores 50 ofre systematisk via et tæt samarbejde med jobcentre. Ofrene inddeles i grupper af 5-6 personer og tilknyttes et specialistteam med fysioterapeut og neuropsykolog. Herefter følger 50% af ofrene FYTECH med gruppetræning, individuel online-supervision og hjemmeøvelser. De andre 50% modtager afspænding. Efter de 10 uger bytter grupperne behandlingsform. Effekten måles med funktionstest og spørgeskemaer. Projektets resultat publiceres videnskabeligt og med målrettet videndeling til landets kommuner og praktiserende læger. 

Projektets formål er at udvikle og afprøve en behandling, som kan reducere antallet af langtidsfølger for ofre ramt af hjernerystelse samt forebygge, at ofrene som følge heraf ekskluderes af samfundet. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.200.000 kr. inkl. moms. 

Rigshospitalet, Afdeling for Hjerneskader, udefunktion Hvidovre hospital, Region Hovedstaden 

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er et Ph.d.-projekt, der består af en litteraturgennemgang, udvikling af en træningsalgoritme samt et klinisk forsøg, der skal undersøge sikkerheden og effekten af robotassisteret gangtræning til patienter med svær traumatisk hjerneskade og svækket bevidsthedsniveau, der kan mindske evnen til viljestyret deltagelse i genoptræningen. Træningen skal foregå i en fuldautomatiseret gangrobot, der indstilles og styres ift. den enkelte patients behov.

Projektet har til formål at undersøge og forbedre genoptræningstilbuddet til personer, der rammes af traumatisk svær hjerneskade fx efter bilulykker. I projektet vurderes sikkerheden og effekten af træning med robotassisteret gangtræning, for at muliggøre fremtidige studier, der afgør effekten af træningen på f.eks. bevidsthedsniveau, indlæggelsestid og dagligdags aktiviteter.

Ansøger forventer, at træningen vil have en positiv indvirkning på bl.a. bevidsthedsniveau, muskelstivhed og kondition. Ansøger angiver, at intensiv og tidlig indsats er vigtig for hjernens mulighed for at danne nye nerveforbindelser samt for at forebygge komplikationer som følge af langvarigt sengeleje. Robotassisteret gangtræning er en metode til dette og kan bevirke at patienten vågner hurtigere op fra koma, kan deltage aktivt i træningen og får bedre funktion på sigt.

Tilskud fra Offerfonden: 2.737.041 kr. ekskl. moms. 

Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Ifølge ansøgningen har ca. 30.000 kvinder de seneste 5 år været udsat for en voldtægt, hvoraf 1/3 af disse er de såkaldte drugrapes.

Projektet vil belyse, hvordan ofre for drugrape adskiller sig fra voldtægtsofre i øvrigt med henblik på identificering af risikofaktorer og belysning af, hvordan drugrape-ofre oftere undlader at anmelde forbrydelsen.

Formålet er at bidrage med ny viden inden for risikoprofilering af drugrape-ofre og dermed at styrke håndteringen af drugrape, bidrage til en målrettet efterforskning af høj kvalitet, sikre at ofre for drugrape har samme retsstilling som øvrige ofre for seksualforbrydelser og bidrage til samfundets generelle viden om drugrape. 

Projektet har følgende succeskriterier:

  • Udarbejde en risikoprofil af drugrape og ikke-drugrape ofre i anmeldte og ikke-anmeldte sager.
  • Afgøre, om ofre for drugrape i mindre grad vælger at anmelde forbrydelsen.
  • Udarbejde et såkaldt Action Card til brug ved den politimæssige efterforskning ud fra ovenstående data.
  • Formidle den genererede viden via artikler i internationale fagtidsskrifter samt på internationale
    konferencer.

Projektets ønskede og forventede effekt er, at styrke trygheden og retssikkerheden for de tusinder af kvinder, som hvert år udsættes for seksuelle overgreb, hvoraf specielt drugrape er en usynlig og overset forbrydelse. Ansøger nævner, at de forudser at kunne udbrede ny viden og actioncards mv. til relevante myndigheder og offentligheden, således at drugrape forebygges samt at ofre bliver set, støttet og tilbydes den omsorg, tryghed og sikker, de har krav på. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.518.768 kr. ekskl. moms. 

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Vold i nære relationer, primært i form af vold mod kvinder, er et omfattende problem. Det er afgørende, at voldsofrene får en god og relevant hjælp og støtte til at bringe volden til ophør. Vold i nære relationer foregår i overvejende grad i det private rum, hvorfor det ofte er en forudsætning for hjælp, at ofrene selv rækker ud.

Projektet belyser dels etniske minoritetskvinders udsathed for vold i nære relationer og dels deres adfærd i forhold til, og muligheder for at få hjælp. Projektet vil blive udført i Danmarks største stærkt udsatte boligområde, Voldsmose, hvoraf 80% af beboerne har rødder i ikke-vestlige lande.

Projektet vil skabe en forskningsmæssigt velfunderet forståelse for, hvad der betinger etniske minoritetskvinders udsathed for vold i nære relationer i udsatte boligområder, og hvordan lokale hjælpeindsatser bedre kan tilpasses dynamikker af blandt andet transnational karakter. 

Projektet har opsat følgende succeskriterier: 

  • At viden fra projektet bidrager til Odense Kommunes udvikling af deres praksis
  • At viden fra projektet bliver tilgængeligt ift. at hjælpe udsatte etniske minoritetskvinder i hele Danmark
  • At projektets afsluttende dansksprogede publikation omtales i nationale medier
  • At projektet tilvejebringer solid forskningsbaseret viden, der publiceres internationalt i mindst tre artikler.

Formålet med projektet er at opnå en bredere forståelse for, hvordan lokale og transnationale dynamikker i udsatte boligområder betinger etniske minoritetskvinders udsathed for, og handlemuligheder, ved vold. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.760.766 kr. ekskl. moms. 

Aalborg Universitet 

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

De færreste voldsudsatte kvinder anmelder den vold, de har været udsat for begået af deres partner. Ansøger angiver, at meget tyder på, at mødet med myndighedspersoner er helt centralt for kvindernes motivation for at søge yderligere hjælp. Studier viser, at voldsudsatte kvinder oplever at blive mødt med stigmatisering og victimblaming attituder hos myndighederne, når de søger hjælp.

Ansøger anfører, at i Danmark estimeres det, at mellem 30-47.000 kvinder og 14-26.000 mænd udsættes for partnerbold, mens tallene for psykisk partnervold skønnes til at være dobbelt så høje. Heraf nævner ansøger, at undersøgelser viser, at op til 50-80% af partnervolden aldrig bliver anmeldt.

Projektet vil undersøge mødet mellem voldsudsatte kvinder og myndigheder, herunder hvordan de voldsudsatte kvinder oplever mødet med myndigheder. Projektet vil følge en række voldsudsatte kvinders vej igennem systemet for at afdække de sociale processer, magtformer og handlinger.

Projektet har oplyst følgende succeskriterier:

  • Rekruttering af 3-6 voldsudsatte kvinder til etnografiske observationer.
  • Rekruttering af 10-15 voldsudsatte kvinder til narrative interviews.
  • Rekruttering af 5-10 myndigheder til kvalitative interviews.
  • Viden fra forskningsprojektet er delt med fagpersoner hos relevante myndigheder.

Projektets forventede effekt er, at det skal medvirke til et styrket videns grundlag hos myndigheder i henhold til det konkrete møde med voldsudsatte kvinder. På længere sigt forventer ansøger, at projektet kan bidrage til praksisændringer i måden, hvorpå myndighederne møder og hjælper voldsudsatte kvinder. 

Tilskud fra Offerfonden: 3.089.767 kr. inkl. moms.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil forbedre mulighederne for at spore stoffet GHB og andre relevante stoffer, der er hyppigt set ved ”drugrape”, i længere tid efter indtaget af disse og dermed højne retssikkerheden samt reducere uvished og psykiske mén hos ofre for voldtægt og andre forbrydelser. Voldtægtsofre kan opleve reaktioner som angst, depression og søvnbesvær. Mange føler skam og skyld over ikke at have modsat sig overgrebet. I tilfælde af drugrape kan det både gavne offerets retssikkerhed og efterfølgende helingsproces, hvis der skabes vished om, hvorvidt et bevidsthedspåvirkende stof har været involveret.

Institut for Retsmedicin i Aarhus har udviklet en unik metode, som gør det muligt at identificere nye markører for GHB-indtag ud fra en database med >20.000 blodprøveresultater fra >15.000 påvirkede trafikanter.

Ansøger angiver, at beviser for indtag af GHB forsvinder fra blod og urin efter henholdsvis 6 og 12 timer. Mange ofre når ikke at blive undersøgt inden for den tidsramme. Ansøger vil i et forsøg med 30 forsøgspersoner efterprøve, hvor længe mulige nye markører for GHB kan påvises i kroppen. Studiet kan gøre det muligt at spore et indtag af GHB i længere tid og dermed øge chancerne for at bevise brug af stoffet ved overgreb.

Ansøger angiver desuden, at projektet vil medvirke til, at databasen kan forbedre sporing af andre stoffer, hvilket vil gavne både voldtægtsofre, trafikofre og ofre for andre forbrydelser.

Projektet er et klinisk studie med to delmål:

  1. at validere databasens brugbarhed
  2. at finde biomarkører for GHB med længere sporbarhed

Tilskud fra Offerfonden: 2.501.057 kr. ekskl. moms.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at identificere de faktorer, der bidrager til behandlingsresistens blandt ofre for seksuelt misbrug i barndommen. Projektet vil udvikle, implementere og evaluere nye tilpassede og mere effektive behandlingstiltag, der skal sikre en større behandlingseffekt for ofre, der ikke profiterer af de eksisterende behandlingstilbud på de regionale centre for seksuelt misbrugte (CSM). CSM tilbyder behandling til voksne, som kæmper med følgerne efter seksuelt misbrug i barndommen. Ansøger angiver, at de fleste, der opsøger hjælp på CSM, får stor gavn af behandlingen, men der er alligevel en gruppe ofre, som ikke opnår en bedring igennem deres behandlingsforløb.

Projektets succeskriterier er følgende:

  • At identificere faktorer, der bidrager til behandlingsresistens blandt ofre for seksuelt misbrug i barndommen.
  • At udpege ofre, der ikke vil profitere af den almene behandling på CSM, 6 måneder inde i behandlingsforløbet.
  • At implementere og evaluere nye og mere effektive behandlingstiltag, der er tilpasset til målgruppen.
  • At formidle resultater og behandlingsanbefalinger i videnskabelige artikler og en ph.d. afhandling.

Projektets forventede effekt er at sikre en større behandlingseffekt for de ofre for seksuelt misbrug, som ikke profiterer af den almindelige behandling. Ofrene kan på den måde opnå en reduktion i belastende symptomer og en bedre livskvalitet. Ligeledes vil en mere effektiv behandling også kunne hjælpe med at reducere ventelister på CSM, så flere ofre kan komme i behandling. 

Tilskud fra Offerfonden: 3.062.678 kr. ekskl. moms. 

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Fingeraftryk er et vigtigt element i bevisbyrden, men mange fingeraftryk udgår dog af efterforskningssager, fordi de eksisterende teknikker ikke visuelt kan adskille overlappende fingeraftryk.

Projektet ønsker derfor at imødegå ovenstående problemstilling ved, at ansøger med udgangspunkt i massespektrometri vil udvikle nye metoder til fremkaldelse af fingeraftryk i disse situationer. Projektet vil udvikle nye og mere følsomme metoder til visualisering. Dette skal ske ved at måle på individuelle stoffer punkt for punkt, således at der kan skabes et billede af fingeraftryksmønsteret – selv for svage fingeraftryk – fx på metaloverslader.

Projektet vil resultere i, at flere fingeraftryk vil kunne bruges i politiets efterforskningsarbejde til personidentifikation samt bevis for tilknytning til en forbrydelse, hvilket er med til at sikre offerets retsstilling. Projektet vil fokusere på fedtstoffer i fingeraftryk, da mange fedtstoffer oxideres over tid, og den information kan udnyttes til at adskille to aftryk afsat på forskellige tidspunkter. Indholdsstofferne kan også fortælle lidt om personen bag aftrykket, fx hvad man tidligere har rørt eller indtaget.

Formålet med projektet er at sikre bedre brug af fingeraftryk som bevismateriale. Dette sker i samarbejde med National Kriminalteknisk Center og Sheffield Hallam University, hvor de vil indgå som sparringspartnere, og bidrage med viden og erfaring.

Projektet har følgende succes kriterier:

  • Udvikling af metode til visuel adskillelse af overlappende fingeraftryk med MLALDI-MS.
  • Udvikling af metode til synliggørelse af fingeraftryk på metaloverflader med MALDI-MS.
  • Anvendelse af MALDI-MS til at fremkalde fingeraftryk i efterforskningssager.

Projektets forventede effekt er, at flere fingeraftryk indsamlet på gerningssteder i Danmark kan bruges i politiets efterforskningssager. På længere sigt forventes projektet at have tilsvarende effekt i udlandet. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.820.475,00 inkl. moms.

Dansk Stalking Center

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ønsker at øge viden og forståelse for de psykosociale konsekvenser af stalking og deres betydning for ofrenes hverdag og støttebehov.

Projektet vil foretage en bred og dybdegående kortlægning af karakteren og omfanget af psykologiske følgevirkninger og støttebehov blandt de stalkingofre, der opsøger behandling ved Dansk Stalking Center. Herudover vil projektet undersøge, hvilke faktorer omkring stalkingforløbet eller offeret, der kan øge risikoen for at opleve negative følgevirkninger.

Projektet kan bidrage med et præcist billede af omfanget og karakteren af de problemer og følgevirkninger, som stalkingofre oplever. Denne viden kan herved bruges til at informere og effektivisere den behandling og støtte, som er til rådighed for danske stalkingofre, og den kan hjælpe med at minimere stalkingens konsekvenser for ofrene. 

Projektets succeskriterier er:

  1. At opnå en konkret kortlægning af omfanget og karakteren af de psykologiske følgevirkninger af stalking.
  2. At identificere faktorer ved stalkingforløbet og offerets demografi, der påvirker karakteren af
  3. følgevirkningerne.
  4. At formidle resultaterne internationalt gennem tre engelsksprogede artikler og en ph.d. afhandling.
  5. At formidle resultaterne nationalt og derved anvende disse til at kvalificere støttetiltag til danske stalkingofre. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.535.100,00 kr. inkl. moms.

CENTER FOR HJERNESKADE (FOND)

Sjælland

Projektbeskrivelse

Op til 30 % af ofre med hjernerystelse oplever vedvarende symptomer grundet påvirket synsfunktion, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær m.v. Synsproblemerne forbliver ofte uopdagede i lang tid, fordi der mangler letanvendelige screeningsredskaber, som kan afdække behov for nærmere udredning og behandling. Projektet omhandler udvikling og afprøvning af sådanne screeningværktøj, som kan bruges af de fagpersoner, der møder ofre med hjernerystelse.

Projektet vil afprøve og validere et spørgeskema til afdækning af subjektive visuelle klager efter hjernerystelse, afprøve eye-tracking baseret screeningværktøj, som kan anvendes i og uden for opometriske klinikker. Endelig vil projektet undersøge sammenhænge mellem selvrapporterede data, eye-trackingmålinger og optometriske målinger.

Projektets resultater skal medvirke til bedre, hurtigere og mere effektiv udredning og behandling af ofre med hjernerystelse. De udviklede redskaber vil kunne fungere som screeningsredskaber og anvendes bredt af de fagpersoner, der møder ofre med hjernerystelse, f.eks. i almen praksis.

Tilskud fra Offerfonden: 1.800.000 kr. inkl. moms.

Center for Digital Pædagogik

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil bidrage med solid videnskabelig viden, der kan kvalificere indsatser i forhold til de børn og unge, der bliver ofre for økonomisk kriminalitet i forbindelse med gaming. Projektet undersøger fænomenet i en dansk kontekst, men eftersom gaming og gamingrelateret økonomisk kriminalitet ikke er underlagt geografiske restriktioner, vil projektet og resultaterne herfra kunne have relevans internationalt.

Projektets mål er at omsætte dets videnskabelige kortlægning og analyse til praksis, der er tilstrækkeligt nuanceret i forhold til børn og unges gaming-liv.

Formålet med projektet er at undersøge oplevelsesverdenen hos de børn og unge, der er ofre for gamingrelateret økonomisk kriminalitet. Forskningen vil være med til at sikre, at der kan oprettes støtteforanstaltninger, og at ofres vilkår dermed sikres i større omgang, end det er tilfældet i dag.

Projektets succeskriterier er følgende:

  • Kortlægning af offertyper med henblik på målretning af støtteindsatser
  • Udbredelse af resultaterne til mindst 10.000 fagpersoner gennem SoMe, temadage, konf. m.m.
  • Deltagelse på minimum 2 internationale konferencer
  • Udarbejdelse af én rapport med håndgribelige, videnskabeligt underbyggede anbefalinger

Den forventede effekt af projektet er, at bidrage med viden om potentielle risikofaktorer, der kan anvendes til at målrette såvel offer-støtteinstanser som forebyggende arbejde.

Tilskud fra Offerfonden: 1.997.734,00 kr. ekskl. moms.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Trafikulykker er en af de primære årsager til rygmarvsskader og piskesmældstraumer, som begge medfører en række varige funktionsnedsættelser. En succesfuld rehabilitering kræver, at den psykologiske tilpasningsproces går hånd i hånd med den fysiske genoptræning. Nyere psykologiske behandlingstilgange har særligt fokus på at understøtte accept og nyorientering efter ulykken, da det er afgørende for en succesfuld rehabilitering.

Dette projekt ønsker at undersøge effekten og virkningsmekanismerne af et tværfagligt kognitivt adfærdsterapeutisk program med fokus på accept og livsværdier til personer med trafikrelaterede rygmarvskader (delprojekt 1) og piskesmæld (delprojekt 2). 

Projektet anvender en innovativ metode (single-case-experimental design), hvor behandlingseffekten vurderes på individniveau. Når dette kombineres på tværs af deltagere, kan det informere om, hvorvidt behandlingen virker, hvordan den virker, og for hvem den virker.

Projektets resultater vil blive implementeret direkte i Specialhospitalets eget regi i deres specialiserede rehabilitering på Sjælland og i Jylland. Projektet har således til formål at hjælpe ulykkesofre med rygmarvsskade og piskesmæld til en oplevelse af øget deltagelses- og funktionsniveau, livskvalitet samt færre negative psykologiske symptomer. 

28 projekter fik tilskud

Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 26. maj 2020 og 17. september 2020 taget stilling til ansøgninger på årets opslag – 2020/1 og 2020/2.

Rådet havde modtaget i alt 85 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for knap 150 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilskud til 28 projekter (12 forskningsprojekter og 16 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt 34,4 mio. kr.

Følgende projekter har accepteret tilbud om tilskud. Projekterne er oplistet med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først projekter på opslag 2020/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2020/2.

Tilskud fra Offerfonden: 112.770 kr.

Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab

Midtjylland

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at lære medicinstuderende om akutte procedurer, herunder brug af ABCDE (behandlingsalgoritme), hjerte-lunge-redning og triagering. Kurset består af simulationsøvelser og teoretisk undervisning med aktiv deltagelse. Kurset fokuserer på de studerendes evne til prioritering af flere tilskadekomne og behandling af skader i både hverdagen og ved større katastrofer, herunder biluheld, flystyrt, terror og skyderier. Samtidig skal kursisternes evner inden for kommunikation og teamwork trænes. Formålet med kurset er at give de studerende færdigheder og kundskaber til at kunne og turde træde til i alle situationer med tilskadekomne. Det forventes, at kursisterne får et kompetenceløft for så vidt angår deres evner til at hjælpe i skadesituationer i behandlingen af de tilskadekomne. På denne måde forventes der på sigt at blive uddannet mere kompetente læger.

Resumé af projektet

SATS Katastrofekursus er et tre-dags kursus med undervisning i avanceret førstehjælp, lederskab, kommunikation og teamsamarbejde for medicinstuderende fra hele landet. Kurset er etableret for at ruste medicinstuderende til at kunne og turde træde til i akutte situationer og tilegne sig færdigheder, der ikke ellers opnås i løbet af studietiden. Undervisningen foregik som tavleundervisning, holdundervisning og i særdeleshed træning i realistiske simulationsøvelser, hvor den teoretiske viden blev prøvet af i praksis. Alle kursister fik kendskab til og fortrolighed med algoritmer anvendt i akutte situationer, vurdering af optimal behandlingsfordeling ved flere tilskadekomne, behandling af hjertestop, store blødninger, åndenød og psykisk førstehjælp for bare at nævne nogle eksempler.

Tilskud fra Offerfonden: 239.863,30 kr.

Instituttet for Blinde og Svagsynede

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i produktion af en podcast-serie bestående af fem podcasts. Podcasten behandler emnerne fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb mod personer med et handicap. Hvert afsnit fortælles af et offer, som løbende vil blive krydsklippet med ekspertudtalelser. Afsnittene skal hver behandle emnet ”Vold mod mennesker med handicap”. Formålet med projektet er at give viden og redskaber for ofre til at komme videre efter at have været udsat for vold eller risiko for vold. Derudover skal projektet medvirke til at fag- og plejepersonale bliver bedre rustet til at forebygge og gribe ind ved mistanke om vold.

Resumé af projektet

Formålet med projekt ’Vold mod mennesker med handicap’ er at skabe debat, nedbryde tabu og oplyse generelt. Derudover vil Instituttet for Blinde og Svagsynede give mennesker med handicap, deres pårørende og fagpersonale viden om vold og redskaber til at tale om volden og søge hjælp.

Mennesker med handicap er i øget risiko for at blive udsat for både fysisk, psykisk og seksuelt vold. Instituttet for Blinde og Svagsynede – IBOS – er et landsdækkende rehabiliterings- og videnscenter for mennesker med alvorlig synnedsættelse og blindhed. Vi har anvendt vores specialiserede viden, erfaring og netværk til at producere en podcast-serie på fem podcasts, der hedder ’Vold mod mennesker med handicap’. Podcast-serien giver viden og redskaber. Det gør den gennem casefortællinger, så andre ofre har mulighed for at identificere sig med casepersonen, og gennem ekspertinterviews.

Evalueringsdeltagerne fandt, at podcast-seriens emner var relevante og at det er vigtigt at udbrede viden om vold mod mennesker med handicap og strategier til at imødegå dette. Flere fremhæver vekselvirkningen mellem cases, der formidler oplevelser og erfaringer, og den forsikringsbaserede viden som givtig. Alle giver udtryk for, at de har fået en større viden om emnet og flere af respondenterne kommer med konstruktive forslag til muligheder for uddybning af emnet, såsom systemernes og politiets rolle, interesseorganisationernes arbejde for at oplyse om og imødegå vold mod mennesker med handicap, retssikkerhed, mobning og dets livkonsekvenser samt mestringsstrategier mhp. at komme videre efter vold.

Samlet set mener vi, at podcastene medvirker til at skabe mere åbenhed og debat om et svært og tabubelagt emne, samt at podcastene kan medvirke til, at ofre og deres pårørende får viden om, hvor de kan søge den rette hjælp, ligesom professionelle har fået større viden om, hvordan de kan forebygge og reagere hensigtsmæssigt på tegn på vold mod mennesker med handicap, såsom adfærdsændringer mv.

Tilskud fra Offerfonden: 242.971 kr.

Journalistmillas Bureau

Landsdækkende

Projektbeskrivelse:

Projektet består i produktion af 8 podcastafsnit. Hvert af de 8 afsnit vil sætte fokus på digitale sexkrænkelser blandt unge og oplyse om de konsekvenser, digitale krænkelser har for det enkelte offer. Podcasten vil indeholde historier om unge, som har været udsat for digitale krænkelser via deling af data på internettet samt historier fra de digitale krænkere. Derudover vil podcasten indeholde udtalelser fra fagpersoner og eksperter om, hvordan sådanne situationer håndteres. Podcasten har til formål at ændre opfattelsen i samfundet af, at digitale sexkrænkelser er ofrenes egen skyld. Den skal være med til at udbrede viden om behandling og ændret synet på ofre, som har været udsat for digitale krænkelser.

Resumé af projektet:

Vi har skabt podcasten ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’. En serie i 8 dele om digitale krænkelser blandt unge, der henvender sig til forældre og fagpersoner. Podcasten sætter fænomenet under lup med hjælp fra ofre, krænkere, ’helt almindelige unge’, eksperter og erfaringspersoner, der har arbejdet med digitale krænkelser. Podcasten oplyser om de konsekvenser, digitale konsekvenser har for det enkelte offer samt om de sociologiske dynamikker og kønsnormer, der ligger bag unges delinger af sig selv og andre.

Podcastens hovedformål er at bidrage til at ændre opfattelsen af, at digitale sexkrænkelser helt eller delvist kan være ofrenes egen skyld. Denne opfattelse er desværre fortsat udbredt i befolkningen, og det får alvorlige konsekvenser for de unge, der får deres nøgenbilleder delt uden samtykke og på grund af følelser af skyld og skam afstår fra at henvende sig til familie, venner, politi og organisationer for at få den nødvendige hjælp, når skaden er sket.

På kort sigt er podcasten med til at skabe øget opmærksomhed i medierne om behandlingen og synet på ofre for digitale krænkelser. På langt sigt vil den øge viden i samfundet om digitale krænkelser, og den vil med stor sandsynlighed få en række forældre og fagpersoner til at forholde sig mere støttende og konstruktivt i sager om digitale krænkelser af unge – simpelthen fordi de ved mere og er blevet bedre klædt på til opgaven.

Podcasten er tilrettelagt af journalist og forfatter Milla Mølgaard og klippet og produceret af Km G. Hansen. Alle kilder har stillet frivilligt op uden beregning – alle med den mission at bidrage til oplysning og debat om digitale krænkelser. Projektet er kvalitetssikret af ekstern redaktør Mikkel Clausen. Det er vores egen vurdering, at vi har skabt en vellykket og profesisonel produktion, der står mål med de afsatte midler.

Podcasten udgives af mediet heartbeats.dk og bliver markedsført på sociale medier, både af heartbeats.dk og i podcastens eget digitale univers på Facebook, Instagram og på hjemmesiden www.minteenagerdelerdaikke.dk, hvor mere viden om digitale krænkelser er tilgængelig.

Herudover supplerer projektansvarlig og tilrettelægger Milla Mølgaard podcastudgivelsen med interview og indlæg i landsdækkende medier om fænomenet digitale krænkelser med afsæt i research og viden fra podcastprojektet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.334.800 kr.

Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet udspringer af Røde Kors Hovedstadens projekt ”Opsøgende indsats”, der havde til formål at etablere et samarbejde med Københavns Politi om at identificere potentielle modtagere af Offerrådgivningen Hovedstadens tilbud. Evalueringen af dette projekt viste, at der opstod nye rådgivningsfaglige og metodiske behov, når rådgivningen fandt sted som følge af en opsøgende indsats og ikke efter den rådgivningssøgendes initiativ. Formålet med dette projekt er at udvikle en samtalemodel til brug for samtaler, der er opstået grundet den opsøgende indsats, træne offerrådgiverne i brugen af samtalemodellen, teste modellen og implementere den. Den opsøgende indsats skal fortsat anvendes. Formålet med projektet er desuden at styrke kvaliteten af de offerrådgivninger, som sker som følge af Røde Kors Hovedstadens opsøgende indsats, gennem afprøvning og implementering af en ny samtalemodel. Det forventes, at projektet på sigt medfører, at ofre, vidner og pårørende oplever en bedre rådgivning. N.B Tilskuddet til projektet er efterfølgende blevet tilbagekaldt.

Resumé af projektet

Baggrunden for projektet Bedre støtte til ofre for seksuel vold – herunder ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg er Amnestys undersøgelse af voldtægtsofres adgang til retfærdighed i rapporten ”Giv os respekt og retfærdighed! Om adgangen til retfærdighed for kvindelige voldtægtsoverlevere i Danmark”, som viser, at manglende viden om rettigheder og ressourcer, er en central hindring i at få adgang til retfærdighed og hjælp efter en voldtægt – såvel som støtte fra eget netværk.

Amnesty vil styrke unges viden om seksuel vold, årsager og følger, traumereaktioner, ofres behov og rettigheder og give konkrete redskaber til at handle, hvis de selv udsættes for overgreb eller skal støtte en kammerat eller kæreste, der har været udsat for seksuel vold. De nås med undervisning om psykisk førstehjælp med fokus på seksuel vold og samtykke, henvendt til unge på ungdomsuddannelser. 

En informeret undervisningsindsats med lærervejledning og oplæg er udviklet. Lærere og gymnasieelever er undervist i seksuel vold, årsager og følger, traumereaktion, ofres behov og rettigheder og støttemuligheder. Fortalerarbejde er udført for at indføre retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold på ungdomsuddannelser. En video om voldtægtsoverleveres og by-standers oplevelse, samt metoder til hjælp og støtte, er produceret.

Undervisningsmaterialet "Let's talk about yes - Samtykkeloven: Psykisk Førstehjælp ved voldtægt" er udviklet i samarbejde med en lærekonsulent, konsulent og voldtægtsoverlever Kirstine Holst, samt andre voldtægtsoverlevere, og er testet på elever. Det er gratis tilgængeligt på Amnestys hjemmeside. Det er promoveret til samtlige gymnasier i Danmark, hos Danske Gymnasier, FALS, og er sendt til relevante lærere og gymnasier. Det er promoveret internt i Amnesty til organisationens Youth-grupper. Materialet har potentielt nået min. 22.000 elever.

Amnesty har kontaktet samtlige rektorer i Danmark og holdt møder med 25 gymnasier om anbefalinger til retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold. Dette har udmøntet sig i dokumentet "Anbefalinger til retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold", som er sendt til relevante gymnasier. På møderne promoverede Amnesty undervisningsmaterialet og oplæg med en voldtægtsoverlever.

Covid-19 har skabt udfordringer og forhindret projektet i at udføres som planlagt. Bl.a. mulighed for oplæg på gymnasierne. Undervisning og oplæg er først rigtigt startet ved projektets afslutning. 30 lærere har deltaget i et online kursus og er blevet klædt på til at undervise i materialet. Der er til undervisningen udviklet offentligt tilgængeligt, gratis online materiale og video, der kan nå en bred målgruppe. Videoen er udviklet i samarbejde med Center for Seksuelle Overgreb, som også optræder i videoen, som er bredt ud til en større målgruppe gennem Amnestys Facebook-side. Der er udviklet et online univers, hvor man kan søge hjælp og rådgivning: www.amnesty.dk/voldtægthjælp. Der har efter sommerferien og genåbningen af samfundet været efterspørgsel på oplæg. Kun to oplæg er afholdt inden for projektperioden, mens ét er afholdt efter projektperiodens udløb. De seks resterende målsatte oplæg er aftalt med skoler og vil blive afholdt i 2022, når Covid-19 tillader. Amnesty dækker udgifter til de sidste syv oplæg udenom projektets regnskab.

Tilskud fra Offerfonden: 244.000 kr.

Lokk-Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil udarbejde informationsmateriale, der henvender sig til kvinder, som er udsat for både fysisk og psykisk partnervold, samt til deres netværk. Informationsmaterialet skal oplyse om, hvad partnervold er, konsekvenserne heraf, samt hvilke hjælpemuligheder kvinderne har.

Formålet med projektet er at skabe let adgang til information om forskellige voldsformer, konsekvenser og hjælpemuligheder, således at de voldsudsatte kvinder oftere søger hjælp til at bryde med volden. På længere sigt skal projektet medføre, at færre kvinder lever med partnervold.

Resumé af projektet

Det skønnes at 38.000 kvinder i Danmark hvert år udsætte for fysisk vold af deres partner, og at cirka 70.000 kvinder udsætte for psykisk partnervold. Omkring 2.000 kvinder med eller uden børn tager ophold på krisecenter hvert år. Formålet med projektet er at skabe let adgang til forståelig og letlæselig information bestående af en folder, plakat og pjece om de forskellige voldsformer, konsekvensen af volden og hjælpemuligheder for kvinder, der er udsat for partnervold.

Jo hurtigere volden brydes, jo større er chancen for, at kvinden kan leve et selvbestemt liv. Materialet vil derfor være målrettet kvinder, der er udsat for vold og deres netværk og kommunale institutioner, som kan hjælpe med at bryde med volden. Projektet er udarbejdet og gennemført af vidensgruppen LOKK og LOKKs sekretariat. Gruppen består af kvindekrisecenterledere fra fire forskellige krisecentre og tidligere sekretariatschef fra LOKK. Alle har mange års erfaring med arbejdet med voldsudsatte kvinder.

Der er udarbejdet en pjece, folder og plakat. Vidensgruppen har arbejdet med teksten, hvorefter en grafiker har designet layoutet. Der har været flere redigeringsgange, hvorefter et endeligt materiale blev trykt. Inden trykning har otte kvinder fra kvindekrisecentrene set materialet igennem og godkendt det, for at teste og sikre at materialet er let tilgængeligt for målgruppen. Efterfølgende har LOKKs medlemmer og krisecentrene modtaget materiale samt labels 2. kvartal 2021. Der er løbende uddelt til kommunale institutioner: politi og praktiserende læger, misbrugscenter og familieafdelinger, præster, biblioteker, kommuner, erhvervsskoler, universiteter, social- og sundhedsskoler, højskoler og pædagoguddannelse.

Krisecentrene har ligeledes uddelt materiale til voldsramte kvinder på krisecentre sammen med andet relevant materiale. På baggrund af vidensgruppen og sparring med voldsudsatte kvinder er der blevet udarbejdet let forståeligt materiale om information om partnervold, konsekvenser og hjælpemuligheder hertil. Materialet er blevet distribueret bredt ud til landets kommuner og institutioner med krisecentrene som afsender. Krisecentrenes distribuering har muliggjort lettere adgang til viden om vold og hjælp til voldsudsatte kvinder. Samlet set har projektet forløbet efter planen.

Tilskud fra Offerfonden: 1.606.176 kr.

Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektets hovedformål er at forbedre udredningen af og støtten til de børn, som opholder sig på landets krisecentre og er traumatiserede af vold, da erfaringerne viser, at børnene ofte ikke modtager den psykologiske hjælp, de er berettiget til. Projektet vil nå dette mål gennem opkvalificering af personalet på landets krisecentre ved et tilbud om generel uddannelse af personalet på krisecentrene i PTSD og børns traumereaktioner samt et specifikt uddannelsestilbud til psykologerne på krisecentrene i udredning af børns traumesymptomer.

Den forventede effekt af projektet er, at krisecentrene fremover får et større fokus på børnene, fremfor kun at fokusere på mødrene, at flere børn modtager behandling, og at børnene også på sigt udredes langt bedre.

Resumé af projektet

Baggrund:
Omkring 1.900 børn kommer hvert år med deres mor på krisecenter (LOKK, 2018). Børn på danske krisecentre har ofte massive adfærdsmæssige, følelsesmæssige og tilknytningsmæssige problemer på grund af den vold, de har været vidner til eller selv har været udsat for. International forskning har koblet det at blive udsat for vold i familien som barn med udvikling af angst, depression, posttraumatisk stressreaktion (PTSD) og internaliserede eller eksternaliserede adfærdsproblemer samt øget risiko for ungdomskriminalitet og stofmisbrug

Formål:
Projektets hovedformål var at forbedre udredningen af og støtten til traumatiserede børn på landets krisecentre samt opkvalificere de ansatte (pædagoger, socialrådgivere, psykologer) og frivillige på Danmarks krisecentre med nyeste evidensbaserede viden om PTSD og børns traumereaktioner, samt identificering og udredning af børnenes særlige behov for støtte.

Metode:
Projektets konkrete indsatser bestod derfor dels i et tilbud om generel uddannelse af alt krisecenterpersonale i PTSD og børns traumereaktioner og vanskeligheder som følge af vold i nære relationer (Forløb 1), og dels i et specifikt uddannelsestilbud til psykologer ved de danske krisecentre i udredning af børns traumesymptomer (Forløb 2).

Resultater:
Forløb 1: I alt deltog 270 børnefaglige medarbejdere på tværs af landet. Projektet har vist sig at være en effektiv måde at nå en stor og blandet faggruppe for at opkvalificere medarbejdernes viden. Tilbagemeldingerne var overordnet meget positive med relevant feedback til fremtidige forbedringer. Deltagerne var i særdeleshed tilfredse med indholdet, formidlingen og rammerne for kurserne. Ved at invitere til dialog har vi skabt et fundament for fremtidigt samarbejde og nedbrudt afstanden mellem forskning og praksis.  Forløb 2 blev afholdt på Syddansk Universitet. I alt blev 18 pladser fyldt op på kurset om traumetest; 15 psykologer har deltaget alle tre kursusdage (DIPA-, Thomas og OCTS-testen), tre psykologer deltog kun på Del 1 (DIPA og Thomas) og 3 psykologer deltog kun på Del 2 (OCTS). Derved blev de 18 pladser fordelt på 24 psykologer. Generelt blev der givet meget positiv feedback ang. den nyeste forskning og teoretisk viden om børn udsat for traumer.

Tilskud fra Offerfonden: 440.374 kr.

Projekt Q-Værk

Sjælland

Projektbeskrivelse

Projektet vil afholde tre bootcamps, som er er henvendt til kvinder og børn, der har levet i et hjem med vold. Projektets boot camps består af tre dage med fællesskabsopbyggende aktiviteter for både kvinder og børn. Der vil være fokus på at forsyne deltagerne med redskaber til selvhjælp og etablering af nye relationer, som deltagerne kan søge støtte og sparring i. Efter afholdelsen af bootcamps, vil der blive afholdt samtaler med hver familie samt netværksarrangementer.

Formålet med projektet er at fremme trivslen for kvinder og børn, der har levet i et hjem med vold. Gennem projektet skal der tilbydes disse ofre et netværk af ligesindede, så de oplever, at de ikke er alene. Både kvinder og børn skal forsynes med værktøjer til at håndtere deres oplevelser med vold.

N.B Tilskuddet til projektet er efterfølgende blevet godkendt til anvendelse i 2021.

Resumé af projektet

I Danmark udsættes 38.000 kvinder årligt for fysisk eller seksuel partnervold. Dertil kommer et stort udokumenteret antal af kvinder, som er udsat for psykisk, materiel eller økonomisk vold. Presset på landets krisecentre er omfattende og yderst bekymrende. En rapport udarbejdet af Socialstyrelsen i 2017 viser, at 60 procent af de kvinder som henvender sig med forespørgsel om plads på et krisecenter bliver afvist på grund af pladsmangel. Det store antal af kvinder og deres som afvises på krisecentrene har alt for få alternative muligheder for at få hjælp. Projektet Sæt Ny Kurs, har givet kvinder og børn, der har levet i et hjem med vold, muligheden for at sætte en ny kurs i livet i fællesskab med andre, der også har haft volden tæt på. Vi har opbygget et unikt fællesskab ved at invitere en gruppe børn og deres mødre på Bootcamp, hvor kreative udfoldelser har været centrum for aktiviteter, der binder børnene sammen i et fortroligt fællesskab og opbygger tillidsfulde relationer mellem mor og barn. Med Projektet Sæt Ny Kurs, har kvinderne og børnene fået et fællesskab bestående af andre, der forstår, og dermed bekæmper vi den ensomhed, mange fra voldsramte familier oplever. Derudover har fokus været at styrke mor/barn-relationen, så barnet har fået en stærkere støtte til at håndtere hverdagens udfordringer. I resultaterne af de afholdte Bootcamps fremhæver kvinderne særligt, at deres børn har haft et positivt udbytte af campen, at de selv har fået en stærkere relation til deres børn, har lært dem bedre at kende og har lært sig selv bedre at kende. Ift. kvindernes eget udbytte, så nævner kvinderne i interviewene, at det har været særligt gavnligt for dem at kunne spejle sig i de andre kvinder og erfare, at også andre har været igennem noget lignende. Det har hjulpet dem til at arbejde videre med følelses af social isolation, som ellers har fyldt meget for dem.

Tilskud fra Offerfonden: 650.000 kr.

My Law Story

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består af produktion af en serie af 10 webfilm, der skal udbredes på sociale medier. Filmserien skal indeholde fortællinger fra ofre for æresrelateret kriminalitet, samt interviews med fagpersoner, som oplyser om årsag og konsekvenser af kriminaliteten. Filmene er målrettet ofrene for æresrelaterede forbrydelser med henblik på at styrke og motivere dem til at tage styringen i eget liv. Projektet består desuden i afholdelse af et to-dags seminar, hvor deltagere i fællesskab skal udarbejde konkrete løsningsforslag til, hvordan æresrelaterede forbrydelser kan forebygges, samt et afsluttende seminar med 200 deltagere, indeholdende visning af filmen, interviews af tre ofre for æresrelateret kriminalitet, paneldebat og kåring af de bedste løsningsforslag.

Formålet med projektet er at skabe opmærksomhed på ofre for æresrelaterede forbrydelser, herunder at styrke viden om denne type af kriminalitet og styrke selvforståelsen blandt ofrene.

Det forventes at projektet vil have en oplysende, forebyggende og styrkende effekt for både ofre for æresrelateret kriminalitet og resten af samfundet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.885.205 kr.

Kvisten

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle og kvalitetssikre Kvistens eksisterende tilbud om gratis psykoterapeutisk rådgivning til ofre for seksuelle overgreb i opvæksten.

Projektet består i etablering af et uddannelsesforløb med certificering fra Kvistens Akademi, som skal opkvalificere alle Kvistens frivillige. Dette uddannelsesforløb indeholder introduktionskursus til senfølger efter seksuelle overgreb, seksualitetsworkshops og kursusforløb om chok-traumebehandling. Derudover vil Kvisten arbejde på at opnå en akkreditering af sit tilbud om psykoterapi ved RådgivningsDanmark, etablere et samarbejde med 30 kommunale aktører om rådgivning og undervisning til fagpersoner samt opbygge ny viden om målgruppen gennem en statistisk analyse blandt de ca. 300 brugere af Kvisten.

Det forventes, at de frivillige får kompetencer til at udføre psykoterapi til ofrene, samt at psykoterapien medvirker til en positiv udvikling for ofrene. Derudover forventes det, at akkrediteringen er med til at kvalitetssikre Kvistens tilbud og at Kvisten som følge heraf bliver kommunernes foretrukne samarbejdspartner.

Tilskud fra Offerfonden: 88.350 kr.

Voldsforebyggelse i Praksis

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil skabe en platform, som sætter fokus på kvinders handlekraft og valgmuligheder i situationer med krænkelser og vold. Ansøger ønsker at udarbejde en hjemmeside, som skal fungere som et dynamisk rum for vidensdeling, hvor kvinder kan uploade beretninger om, hvordan de selv har mødt og håndteret vold, samt læse andre kvinders fortællinger. Der vil derudover blive tilknyttet en Facebookside til projektet, hvor udvalgte historier vil blive postet. I  forbindelse med lanceringen af hjemmesiden ønsker ansøger at afholde et arrangement ved debatfestivalen Talk Town. Projektet vil blive markedsført gennem ansøgers netværk, pressemeddelelser og små events.

Formålet med projektet er gøre op med myterne om mænds vold mod kvinder, herunder at kvinderne er viljeløse ofre, som ofte ikke gør modstand. Fortællingerne på hjemmesiden skal få voldsramte kvinder til at indse og værdsætte den måde, som de håndterede volden på. Derudover skal projektet bidrage med, at omverdenen forsynes med et mere nuanceret og realistisk billede af kvinders oplevelse af og reaktion på vold. 

Resumé af projektet

Kvinder gør modstand! Er en online platform, der sætter fokus på kvinders handlekraft og valgmuligheder i situationer med krænkelser og overgreb. Projektet har til formål at gøre op med nogle af de myter og misforståelser om mænds vold mod kvinder. For eksempel at den voldsudsatte kvinde er et viljeløst offer, der aldrig yder modstand, eller at hvis hun yder modstand, er det ineffektivt. Men virkeligheden er, at kvinder siger fra, gør modstand og handler for at undgå eller mindske uønskede, ubehagelige og farlige situationer hovedsageligt skabt af mænd hver enig eneste dag.

Hjemmesiden fungerer som et dynamisk rum for vidensdeling, hvor kvinder kunne uploade beretninger om, hvordan de selv har mødt og håndteret kønsbaseret vold og samtidig læse andre kvinders beretninger. En udveksling af viden og erfaring har givet ny indsigt i kvinders valgmuligheder og har været med til at synliggøre kvinders potentielle handlekraft i situationer, hvor der er optakt til vold. Projektets målgruppe er især kvinder, der har været udsat for et forsøg på eller gennemført krænkelser og overgreb. Desuden også den brede offentlighed og forskere.

Mange kvinder, der har været udsat for krænkelser, et forsøg på overgreb eller et gennemført overgreb, er ikke klar over eller værdsætter den modstand, de selv har udøvet. De beretninger om kvinders respons på og håndtering af krænkelse og vold, som projektet Kvinder gør modstand! Har synliggjort, er værdifulde for de kvinder, der fortæller dem, men også for alle andre, der læser dem. Eksempelvis kan de voldsudsatte kvinder, der før mente, at de ikke havde ydet modstand eller ikke nok modstand, opdage og sætte pris på alt det, de rent faktisk gjorde i situationen for at passe på sig selv og mindske skader. Det kan være en vigtig brik i bearbejdelsen af oplevelsen.

Et andet formål med projektet har været at udvide vores forståelse af kvinders modstand mod krænkelse og overgreb. De fleste er vant til at tænke på modstand som udelukkende fysisk modstand – eksempelvis slag eller spark. Men der er mange former for modstand, som kvinder bruger i truende situationer og som beretningerne på hjemmesiden understreger.

Hjemmesiden er suppleret med en Facebook og Instagramside, hvor der postes viden og eksempler på beretninger jævnligt.

Tilskud fra Offerfonden: 3.401.364

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at afprøve, hvad en koordineret og professionel indsats i forbindelse med synlighedstiltag for ofre, vidner og pårørende kan resultere i. Der er derfor tale om et udviklingsprojekt, som består af tre elementer: Analyse og videreudvikling på resultater og erfaringer fra tidligere tiltag, udvikling og udarbejdelse af målrettede mindre kampagner rettet mod ofre samt udvikling af brugbare kommunikationsredskaber og strategier. Offerrådgivningen ønsker fremover at være opsøgende, nytænkende og synlige i forhold til de mere sårbare grupper af ofre, herunder ældre mennesker, ofre for digitale krænkelser, banderelateret kriminalitet og unge mænd udsat for vold.

Formålet med projektet er at afprøve, hvilken effekt en professionel indsats på synlighedsområdet kan have for ofre, vidner og pårørende, som har været udsat for kriminalitet og ulykker.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Dansk Stalking Center

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ”Er det stalking” er et oplysningsprojekt, som har til formål at udbrede viden om stalking. Projektet formidler viden om stalking via aktiverende kampagner målrettet civilbefolkningen og gennem opkvalificering af fagpersoner via konference, seminarer og formidling af viden på ny hjemmeside. Selve kampagnen vil blive gennemført via elementer som film, spil og online events mm. 

Oplysningskampagnen vil strække sig over 2,5 år og vil indeholde løbende aktiviteter, heriblandt de vigtigste råd om stalking samt kendskab til Dansk Stalking Centers hjælpe- og rådgivningsmuligheder. Oplysningsdelen af kampagnen vil være rettet mod at give kortfattet oplysning om stalkingfænomenets mest grundlæggende karakter og konsekvenser, hvilket tilsigter at bidrage til øget genkendelighed og forståelse for stalking som en seriøs problematik, samt øget identificering af fænomenet.

Tilskud fra Offerfonden: 512.250 kr.

Vesterkilde

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at optimere kompetencerne hos de frivillige på krisecentre i deres dialog med centrenes ofre. Der vil være fokus på de udfordringer, som de frivillige møder i deres dialog med ofrene.

Projektet er en fortsættelse af projektet ”Dialogproces for frivillige på kvindekrisecentre i Danmark – Vesterkilde, som fik fuldt tilsagn om tilskud på 465.280 kr. Projektet blev afsluttet den 31. december 2018.

Formålet med det første projekt var, at de frivillige på kvindekrisecentrene har den fornødne viden om og forståelse for kvindernes situation, og hvor svært det kan være for kvinderne at ringe til krisecentrene.

Desuden havde projektet til formål at give de frivillige redskaber til at passe på sig selv og opleve fællesskab og tryghed i frivilliggruppen, så de kan give kvinderne og deres børn tryghed, nærvær og omsorg til at finde fodfæste i livet igen. Dette projekt planlægger at gennemføre dialogprocessen på 5 forskellige kvindekrisecentre. Gennem praktiske øvelser, ekspertoplæg, forumteater, cases og diskussioner deles erfaring og viden.

Formålet med projektet er at skabe viden og forståelse for kvinderne og deres arbejde. Processerne skal desuden skabe mere fællesskab og tryghed i frivilliggruppen. En ressourcestyrkelse af de frivillige vil give kvinderne øget tryghed, nærvær og omsorg. 

Projektet skal afsluttes med en artikel om de temaer, der har haft særlig betydning for projektet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.100.000 kr.

Digitalt Ansvar

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet fokuserer på ofre for digitale krænkelser, idet antallet af sager vedrørende denne form for kriminalitet er stigende. Samtidig er de digitale aktørers håndtering af krænkende adfærd problematisk, da det ofte er lettere at dele krænkende indhold, end at fjerne det.

Formålet med projektet er at gøre brug af ansøgers tværfaglige netværk om lovgivning, forskning, rådgivning og teknik, samt de 17 medlemsorganisationer til at udarbejde et løsningsforslag til en bedre beskyttelse af ofre for digitale krænkelser. Projektet vil analysere de digitale aktørers rolle og ansvar, samt privatpersoners vaner og handlemuligheder. Analyserne vil fokusere på, hvordan digitale krænkelser kan forebygges, samt hvordan der kan opstå en bedre kultur på internettet, herunder hvordan vidner til ulovligt indhold kan handle. Projektet skal resultere i, at der kan udarbejdes mindst 10 realistiske anbefalinger til bedre beskyttelse af ofre for digitale krænkelser og kriminalpræventive tiltag. Anbefalingerne vil fokusere på, hvordan privatpersoner kan engageres i kampen mod digitale krænkelser, samt hvordan disse bedre kan beskytte sit private indhold. 

Resumé af projektet

Smartphones, digitale medier og et internet, der aldrig sover, betyder, at det er blevet gratis, let og hurtigt at deleinformation og skabe kontakt til andre. Men med udviklingen af nye teknologier og medier er
der også opstået nye muligheder for at skade andre og sig selv. Nye former for personrettede angreb
og krænkelser er vokset frem i ly af en lovgivning, håndhævelse og forebyggelse, der halter efter.
Det, der foregår digitalt, kan have alvorlige konsekvenser for offerets privatliv, psyke og omdømme.
På trods af dette er lovgivning, håndhævelse og forebyggelse ikke fulgt med udviklingen af skadelige handlinger. Dette skyldes nok, at den digitale udvikling er gået så stærkt, at vores viden om digital grooming, manipulation, krænkelserne, hadet, chikanen mv. er begrænset, og vi derfor ikke har udviklet
en fælles forståelse og sprog for disse nye former for digitale skadelige handlinger og den digitale vold.
Derfor gennemførte Digitalt Ansvar fra 2020-2023 et projekt, der havde til formål at analysere de digitale aktørers rolle og ansvar og privatpersoners digitale vaner og handlemuligheder. Målet var at udarbejde minimum 10realiserbare og hverdagsnære anbefalinger til bedre beskyttelse af ofre for digitale krænkelser og kriminalpræventive tiltag. Digitalt Ansvars har brugt sine tværfaglige netværk og i dialog med myndigheder og offerorganisationer frembragt 12anbefalinger, tre analyser og kommunikeret disse i landsdækkende medier i perioden. Nogle af anbefalinger er blevet fulgt, herunder kriminaliseringen af grooming og ligestillingen af fysiske og digitale overgreb i straffeloven.

Tilskud fra Offerfonden: 117.000 kr.

TRUEFORMANCE

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udarbejdelse af en bog, der er baseret på tilskudsmodtagers egne oplevelser og erfaringer fra projektet ”Pigen under vandet – forestilling og øvrige aktiviteter”, der modtog tilskud på 352.000 kr.

Projektet skal afsluttes den 1. oktober 2021.

Bogen skal handle om de ressourcer og evner, som et traume kan udløse hos ofre for overgreb og tydeliggøre, at ofre ikke nødvendigvis er svagere mennesker. Bogen vil samtidig beskrive måder, hvorpå ofre for overgreb og traume-resulterende oplevelser kan vende tilbage til livet.

Det forventes, at bogen kan tjene som en selvhjælpsbog henvendt til mennesker med et traume samt som undervisningsmateriale, da den kan give et nyt perspektiv på offerrollen. Derudover forventes det, at bogen kan bidrage med nye måder til håndtering af offerrollen til både ofre, pårørende og det øvrige samfund.

Tilskud fra Offerfonden: 752.277,50 kr. 

Amnesty International Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

I en tidligere rapport ”Giv os respekt og retfærdighed” dokumenterede Amnesty International, at ofre for seksuel vold, herunder voldtægt, ikke kender deres rettigheder og derfor ikke ved, hvordan de skal handle på overgrebet og ikke får den nødvendige støtte og forståelse fra deres nærmeste netværk.

Dette projekt vil fokusere på de unge som målgruppe. Projektet tilsigter at styrke de unges viden om seksuel vold, årsager og følger, traumereaktioner, ofrenes behov og rettigheder samt give de unge konkrete redskaber til at handle, hvis de selv udsættes for et overgreb. Tilskudsmodtager vil afholde oplæg på en række gymnasier, samt undervise lærere i håndtering af spørgsmål om seksuelle overgreb. Indsatsen bygger på participatorisk metodologi – hvor de målgrupper, som ansøger arbejder med og for, inddrages direkte både i udvikling, udførelse og evaluering af indsatsen. Således vil ofre for seksuel vold, herunder ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg, unge og lærere på ungdomsuddannelser samt andre relevante interessenter som for eksempel unge mænd, der offentligt har fortalt om, hvordan de er gået over stregen eller har været i tvivl om deres egen rolle, blive inddraget i relevante dele af projektet. Formålet med anvendelsen af denne undervisningsmetode er at skabe relevans, indlevelse, nærvær og inddragelse hos undervisningsdeltagerene.

Tilskudsmodtager vil desuden lave kurser for lærere om seksuel vold, årsager og følger, ofrenes behov, traumereaktioner og rettigheder samt give konkrete redskaber til akut og langsigtet hjælp til ofre for at uddanne dem dels i at støtte en ung, der har været udsat for voldtægt og dels at nå de unge. Lærerkurset har til formål et give lærerne værktøjer, der gør dem i stand til selv at gennemføre kurser i psykisk førstehjælp ude på gymnasierne. 

Resumé af projektet

Baggrunden for projektet Bedre støtte til ofre for seksuel vold – herunder ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg er Amnestys undersøgelse af voldtægtsofres adgang til retfærdighed i rapporten ” Giv os respekt og retfærdighed! Om adgangen til retfærdighed for kvindelige voldtægtsoverlevere i Danmark”, som viser, at manglende viden om rettigheder og ressourcer, er en central hindring i at få adgang til retfærdighed og hjælp efter en voldtægt – såvel sim støtte fra eget netværk.

Amnesty vil styrke unges viden om seksuel vold, årsager og følger, traumereaktioner, ofres behov og rettigheder og give konkrete redskaber til at handle, hvis de selv udsættes for overgreb eller skal støtte en kammerat eller kæreste, der har været udsat for seksuel vold. De nås med undervisning om psykisk førstehjælp med fokus på seksuel vold og samtykke, henvendt til unge på ungdomsuddannelser.
En informeret undervisningsindsats med lærervejledning og oplæg er udviklet. Lærere og gymnasieelever er undervist i seksuel vold, årsager og følger, traumereaktion, ofres behov og rettigheder og støttemuligheder.
Fortalerarbejde er udført for at indføre retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold på ungdomsuddannelser. En video om voldtægtsoverleveres og by-standers oplevelse, samt metoder tik hjælp og støtte, er produceret.

Undervisningsmaterialet ”Let’s talk about yes – Samtykkeloven: Psykiske Førstehjælp ved voldtægt” er udviklet i samarbejde med en lærekonsulent, konsulent og voldtægtsoverlever Kirstine Holst, samt andre voldtægtsiverlevere, og er test på elever. Det er gratis tilgængeligt på Amnestys hjemmeside.  Det er promoveret til samtlige gymnasier Danmark, hos Danske Gymnasier, FALS, og er sendt til relevante lærere og gymnasier. Det er promoveret internt i Amnesty til organisationens Youth-grupper. Materialet har potentiel nået min. 22.000 elever.

Amnesty har kontaktet samtlige rektorer i Danmark og holdt møder med 25 gymnasier om anbefalinger til retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold. Dette har udmøntet sig i dokumentet "Anbefalinger til retningslinjer for forebyggelse og håndtering af seksuel vold", som er sendt til relevante gymnasier. På møderne promoverede Amnesty undervisningsmaterialet og oplæg med en voldtægtsoverlever.

Covid-19 har skabt udfordringer og forhindret projektet i at udføres som planlagt. Bl.a. mulighed for oplæg på gymnasierne. Undervisning og oplæg er først rigtigt startet ved projektets afslutning. 30 lærere har deltaget i et online kursus og er blevet klædt på til at undervise i materialet. Der er til undervisningen udviklet offentligt tilgængeligt, gratis online materiale og video, der kan nå en bred målgruppe. Videoen er udviklet i samarbejde med Center for Seksuelle Overgreb, som også optræder i videoen, som er bredt ud til en større målgruppe gennem Amnestys Facebook-side. Der er udviklet et online univers, hvor man kan søge hjælp og rådgivning: www.amnesty.dk/voldtægtshjælp. Der har efter sommerferien og genåbningen af samfundet været efterspørgsel på oplæg. Kun to oplæg er afholdt inden for projektperioden, mens ét er afholdt efter projektperiodens udløb. De seks resterende målsatte oplæg er aftalt med skoler og vil blive afholdt i 2022, når Covid-19 tillader. Amnesty dækker udgifter til de sidste syv oplæg uden om projektets regnskab.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet skal generere viden om, hvordan psykisk vold kommer til udtryk i Danmark, og hvordan voldsformen betragtes og behandles blandt voldsofre og socialfagligt personale.

Formålet med Ph.d.-projektet er at undersøge, hvordan psykisk vold opleves af mennesker, der er eller har været udsat for psykisk vold. Projektet har endvidere til formål at opnå indsigt i relevante organisationers arbejde med ofre for psykisk vold samt deres perspektiv på rådgivning og behandling af straffesager om psykisk vold.

Derudover kan mere viden om fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger af psykisk vold bidrage til at give ofrene en målrettet og erfaringsnær behandling.

Projektet skal resultere i tre videnskabelige artikler, præsentation på konferencer og krisecentre, publicering af en kronik og oplæg på uddannelsesinstitutioner.

Tilskud fra Offerfonden: 3.398.400 kr.

Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal undersøge, hvad der karakteriserer ofre for drugrape, herunder deres prædisponerede sårbarhed og selve hændelsen. Derudover vil projektet kortlægge de anvendte drugrape-stoffer og optimere de retskemiske analysemetoder ved for eksempel at inddrage flere nedbrydningsprodukter, så stoffet kan påvises i længere tid efter indtagelsen.

Formålet med projektet er at styrke håndteringen og bevismaterialet i voldtægtssager med mistanke om drugrape ved at bidrage med ny viden om drugrape og optimere analysemetoderne.

Det forventes, at projektet vil gavne både politiets efterforskning, behandlingen i retten og den psykologiske bearbejdelse af voldtægten. På sigt forventes projektet at øge antallet af politianmeldte voldtægtssager og øge politiets mulighed for at får foretaget en retskeminsk analyse. Projektets resultater skal udgives i mindst tre artikler i internationale tidsskrifter, samt formidles på konferencer for fagfolk.

Tilskud fra Offerfonden: 1.418.000 kr.

Neurokirurgisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Hovedstadsområdet, Sjælland, Øer

Projektbeskrivelse

Projektet består i en ny type operation, kaldet dekomprimerende hængslet kranitomi (DHC), til behandling af patienter med traumatisk hjerneskade og forhøjet tryk i hjernen som følge heraf. Ved operationen saves 1/3 af kraniet over og fæstnes med et hængsel til resten af kraniet. Hjernens hævelse skal på denne måde kunne løfte kraniestykket. Trykreguleringen i hjernen skal kunne bevares bedre på denne måde, og vil formentlig ikke medføre samme komplikationer som tidligere anvendt metode.

Projektet ønsker at afklare, hvilken betydning den nye operation har for udviklingen af hjernens tryk efter operationen, hvorvidt operationen medfører et bedre og hurtigere rehabiliteringsforløb efter hjerneskaden, og hvorvidt patienter klarer sig bedre efter den nye operation end den tidligere type af operation.

Patienternes tryk i hjernen vil blive målt jævnligt efter operationen, og de vil blive fulgt efterfølgende. Projektet vil bidrage til den internationale viden om trykreguleringen i hjernen efter denne nye behandlingsform. Herudover vil projektet skabe beviser for en gavnlig effekt af den nye behandling og undersøge, om den nye behandlingsform kan forbedre patienters rehabilitering og udbytte.

Tilskud fra Offerfonden: 1.575.000 kr.

Psykoterapeutisk Forskningsenhed, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet søger at udvikle og undersøge anvendelsen af en ny personaliseret psykoterapeutisk traumebehandling for kompleks PTSD. Der skal oprettes et self-tracking instrument (Ecological Momentary Assessment) for at individualisere behandlingen. Forskningsspørgsmålet i projektet omhandler, hvordan klinikker og patienter oplever integrationen af et self-tracking instrument i behandlingen, og i hvilken grad behandlingen reducerer relevante symptomer.

Projektet har til formål at forbedre behandlingen for de ofre for vold og misbrug i barndommen, der udviser symptomer på kompleks PTSD.

Tilskud fra Offerfonden: 2.823.902 kr.

Aalborg Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet består i udvikling af et nyt intelligent tungesystem til at styre lukningen af en exo-skelethånd, samt elektrisk stimulation af musklerne til at åbne hånden. En exo-skelethånd aktiveres hovedsageligt ved at bevæge hånden eller via måling af muskelaktivitet i de håndrelaterede muskler. Dette er ikke muligt for brugere med fuldstændig lammelse i hænderne som følge af for eksempel en trafikulykke.

Formålet med projektet er at øge selvstændigheden og livskvaliteten hos mennesker, der har tabt håndfunktionen på grund af en ulykke.

Projektet forventes at resultere i en verificeret udgave af exo-handsken, der kan indgå i en innovationsproces med henblik på at gøre exo-hånden tilgængelig for brugerne som hjælpemiddel.

Tilskud fra Offerfonden: 2.596.950 kr.

Aalborg Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge, hvordan interorganisatorisk samskabelse mellem frivillige og offentlige organisationer kan bidrage til at sikre en løbende kvalificering af offerrådgivningen i Danmark, således at denne kontinuerligt tilpasses nye typer af ofre. Der opstår en løbende kompleksitet i kriminalitetsformer, som for eksempel it- relateret kriminalitet, digitale krænkelser og psykisk vold, hvorfor projektet ønsker at afdække, hvilke nye offertyper, der opstår i tilknytning til de nye kriminalitetsformer. 

Formålet med projektet er at bidrage med viden, der identificerer rådgivningsbehov i forhold til særligt nye typer af ofre, at udvikle ajourførte statistiske kategorier til registrering af henvendelser fra ofre, at bidrage med viden om roller, ansvarsfordeling, forpligtelser i det interorganisatoriske samarbejde og at udvikle undervisningsmateriale, der understøtter en adækvat og helheldsorienteret rådgivning.

Tilskud fra Offerfonden: 2.000.000 kr. 

Retspatologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge, hvorvidt vold mod børn kan aflæses på deres tandstatus i form af øget cariesaktivitet, dårlig mundhygiejne, mundhule- og tandskader, manglende regelmæssige tandkontroller og samarbejdsvanskeligheder i forbindelse hermed.

Formålet med projektet er at udvikle retningslinjer for tandlæger til identifikation og klinisk håndtering af børn og unge, hvor der er mistanke om vold. Projektet skal bidrage med en tidlig opsporing af ofrene, så der kan iværksættes en indsats tidligere.

Projektets resultater skal publiceres i mindst tre videnskabelige artikler.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Neuroanæstesiologisk afdeling, Neurocentret, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Hovedstadsområdet, Sjælland

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge, hvorvidt ketamin kan hæmme ophobningen af CSD hos patienter med svær traumatisk eller spontan hjerneskade, og dermed øge chancen for at komme godt over skaden. Ved svær traumatisk eller spontan hjerneskade er der risiko for at udvikle yderligere hjerneskade, hvis forekomsten af cortical spreading depressions (CSD) er stor.

Projektet har til formål at opnå ny viden om og forbedre behandling af svær akut hjerneskade. Projektet bliver udført ved at fordele patienter med svær akut hjerneskade til en gruppe, der får ketamin som en del af bedøvelsen og en gruppe, der får standard bedøvelse. For at måle resultatet, måles hjernens elektriske aktivitet, stofskifte og iltindhold, samt koncentrationen i blodet af stoffer, der kan have betydning for hjernes blodtilførsel. Derudover skal det undersøges, hvordan patienten klarer sig under og efter indlæggelsen.

Tilskud fra Offerfonden: 1.200.000 kr.

Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ønsker at belyse de kritiske knoglestrukturelle forskelle imellem stærke og svage ribben, og hvorledes ribbenets struktur og styrke ændres med alderen. Ribbensbrud ses i forbindelse med trafikuheld og hjertemassage, og de medfører en øget dødelighed og sygelighed, særligt hos ældre. 

I projektet vil undersøgelserne blive lavet på afdøde menneskers ribben, der enten er brækket grundet hjertemassage eller brækket med en kraft svarende til den ved et voldsomt biluheld. Der er tale om et internationalt og tværfagligt forskningsprojekt, der vil foregå i samarbejde med en specialist i ribbensbrud fra The Ohio State University. Projektet vil, med en bedre forståelse for knoglernes komposition, forbedre den fremtidige udvikling af udstyr til mekanisk hjertemassage og sikkerhedsforanstaltninger i køretøjer, som for eksempel airbags og sikkerhedsbælter.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet ønsker at undersøge effekten af transplantation med masenkymale stamceller til akut traumatisk rygmarvsskade i en grisemodel. Projektet er det første studie om stamcelleterapi for akut traumatisk rygmarvsskade i Danmark. Traumatisk rygmarvsskade er en potentielt livstruende skade, som ofte efterlader patienten med store handicap. I Danmark er ca. halvdelen af alle tilfælde af traumatiske rygmarvsskader, opstået ved trafikrelaterede uheld og skaden rammer hyppigst midaldrende mænd. I dag behandler man skaderne ved at lave en stabilisering, hvor målet er at modvirke en forværring af skaden. En behandling for at bedre rygmarvsskaden findes ikke. På lang sigt kan behandling med stamcelletransplantation have potentiale til at være et paradigmeskifte fra kun at omfatte skadereduktion til også at omfatte bedring af den akut traumatisk skadede patient.

Stamcelletransplantation har haft god effekt i mange dyrestudier, hvor dyrene har genvundet evnen til at stå og gå. 

Projektets formål er at forbedre livskvaliteten for personer med rygmarvsskade, idet livskvaliteten ved rygmarvsskader er tæt forbundet med skadens omfang, hvorfor selv en lille bedring af skaden vil have en væsentlig betydning for patients livskvalitet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.418.000 kr.

Regionshospitalet, Neurocentret, Traumatisk Hjerneskade, Region Hovedstaden

Hovedstadsområdet, Sjælland, Øer

Projektbeskrivelse

Projektet består i et studie af kommunikationens udvikling gennem opvågningsfaserne hos patienter med svær traumatisk hjerneskade i Østdanmark.

Formålet med projektet er at styrke rehabiliteringsindsatsen for bevidsthedssvækkede patienter med svær traumatisk hjerneskade som følge af vold eller trafikuheld. En tidlig identifikation af patientens kommunikationsmuligheder styrker rehabiliteringsteamets muligheder for at støtte kommunikationen og inddrage patienten.

Projektet forventes at resultere i udviklingen af en udredningsprotokol, der kan anvendes på rehabiliteringstilbud med svært hjerneskadede patienter. Det forventes desuden, at projektet vil bidrage til en styrket indsats, med fokus på patientens kommunikationsmuligheder. Når indsatsen med patientens kommunikation påbegyndes i den tidlige fase af rehabiliteringen, kan dette række videre og have betydning for rehabiliteringen i de efterfølgende rehabiliteringsfaser.

Tilskud fra Offerfonden: 216.000 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at kortlægge, i hvilket omfang handicappede børn udsættes for vold og overgreb. Viden indhentes gennem analyse af registerdata. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet og udgivet en dansk rapport og tre engelsksprogede artikler. Resultaterne skal videreformidles til offentligheden, myndigheder og fagpersoner, som arbejder med handicappede børn.

Projektet skal bidrage til, at fagfolk rutinemæssigt undersøger, hvorvidt handicappede børn og unge har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Dette skal resultere i en tidlig indsats, således at omfanget af fysiske og seksuelle overgreb mod handicappede børn og unge forebygges og på sigt formindskes. 

23 projekter fik tilskud

Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 27. maj 2019 og 18. september 2019 taget stilling til ansøgningerne - gerne på årets opslag – 2019/1 og 2019/2.

Rådet havde modtaget i alt 79 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for i alt godt 120 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilskud til 23 projekter (13 forskningsprojekter og 10 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt knap 24 mio. kr.

Følgende projekter har accepteret tilbud om tilskud. Projekterne er oplistet med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først projekter på opslag 2019/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2019/2.

Tilskud fra Offerfonden: 635.250 kr.

Psykologpraxis H.A.J v/Helene Almind Jansen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har fået tilskud til at uddanne fagfolk til at kunne varetage genoprettende samtaler mellem offer og krænker efter seksuelle overgreb eller krænkelser.

Erfaring og forskning viser, at et genoprettende møde med krænkeren kan hjælpe offeret til at genvinde kontrol og selvtillid. For at kunne facilitere disse genoprettende møder kræver det, at de pågældende fagfolk har både en faglig baggrund, samt særlig viden og kompetencer på området. Projektet har således til formål at udvikle og udbyde et uddannelsesforløb, som giver fagfolk de rette kompetencer til at kunne gennemføre disse genoprettende møder.

Tilskud fra Offerfonden: 227.250 kr.

Line Malmskov

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at hjælpe trafikofre til selvhjælp gennem andres erfaringer og formidling af viden. Tilskudsmodtager vil lave en podcast serie, ”Tag livet tilbage”, som gennem interviews med eksperter og ofre skal videreformidle ny viden, erfaringer og livshistorier om de problemer, som ofre oplever, herunder medicinering, behandling, ernæring, psykologi, socialisering, efteruddannelse, økonomi og forsikring. Podcastseriens indhold vil have en lige fordeling  mellem fortællinger fra andre ofre og interviews med fagfolk med ekspertise indenfor integrativ medicin.

Resumé af projektet

Projektets formål: Give hjælp til selvhjælp, patient empowerment, via vidensformidling og deling af livshistorier i podcasts. Podcast-serien r bygget op omkring 50/50 fordeling af interviews med ofre, der har gode erfaringer, andre kan får gavn, og fagfolk med bred ekspertise inden for den paraply-betegnelse, man kalder ’integrativ medicin’.

Projektets faktiske forløb: 45 podcastepisoder er optaget og udgivet i perioden 1. august 2019 til 31. juli 2020. Det er skiftet producer undervejs i projektet, da den første sagde op. Der var over 16.176 afspilninger d. 31/8.

Projektets resultat:

  • Den forventede effekt på kort sig er gratis informationsdeling, hvor lytterne får konkret og brugbarviden til at komme videre i livet. Så de undgår forvirring stress og andre tilstande, som en sådan situation kan medføre
  • Den forventede effekt på lang sigt er peer to peer miljøet via fx sociale medier. At afhjælpe ofres oplevelser af isolation og ensomhed genne nye sociale netværk og ny viden. Så ofre får nemmere overblik og bedre, måske korte, rehabilitering

Tilskud fra Offerfonden: 1.300.000 kr.

PTU (UlykkesPatientForeningen, PolioForeningen, Specialhospital for Polio- og Ulykkespatienter)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Hensigten med projektet er at skabe en digital løsning, hvor unge der lider af smerter eller kognitive vanskeligheder som følge af et færdselsuheld, kan få viden om de emner, som erfaringsmæssigt berører dem mest i forhold til deres situation. Foreningen vil gennem deres hjemmeside give adgang til informationsmaterialer i forskellige digitale formater. Det forventes, at projektet skal gøre en forskel for unge mennesker, der er ofre for en trafikulykke, ved at oplyse og udstyre dem med redskaber, til bedre at kunne håndtere de udfordringer, som ofrene står over for.

Resumé af projektet

UlykkesPatientForeningen har i perioden januar 2020 til juni 2021 gennemført projekt U-turn – Digitalt univers til unge efter ulykken. Projektet havde til formål at yde hjælp, støtte og rådgivning til yngre ulykkesramte fra både ligesindede og specialiserede fagpersoner på digitale platforme.

Mange yngre ulykkesramte oplever, at livet efter en ulykke tager en U-vending og bevæger sig i en helt anden retning, end de havde forestillet sig. Fra at leve et almindeligt ungdomsliv med uddannelse, job, kæreste, fritidsinteresser, venner og drømme om fremtiden, skal mange vænne sig til et liv med langt flere begrænsninger. De unge ulykkesramte er ofte under uddannelse eller i første halvdel af arbejdslivet og livet generelt. Dermed kan de være mere udsatte i forhold til egne og omverdenens forventninger til karriere, livsstil, fritidsinteresser, identitet mm. De har behov for viden, værktøjer og andre unge at spejle sig i.

For at imødekomme behovene nedsatte UlykkesPatientForeningen et brugerpanel af unge ulykkesramte, der undervejs i projektet har været med til at kvalificere behov og emner. I januar 2021 kunne UlykkesPatientForeningen lancere det digitale univers på ulykkespatient.dk/ung. På hjemmesiden kan unge ulykkesramte dykke ned i fire overordnede emner, som blev kvalificeret undervejs i projektperioden: Kroniske smerter, Følelsesliv og samliv, Job og uddannelsesamt Hukommelse og koncentration.

Under hvert af de fire emner er der produceret små explainer-videoer, dybdegående artikler, personfortællinger, webinarer med fagpersoner (fx psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere, ergoterapeuter og kiropraktorer) samt afsnit af podcasten Livet efter ulykken. Produktionerne indeholder både faglig viden og konkrete værktøjer fra fagpersoner samt personfortællinger og refleksioner fra unge ulykkesramte, som andre kan spejle sig i.

Projektet er lykkedes med at nå bredt ud over kanten til målgruppen.

Tilskud fra Offerfonden: 2.431.000 kr. 

Børnehus Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder i forbindelse med behandlingen af børn i alderen 4-18 år, der mistænkes for at have været udsat for vold i nære relationer. Formålet er, at ofrenes fysiske, psykiske og sociale trivsel styrkes, og ofrenes belastning og eventuelle følgeskader senere i livet begrænses.

Tilskud fra Offerfonden: 653.632 kr.

Aalborg Universitet (Institut for Læring og Filosofi)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at styrke kvaliteten af Offerrådgivningen, hvilket forudsætter et tæt samarbejde med den lokale politikreds, idet politiet typisk forestår den første kontakt med offeret, hvorefter de lokale offerrådgivninger foretager den efterfølgende rådgivning. Formålet med projektet er at kvalificere og videreudvikle det lokale samarbejde mellem politikredsene og  offerrådgivningerne. Projektet evaluerer de mekanismer, der skaber den mest succesfulde offerrådgivning og tilsigter derved at skabe ”best practice”-viden om arbejdsgangene, således at ofre, vidner og pårørende modtager korrekt rådgivning.

Tilskud fra Offerfonden: 974.498 kr.

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) (Videnscenter for Psykotraumatologi)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil skrive en lærebog om, hvordan vold rammer ofre. Bogen skal omfatte de forskellige former for vold, der forekommer i Danmark. Det er hensigten, at bogen skal bruges til at styrke de kommende fagprofessionelle på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser med opdateret viden om forekomsten og konsekvenserne af forskellige voldsformer i Danmark.

Tilskud fra Offerfonden: 249.267,78 kr. KFUK'S

SOCIALE ARBEJDE (Reden Odense)

Fyn

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har modtaget tilskud med henblik på, at oprette en offerrådgivning til prostituerede, der har været ofre for kriminalitet og vold. Offerrådgivningen vil ske i forlængelse af den sundhedsklinik, som ansøger allerede driver i Odense. Erfaringen er, at prostituerede, der besøger sundhedsklinikken, somme tider åbner op for traumer og udfordringer efter at de har været ofre for kriminelle handlinger, når de modtager den sundhedsfaglige behandling. Derfor ønsker ansøger at være i stand til at kunne yde ofrene relevant rådgivning, i forlængelse af, at den sundhedsmæssige behandling er overstået.

Resumé af projektet

Rådet for Offerfonden gav i 2019 et tilskud på 249.263 kr. til projektet ”Rådgivning og støtte til ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet og vold”.

Projektets formål var at udvikle et tilbud, som bedre imødekommer det behov, som ofre for prostitutionsrelateret vold har, at udbrede viden om mulighed for støtte til målgruppen samt at opkvalificere to projektmedarbejdere.

Projektet har kontaktet 60 kvinder/transkønnede i målgruppen og vejledt om Redens rådgivningstilbud. Heraf har de 32 benyttet sig af tilbuddet, og 15 af disse har benyttet sig af tilbuddet 2-5 gange. Der har primært været tale om spansktalende kvinder, hvilket skyldes at Reden Odense har en spansktalende kulturmedarbejder. Reden Odenses medarbejdere er desuden blev fagligt opkvalificeret, bl.a. gennem samarbejde med Reden Aalborgs jurist og en fagkonsulent fra skatteforvaltningen.

Reden Odense har opbygget et tillidsfuldt forhold til flere af kvinderne i målgruppen og har oplevet, at tilbuddet er blevet anbefalet internt i målgruppen.

Tilskud fra Offerfonden: 848.515 kr.

Center for Digital Pædagogik

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil iværksætte en landsdækkende kampagne, der har til formål at afstigmatisere og tilbyde rådgivning til børn og unge, der er har været ofre for hacking eller scamming på deres computerspils-konti. Kampagnen skal endvidere oplyse forældre og fagpersoner om, hvordan man håndterer og støtter børn og unge, som ud- sættes for hacking. Projektet har til formål at støtte ofre i de økonomiske, juridiske og følelsesmæssige problemer, der kan opstå, når man bliver udsat for kriminalitet som hacking og phishing og lign.

Tilskud fra Offerfonden: 244.893 kr.

Kvisten

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at uddanne og opkvalificere terapeuter til fordel for ofre, som har været udsat for seksuelle krænkelser. Uddannelsen vil have fokus på gruppeterapi. Gruppeterapien foretages ved, at ofrene enten tilsluttes en lukket gruppe, hvor der tilbydes terapi over en periode på to år, eller ved, at de indgår i en gruppe med løbende udskiftning. Grupperne består af op til 7 personer, der har to terapeuter tilknyttet. Formålet med at tilbyde denne form for terapi, er at hjælpe ofrene til at sætte grænser, give dem mulighed for at håndtere uhensigtsmæssige tanker og skabe gode relationer. Fokus er derfor på styrkelse af personlige, sociale og relationelle kompetencer ved ofrene.

Resumé af projektet

Projektets formål: Uddannelse og opkvalificering af Kvistens frivillige terapeuter i den gruppemodel, som danner ramme for gruppeterapi i Kvisten. Dette skal sikre at Kvisten kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter terapi fra ofre for seksuelle overgreb. Opfølgning på gruppemodellen skal sikre, at Kvisten kan opretholde et højt fagligt niveau inden for gruppeterapi. Gruppeterapeutisk behandling skal hjælpe målgruppen med at bearbejde deres traumer og mindske senfølger efter de seksuelle overgreb, de har været udsat for i barndommen.

Projektets faktiske forløb: Kvisten har uddannet terapeuter i den omtalte gruppemodel. Ydermere er Kvistens gruppeterapeuter løbende blevet opkvalificeret inden for gruppemodellen for at højne og vedligeholde deres kompetencer of faglige niveau i Kvisten ligesom terapeuterne har deltaget i supervision. Projektet har ikke mindst bestået af gruppeterapi til ofre for seksuelle overgreb.

Følgende aktiviteter er afholdt i projektperioden:

  • Gruppekursus v. Lone Lyager i februar 2020
  • 4 opfølgningsdage/brush up dage med Kvistens gruppeterapeuter, hvoraf tre af dagene var med fokus på gruppemodellen og den fjerde opfølgningsdag omhandlede traumeterapi i gruppen.
  • Personalemøde
  • Supervision
  • Gruppeterapi til ofre for seksuelle overgreb

Projektets effekt: 20 af Kvistens frivillige er blevet uddannet i gruppemodellen. De nye gruppeterapeuter såvel som gamle har deltaget i kurset, opfølgningsdage og supervision, hvilket har styrket fagligheden blandt de frivillige, øget deres fortrolighed med metoden samt sikret en fælles referenceramme. 28 mænd og kvinder evalueret deres forløb i projektperioden. Ved terapiforløbets begyndelse vurderede brugerne, at deres senfølger i gennemsnit fyldte ” i nogen grad”. I modsætning hertil vurderes de ved forløbets afslutning, at deres senfølger fyldte ”i lav grad”. Brugernes senfølger er i gennemsnit mindsket med 19%, Senfølger såsom mistillid, mindreværd, forkerthedsfølelse er i gennemsnit mindsket med 25,5%. Vi kan herfra udlede, at behandlingen ligeledes har styrket ofrenes muligheder for at indgå i konstruktive fællesskaber.

Tilskud fra Offerfonden: 352.000 kr.

Teaterforeningen Transformation

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil via en teaterforestilling sætte fokus på ofre for seksuelle overgreb i barndommen. Forestillingen tager afsæt i oversættelsen af ”Girl of Diamond Mountain”, som ansøger modtog tilskud til ved opslag 2018/1. Teaterstykket indeholder fortællinger af ofre, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, herunder senfølgerne og vejen ud af offerrollen.  Forestillingen skal danne ramme for dialog om traumer og offerroller. Ud over en forestilling, vil der være åbne prøver, cafémøder, dialogmøder og workshops i forbindelse med afviklingen af projektet.

Tilskud fra Offerfonden: 887.040 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Fyn, Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at undersøge samspillet mellem Børnehus Syd og kommunerne, samt processen i udredning og behandling af mishandlede børn i Region Syd. Formålet med undersøgelsen er at identificere problemområder i processen fra udredningen til iværksættelse af behandlingstiltag, samt sikre et effektivt samarbejde til gavn for barnet.

Projektet forventes at give en indsigt i processen, samt forbedre samarbejdet mellem kommuner og børnehuset i forhold til støttetiltag, udredningsprocessen og behandlingen af de mishandlede børn.

Resumé af projektet

Projektet "Hvem passer på mig?" havde til formål at undersøge samarbejdet mellem Børnehuset og kommunerne i Region Syddanmark i sager, hvor der er viden eller mistanke om vold eller overgreb mod

børn. Børnehusene blev grundlagt i 2013 som et led i Overgrebspakken, der havde til hensigt at sikre, at færre børn blev udsat for vold og overgreb, og at de som var udsatte, blev opdaget hurtigere og fik hurtigere hjælp. På baggrund af et repræsentativt udsnit af 150 sager henvist til Børnehuset fra kommuner i Region Syddanmark i 2018 ønskede vi at undersøge, hvordan Børnehusenes udredningsdokumenter bidrog til kommunernes praksis og hvilke udviklingspunkter der var i samarbejdet. Undersøgelsen gennemførtes som en dokumentanalyse af sagsakter, som inkluderede kommunens §50-undersøgelse, handleplan, bevillingsskrivelse samt Børnehusenes udredningsdokument.

Projektet modtog tilstrækkelige sagsakter for i alt 49 sager, som blev undersøgelsens grundlag. Dermed kunne formålet om den repræsentative kortlægning ikke opnås, og analysernes fokus blev i stedet kommunernes arbejde med sagerne samt mulige forbedringspunkter i kommunernes og Børnehusenes arbejde. Projektet viste blandt andet, at barnet ikke er set i et Børnehus i mellem 12-30 % af sagerne, som opfylder kriterierne for henvisning til Børnehus. Projektet viste også, at Børnehusene oftest anbefaler individuel behandling til børnene (59,2 % af sagerne), og at denne anbefaling imødekommes af

kommunerne i 16,3 % af sagerne. Den hyppigste foranstaltning i kommunerne var anbringelse, som blev anvendt i 42,9 % af sagerne. Projektet identificerede følgende udviklingspunkter på baggrund af analysen:

For handleplanerne i kommunerne indebar disse en større indsats for at hjælpe børnene, tydeligere prioritering af indsatser, bedre match mellem indsats og de ansvarshavendes kompetencer, samt kvalitetsvurdering og opfølgning på indsatserne.

For §50-undersøgelserne indebar disse eksplicit fokus på volden i undersøgelsen, opkvalificering af analysen og den afsluttende faglige vurdering, samt en revurdering af ICS-systemets anvendelighed som understøttelse af socialrådgivernes arbejde.

For Børnehusudredningerne indebar disse større tydelighed omkring udredningsresultaterne samt anbefalingerne til kommunerne.

Samlet set var Børnehusenes afsluttende notater af høj kvalitet og blev anvendt i kommunernes arbejde.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet fokuserer på behandlingen af rygmarvsskader ved optimering af perfusionstrykket. Formålet med projektet er at etablere en behandling af rygmarvsskader, som kan stoppe progressionen af skadernes omfang. Behandlingen har til formål at minimere følgerne af skaderne ved at bremse negative senpåvirkninger.

Tilskud fra Offerfonden: 1.002.680 kr.

Rigshospitalet, Region Hovedstaden, Anæstesti- og Operationsklinikken

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har modtaget tilskud med henblik på at opnå viden om, hvordan et traume kan resultere i epigenetiske ændringer (ændringer i en celles DNA) og derved kan resultere i autoimmune sygdomme, fysiske skader og negative sociologiske konsekvenser. Effekten af projektet er øget forståelse for kroppens respons på tilskadekomst og identifikation af endnu ukendte terapeutiske mål, som kan forbedre traumebehandlingen.

Tilskud fra Offerfonden: 701.375 kr.

Region Hovedstaden, Psykiatrisk Center København

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal undersøge om der efter et hovedtraume er højere risiko for sociale negative konsekvenser som arbejdsløshed, ikke færdiggjort uddannelse, skilsmisse, voldsdomme og selvmordsforsøg. Projektet har til formål at øge viden om de sociale konsekvenser ved hovedtraumer og derved øge muligheden for en bedre og målrettet behandling af ofrene.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil kortlægge rygmarvens sensoriske neuroners følsomhed for mekaniske tryk. Herudover skal projektet afdække et nyt baroreflexnetværk, herunder hvordan blodtrykket kan opretholdes på konstante niveauer i rygmarven. Projektet skal desuden undersøge rygmarvens sensoriske neuroners og det nye baroreflexnetværks roller i forekomsten af lavt blodtryk. Formålet er at vejlede til styringen af patienter med traumatisk rygskade, reducere dødeligheden og forkorte tempoet for genopretning.

Tilskud fra Offerfonden: 1.100.000 kr.

Syddansk Universitet, Institut for Psykologi

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet fokuserer på ofre for trafikuheld og andre alvorlige ulykker. Projektet har til formål at undersøge de fysiologiske reaktioner på ulykkesstedet indtil udskrivning fra hospitalet, de endokrinologiske (hormonelle) reaktioner ved ankomst på hospitalet og den følgende morgen, samt de psykologiske reaktioner under og få dage efter ulykken. Ud fra ovennævnte undersøgelser, vil projektet klarlægge reaktionernes betydning for udviklingen af symptomer på PTSD, henholdsvis 3 og 6 måneder efter ulykken, med særligt henblik på kønsforskelle i de enkelte reaktioner.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Hovedstadsområdet, Midtjylland

Projektbeskrivelse

Projektet vil undersøge hvordan tværsektoriel støtte bedst kan hjælpe den unges rekonstruktion af identitet efter ulykker og derved komme videre i en tilværelse, som kan være anderledes end før ulykken. Projektet vil have fokus på hvordan professionelle kan hjælpe offeret bedst muligt videre. Projektet vil identificere snitflader mellem de professionelle, som kan være med til at vanskeliggøre helingsprocessen for den unge.

Tilskud fra Offerfonden: 2.015.912 kr.

Region Hovedstaden, Neurocentret, Rigshospitalet

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at løfte behandlingen af patienter med hjerneskade både i den akutte fase og under rehabiliteringen. Projektet ønsker at optimere vurderingen af bevidsthedsgraden hos patienter på intensiv afdelingen med akut hjerneskade, og vil øge viden om hvorfor nogen patienter genvinder bevidstheden, og nogen ikke gør. Hensigten med dette er at undgå forkerte beslutninger som for tidlig afslutning af livsopretholdende terapi.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Copenhagen Business School Handelshøjskolen, Institut for Organisation

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet fokuserer på kontakten mellem ofre for kriminalitet og politiet. Formålet med projektet er at opnå indsigt i politiets kategorisering af ofre for kriminalitet og hvilken betydning dette får for behandlingens af ofrene. På denne måde skal projektet være medvirkende til at forbedre politiets indsats for at sikre bedre behandling af ofrene. Projektet forventes at bidrage med viden, som kan inddrages i uddannelsen af politifolk, hvilket på sigt skal forbedre mødet mellem politi og ofre.

Tilskud fra Offerfonden: 138.236,48 kr.

Tim Damgaard Nielsen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at teste hypotesen om, at patienter med rygmarvsskade oftere udvikler autoimmune sygdomme, end patienter uden rygmarvsskade. Projektet forventes at belyse, hvorvidt TSCI multiorgan følgesygdom helt eller delvist kan forklares af en immunologisk dysfunktion. Derudover forventes projektet at give svar på, hvorvidt der er grundlag for yderligere forskning i hypotesen, således der på sigt kan opnås en større forståelse for sygdommenes opståen og gives mulighed for terapeutiske interventioner.

Tilskud fra Offerfonden: 1.582.554 kr.

Syddansk Universitet, Retsmidicinsk Institut, Odense

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at skabe et redskab til brug for kriminal-og sundhedssektoren som støtte i forbindelse med opklaringen af voldssager begået mod mindre børn. Projektet vil fokusere på at undersøge læsionsmønstrene i sager, hvor børn er blevet udsat for vold, samt at identificere sundhedspersonalets procedurer, når de opdager, at et barn har været udsat for vold. Projektet skal sikre, at flere børn, som er ofre for vold, bliver opdaget, så børnene kan få den nødvendige hjælp og volden kan stoppes.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Region Hovedstaden, HovedOrtoCentret, Klinik for Ergo- og Fysioterapi

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

For patienter med svær traumatisk hjerneskade kan der være risiko for at få mundvand i luftrøret pga. synkebesvær. Pga. manglende evne til at rømme sig eller hoste kan patienterne risikere at udvikle lungebetændelse, øget sygelighed eller død. Disse patienter får anlagt en trakteal tube og respirator, som skal hjælpe med at fjerne mundvandet. Afvænning fra trakteal tuben og respiratoren kan medføre komplikationer og resultere i lungebetændelse og evt. dødelig udgang. Projektets formål er at hjælpe ofre for traumatisk hjerneskade til bedre rehabilitering og undgå komplikationer ved afvænning fra respirator og trakteal tube.

Tilskud fra Offerfonden: 1.360.785 kr.

Region Midtjylland, Afd. for Funktionelle lidelser, Århus Universitetshospital

Fyn, Midtjylland

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan det går personer det første år efter at have været udsat for en piskesmæld i forbindelse med en trafikulykke, og hvilke faktorer lige efter ulykken, der prædikterer et mere negativt sygdomsforløb. Herudover vil projektet undersøge forskellige risikogrupper mere indgående. 

35 projekter fik tilskud

Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 18. september 2018 og 2. oktober 2018 taget stilling til ansøgningerne på årets opslag – 2018/1 og 2018/2.

Rådet havde modtaget i alt 74 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for i alt godt 92 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilskud til 35 projekter (9 forskningsprojekter og 26 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt knap 44. mio. kr.

Følgende projekter har fået tilskud (oplistet i alfabetisk rækkefølge med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først projekter på opslag 2018/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2018/2).

Tilskud fra Offerfonden: 993.750 kr.

SELIGEMIG ApS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Foreningen vil udvikle en informationskampagne og én platform, der skal støtte, hjælpe og informere ofre for identitetstyveri, herunder i forbindelse med økonomiske, juridiske, sociale og psykologiske problemer. Der udvikles én opmærksomhedsfilm, tre informationsfilm og én hjemmeside.

Projektet iværksættes som en landsdækkende kampagne med det formål at tilbyde en samlet værktøjskasse til ofrene, så de nemmere kan arbejde med at komme ud af de vanskeligheder, de kan stå i efter at have fået stjålet deres personlige oplysninger og oplevet svindel, misbrug el. lign.

Tilskud fra Offerfonden: 565.241,50 kr.

CFC KORT & DOK A/S

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har fået tilskud til at producere en film til visning på folkeskoler og efterskoler samt evt. på DR eller DK4. Filmen skal omhandle 21-årige Sabrina, der som 12-årig var involveret i en trafikulykke, som har haft den konsekvens, at hun i dag sidder i kørestol og trækker vejret igennem en respirator. Visning af filmen vil blive efterfulgt af Q&A-arrangementer med Sabrina.

Filmen vil indeholde en rekonstruktion af ulykken og skildre Sabrinas liv før og efter ulykken. Filmen skal informere om livet efter en trafikulykke og konsekvenserne heraf. Formålet med projektet er at skildre Sabrinas positive tilgang til offerollen for at give inspiration til trafikofre, der savner en mening med livet efter en ulykke.

Tilskud fra Offerfonden: 290.000 kr.

Spodcast.dk IVS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil afholde en konference for personer, der møder voldsudsatte kvinder med udenlandsk baggrund. Der vil særligt være fokus på social kontrol, vold i nære relationer, vold mod udenlandske au pair samt vold i migrantægteskaber. Konferencen vil indeholde oplæg med den nyeste viden og oplæg fra faglige eksperter samt cases om konferencens temaer.

Formålet med konferencen er at forsyne deltagerne med mere viden på området, herunder viden om tegn på vold, samt viden om hvortil de kan henvise voldsudsatte kvinder med henblik på, at de kan få hjælp og støtte. Konferencen skal endvidere bidrage til, at der bliver dannet et netværk mellem fagfolk, som møder voldsudsatte kvinder.

Tilskud fra Offerfonden: 176.000 kr.

Peter Brandt

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal udarbejde en kunstbog, der afslutter en værktriologi, som italesætter offerrollen og oplevelsen af at miste kontrollen over sit liv og de evt. sociale og samfundsmæssige problemer, som det medfører. Tilskudsmodtager er selv offer for vold.

Bogen og trilogien forventes at kommunikere den traumatiske oplevelse og komplekserne forbundet hermed gennem billeder og installationer. Formålet med projektet er at hjælpe andre voldsofre samt skabe debat om offerollen ved anvendelse af bogen i undervisning på skoler, i fritidstilbud mv. 

Resumé af projektet

Formålet med projektet var at skabe en bog, der taler direkte fra voldsofrets position samt at bearbejde volds- og traumeerfaringer kunstnerisk. Bogens formål er desuden at debattere ofrets særegne position og skabe en større forståelse for ofret og den kompleksitet et offer indgår i. Projektet har til formål at være et redskab, der kan give indsigt, refleksion og større forståelse for, hvad det vil sige at være offer for en voldshandling.

Projektet har resulteret i en bog, der udkom på et tidspunkt, hvor den har været med til at skabe debat om ofres position i samfundet. Bogen er blevet udgivet på et internationalt kunstforlag, der har givet større mulighed for formidling og geografisk udbredelse af bogen.

Tilskud fra Offerfonden: 828.925 kr.

Danish Wounded Warriors

Hovedstadsområdet, Sjælland

Projektbeskrivelse

Projektet skal tilpasse højt-specialiseret pilatesbaseret genoptræning til ofre for vold og trafikulykker. Foreningen har fået tilskud til at uddanne flere behandlere og udvikle manualer til specifikke målgrupper. Målgruppen for projektet er de sværest tilskadekomne, hvor tilstanden er stationær og uden yderligere genoptræningstilbud. Træningsmetoden ønskes udviklet til en uddannelsesprotokol, der kan tilbydes andre klinikker og træningscentre på landsdækkende plan. 

Tilskudsmodtager forventer, at 50-80 % af projektets deltagere reducerer indtaget af smertestillende og oplever mindre smerte samt træthed. Endvidere at mindst 50 % opnår et højere funktionsniveau i dagligdagen og i de test, der er tilknyttet projektet. Endelig at mindst 40 % oplever en forbedring af livskvaliteten.

Tilskud fra Offerfonden: 1.249.307 kr.

FELDBALLE FILM & TV

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har modtaget tilskud med henblik på at støtte og styrke børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb og/eller digitale krænkelser. Projektet tilsigter at udbrede viden om konsekvenser og handlingsredskaber i forbindelse med disse overgreb til alle relevante aktører, herunder forældre, trænere, undervisere og andre frivillige i fritids- og foreningslivet.

Udbredelsen af projektet sker gennem en digital beredskabspakke og gennem udlevering af læringsmateriale til børn og unge tilknyttet de danske grundskoler. Beredskabspakken skal gøre det muligt for ofrene hurtigt at få hjælp efter et overgreb eller en krænkelse. Derudover skal projektet bidrage til udbredelse af viden om, hvor der kan søges hjælp og støtte.

Resumé af projektet

Projektets formål: Projektets overordnede formål er at støtte og styrke børn og unge som ofre for seksuelle overgreb og digitalkrænkelse og give børn og unge, forældre, trænere, ledere, undervisere, præster og øvrige frivillige i fritids- og foreningslivet viden om konsekvenser og handleredskaber i forbindelse med seksuelle overgreb og digital krænkelse mod børn og unge. Det sker for at sikre, at børn og unge kan være en del af et aktivt, trygt og trivselsfremmende fællesskab i deres fritid.

Projektet faktiske forløb: Forløbet er kort beskrevet herunder i faser i henhold til projektets tidsplan.

  1. Projektet blev skudt i gang med en grundig research, hvor brugergrupper og følgegruppe blev inddraget. Dette arbejde klædte projektgruppen på til udvikling af cases til bl.a. storyboards til materialets filmproduktion.
  2. Denne fase bestod primært af udvikling og udarbejdelse af storylines og manus og projektgruppens gennemlæsning, justering og godkendelse af disse til produktion. Også i denne fase blev følgegruppen inddraget.
  3. Planlægning af produktion med udarbejdelse af produktionsplan (indhentning af diverse tilladelser, casting, søgning af locations etc.) Samtidig kunne design af projektets webside begynde i forhold til layout, valg af tekstmateriale m.m.
  4. Produktion af projektmaterialer med optagelser og interview. Grafisk og teknisk videreudvikling af webside. Indsamling af viden til tekstudvikling og forarbejdning af materialet på webside. I dette forløb indgik både projektgruppe, følgegruppe og øvrige brugergrupper, som med hver deres tilgang, viden og erfaring bidrog til at sikre materialets kvalitet og relevans i samarbejde med produktionsholdet. Det var en tidskrævende proces, da mange skulle høres og komme med deres input og øvrige kommentarer.
  5. Færdiggørelse af projektmateriale, klip og efterbearbejdelse af en del af filmmaterialet. Påbegyndelse af tekst og fotomateriale til websiden. Følge- og brugergrupper kommenterede på dele af filmmaterialet, hvilket betød nogle justeringer af disse og ændringer i manus til den videre produktion af film.
  6. Denne fase gik ind i foråret 2020 med nedlukninger og blev naturligt præget af disse. Derfor blev det nødvendigt at udskyde færdiggørelse, produktion af kampagnemateriale og lancering.
  7. Sidste fase forløb som planlagt, dog med forsinkelse. Projektgruppen afholdt en del møder hen over sommeren 2020 og fik planlagt og gennemført en omfangsrig og vellykket lancering og forankring af projektet. Vi gennemførte test af materialet og kunne på den baggrund afslutte projektet med evaluering i løbet af efteråret 2020.

Projektets effekt: Det handler dels om at voksne i fritids- og foreningslivet har fået ny viden, som gør det muligt for disse at handle mere målrettet på mistanke om krænkelser af børn og unge. Et tabubelagt område, hvor det kan være meget vanskeligt at vide, hvordan man konkret handler hensigtsmæssigt, fx hvis man opdager, at en ellers betroet og vellidt kollega har begået krænkelser.

Den positive effekt handler også om, at børn og unge i målgruppen, er blevet mere klar over, hvad deres rettigheder og pligter er i forbindelse med konkrete sager. Det kan være et svært emne for børnene at tale om og endnu sværere at fortælle om, hvis de har været udsat for grænseoverskridende adfærd eller med dette projekt har de fået et konkret handlingsorienteret redskab, som kan hjælpe og støtte dem akut.

Positiv effekt er også, at projektet har givet anledning til et fokuseret arbejde i idræts- og foreningslivet for at udvikle samværs- og leveregler, der kan virke både forebyggende og konkret handlingsanvisende på området. Et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning. Effekten af dette arbejde kan endnu ikke måles til fulde, men sammen med det aktuelle fokus på sexisme og seksuel krænkelse i landsdækkende medier, er der allerede nu vedtaget ændringer af betydning for området, ikke alene på et politisk plan, men også på fx uddannelsesinstitutioner og i ungdomsforeninger.

Tilskud fra Offerfonden: 854.820,20 kr.

Foreningen LIVKOM

Midtjylland

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har modtaget tilskud til at foretage opsøgende arbejde og markedsføre projektet, således at der kan etableres kontakt til voldsudsatte kvinder, som har haft ophold på et krisecenter. Projektet omfatter afholdelse af inspirationsforedrag, samtalerunder, kursusdage og vejledningsmøder, ligesom der skal etableres IT-baserede rum til brug for dialog samt produceres 4 videoopslag.

Formålet med projektet er en øget indsats over for målgruppen samt at skabe kompetence til selvhjælp for kvinderne. Desuden skal projektet sikre flere kvinders adgang til efterværn efter ophold på et krisecenter.

Tilskud fra Offerfonden: 2.144.975 kr.

Dansk Stalking Center

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal videreudvikle Skytsengel appen til brug for stalkingofre. Appen har til formål at aktivere brugerens netværk og dermed øge bevægelsesfriheden og trygheden i hverdagen. Appen skal endvidere indeholde en automatisk logfunktion, som kan sikre dokumentations og bevisførelsen i forhold til politiet. Udviklingen af appen forventes at bidrage med tryghedsskabende foranstaltninger til at håndtere stalking, herunder redskaber til at sikre dokumentation og bevisførelsen i sager med stalking. Projektet tilsigter at sikre og styrke appens digitale udvikling og fremtid i forhold til eksisterende og nye brugere. 

Resumé af projektet

Skytsengel App skal beskytte ofre for stalking ved at aktivere deres netværk og dermed øge bevægelsesfrihed og tryghed i hverdagen. Projekt Skytsengel App skal sikre Skytsengel App's funktion og forankring i fremtiden med løbende digital udvikling og kontinuerlig opdatering af de mobile iOS og Android styresystemer. Projektet skal således sikre Skytsengel Apps fremtid, hvor flere stalkingofre opnår mere tryghed, mens helt nye automatiske logfunktioner kan medvirke i bevisførelse hos politiet.

Appen fungerer nu til alle versioner af telefoner og styresystemer og brugerne er derved sikret en tryg og stabil brug af appens funktioner. Hertil har evalueringen vist at brugerne af appen oplever: øget tryghed, bedre dokumentations og bevisførelse, mulighed for hurtig hjælp i sårbare situationer, styrket overblik og øget bevægelsesfrihed. Hertil har flere end forventet fået gavn af appen hvilket kan ses ved, at langt flere end forventet har oprettet en bruger. I forlængelse har projektprocessen, har særligt samarbejdet med politiet om at sikre, at dokumentation fra appen nemt og sikkert kan overleveres til politiet været værdifuldt og konkret bidraget til at appen fremadrettet kan understøtte bedre samarbejde mellem stalkingudsatte og politiet, samt lette arbejdsbyrden for politiet i stalking sager. Det har ligeledes resulteret i, at politiet i endnu højere grad anbefaler appen til udsatte.

Tilskud fra Offerfonden: 919.593,43 kr.

Trafikskadede og Pårørende – Sammen efter ulykken

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet tilsigter at skabe øget opmærksomhed omkring udviklingen af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) hos trafikskadede med henblik på at optimere behandlingstilbuddene herfor. Projektet har fået tilskud til at optimere behandlingstilbuddene til ofre for trafikulykker.

Tilskudsmodtager forventer, at projektet vil resultere i en større trivsel og styrke fællesskabet hos familier, hvor den ene part som følge af en trafikulykke har udviklet PTSD. Projektet er endvidere et langsigtet, landsdækkende og videns- og kompetenceopbyggende projekt, som skal give ofre for PTSD mulighed for at få behandling inden for en overskuelig transportafstand – også efter projektet er afsluttet.

Tilskud fra Offerfonden: 902.500 kr.

Spodcst.dk IVS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal udgive en podcast, der sætter fokus på voksne kvinder og mænd, som er blevet seksuelt misbrugt som barn og ung. I en gratis app gives ofrene mulighed for at høre andre fortælle om, hvordan de har søgt hjælp og er kommet videre i livet. Herudover vil ofrene kunne høre psykologer, rådgivere og andre fagpersoner rådgive og oplyse om muligheder for at søge hjælp i offentligt og privat regi.

Podcasten skal give seksuelt misbrugte vejledning og information om tilbud og støtte. Fortællingerne skal endvidere være medvirkende til, at ofrene ikke føler sig alene og inspireres til at bryde isolation og ensomhed. Podcasten skal derudover sætte fokus på de seksuelt misbrugtes situation og medvirke til, at andre aktører får flere redskaber til at begynde dialogen og støtten til målgruppen.

Tilskud fra Offerfonden: 225.000 kr.

Kommunikation og Psykoterapi, Kirsten Trans

Landsdækkene

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal udgive en undervisningsbog om senfølger efter seksuelle overgreb henvendt til unge og voksne, som har været udsat for seksuelle overgreb under barndommen. Bogen skal indeholde anvisninger om, hvordan social- og sundhedspersonale kan hjælpe ofre til bedre trivsel. I forlængelse af bogudgivelsen afholdes et seminar for social-og sundhedsansatte med mulighed for deltagelse fra ofre.

Bogen forventes at få effekt på udviklingen af den aktuelle offentlige debat vedrørende seksuelle overgreb. Bogen tilsigter at skabe mere fokus på den konkrete hjælp.

Tilskud fra Offerfonden: 370.580 kr.

Kolding Selvhjælp

Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Projektet tilsigter at styrke viden om samt indsatsen til støtte for ofre for seksuelle overgreb. Tilskudsmodtager vil i forbindelse med projektet tilbyde en række aktiviteter, herunder eksempelvis samtale- og telefonrådgivning samt selvhjælpsgrupper. Undersøgelsen formidles gennem oplysningskampagner og uddeling af pjecer samt oplysning til uddannelsessteder og sociale institutioner.

Formålet er at hjælpe voksne med senfølger efter seksuelle overgreb og deres pårørende med henblik på at øge ofrenes livskvalitet, selvværd og sociale kompetencer. Projektet skal generelt øge den viden om ofre, som eksisterer i den offentlige debat.

Tilskud fra Offerfonden: 1.781.605,80 kr.

Landsforeningen Spor

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Landsforeningen Spor har modtaget tilskud til at styrke fagpersoners viden og kompetencer om senfølger efter seksuelle overgreb begået mod ofre i barndommen og ungdommen. Der skal udarbejdes et kompetencegivende inspirations- og læringsmateriale til relevante fagpersoner og studerende. Læringsmaterialet har til formål at sikre en mere kvalificeret og omsorgsfuld indsats over for ofrene.

Projektet tilsigter at nå ud til og hjælpe de ofre, som ikke har identificerbare symptomer, men stærkt nedsat livskvalitet. Derudover har projektet til formål, at oplyse ofre med symptomer i form af selvskade eller misbrug om at søge den rette hjælp, støtte og rådgivning.

Resumé af projektet

Projektets formål: I et offerperspektiv er det formålet at oplyse og hjælpe ofre og oplyse fagpersoner om senfølger efter seksuelle overgreb begået mod ofrene i barndom og ungdom. At styrke fagpersoners traumebevidsthed og kompetencer, så de i højere grad kan yde en kvalificeret og omsorgsfuld indsats for ofrene. Og at synliggøre konsekvenser af voksnes senfølger i et menneskeligt, socialt og samfundsøkonomisk perspektiv ved at tegne et nuanceret billede af ofrenes behov, udfordringer og vilkår.

Projektets faktiske forløb: Projektet blev realiseret i et tæt samarbejde mellem Landsforeningen Spor, Spors medlemmer, fagpersoner og Nils Feldballe, Feldballe Film & TV.

Det faktiske forløb indeholdt en produktionsfase, hvori der bla. blev afholdt møder med manuskriptforfatter, journalist, producer samt projektleder. Eksperter og cases blev udvalgt i researchefasen, og på baggrund heraf blev der udviklet storylines og manus. Yderligere skete der filmproduktion af dokumentarfilm, interaktive film og spots, gennemgang og kommentering af film og spot ved både brugere og projektgruppe. Til sidst færdiggørelse af filmmateriale, udvikling af design til og udvikling samt opsætning af website. Website blev offentliggjort.

Dertil bestod den sidste projektfase af lancering og PR-aktiviteter, som blandt andet bestod af: Forslag til pitch i medierne, kommentar til mails og pressemeddelelser, finde casepersoner til medvirken i lanceringen samt fagperson til brug i pressemeddelelse, i samarbejde med SoMe ansvarlig kørt kampagnen på Facebook, tage imod henvendelser fra presse.

Søndag den 16. august 2020 lancerede Landsforeningen Spor kampagnen Senfølger i virkeligheden. Kampagnen havde til formål at skabe opmærksomhed omkring livet med senfølger efter overgreb begået i barndommen. Kampagnen blev lanceret vha. en digital strategi, hvor fire spots belyser traumerne hos den enkelte, presset fra det offentlige og problematikker i behandlingssystemet.

Målet for kampagnen var at få foreningens budskab ud i de rigtige miljøer – herunder sundhedsområdet og det politiske område. Der har yderligere været en indsats målrettet mod foreningens facebook-følgere, venner af følgere og lookalike-målgrupper (folk som minder om de folk, der har interageret med foreningen på de sociale medier og hjemmeside).

Projektets effekt: Senfølger i virkeligheden har allerede på den korte tid, det har eksisteret, gjort en stor forskel for mange med senfølger der nævner, at de gennem siden bla. er blevet klogere på deres egne senfølger og reaktioner, føler sig mindre alene med deres senfølger, føler større håb for fremtiden mm.

Blandt fagpersoner møder vi ligeledes stor glæde og tilfredshed med materialet. Herunder eksempler på udtalelser: Stærke fortællinger, som giver stærkt håb om forandringer for borgere med senfølger, hjemmesiden indeholder meget viden - også viden jeg ikke kendte til på forhånd, hjemmesiden lægger op til samarbejde med sit fokus på vidensdeling, relations arbejde og koordination.

Tilskud fra Offerfonden: 1.041.120 kr.

Red Barnet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Foreningen har modtaget tilskud til, at udvikle rådgivningstjenesten ”SletDet”, som yder akut bistand til børn og unge, som er blevet ofre for digitale sexkrænkelser i form af psykosocial støtte, hjælp til mindskning af spredning uden samtykke samt støtte til at få talt med en voksen om krænkelsen og anmeldt krænkelsen til de sociale medier eller til politiet. Derudover ydes der rådgivning til fagfolk og pårørende.

Formålet med projektet er at udbrede kendskabets til og sikre synligheden af rådgivningen med henblik på at få yderligere henvendelser samt at sikre at rådgivningen forestås af kompetente medarbejdere med den nyeste viden på området. Med projektet ønsker foreningen at forsøge sig med udvidet åbningstid.

Resumé af projektet

Projektets formål: rådgivning til unge ofre for digitale sexkrænkelser.
Primære formål: akut bistand til børn og unge, som har oplevet en digital sexkrænkelse eller har haft en krækende, ubehagelig oplevelse på nettet. SletDet bidrager med psykologisk førstehjælp, konkret hjælp til at mindske spredning af krænkende materiale, støtte og hjælpe til at få talt med en voksne i det nære netværk samt vejledning i hvordan en krænkelse anmeldes mest hensigtsmæssigt til sociale medier og til politiet. Yderligere tilbyder SletDet rådgivning til pårørende og fagpersoner om, hvordan de taler med deres barn/unge om det der er sket, og hvordan situationen håndteres bedst muligt.

Projektets faktiske forløb: Arbejdet med at udbrede kendskabet til rådgivningen, optimere og yde den bedst mulige rådgivning, samt arbejde med forebyggelse. Projekt- og aktivitetsplanen har været fulgt og de ønskede effekter opnået vha:

  • Digitale mediekampagne ed fokus på digitale sexkrænkelser og SletDet afviklet i foråret 2019. Kampagnen var primært målrettet børn og unge.
  • Markedsføringskampagne med fokus på børn og unges digitale liv, herunder SletDet.
  • Pilotprojekt opstartet for at udbrede kendskabet til SletDet i udskolingskasser vha. frivillige.
  • SletDet er blevet akkrediteret rådgivning v. RådgivningsDanmark
  • Evaluering af SletDet af Als research
  • Der er udviklet og afprøvet undervisningsmateriale til udskolingselever – materialet lanceret i april 2019.

Projektets effekt:

Kort sigt: Markedsføringen giver flere børn og unge viden om og dermed forudsætninger for at søge hjælp, hvilket resultere i flere henvendelser. Disse skaber en bedre håndtering af krænkelserne, som leder til færre kort- og langsigtede konsekvenser for både offer og pårørende. På længere sigt forebygger SletDet digitale Sexkrænkelser, gennem oplysning og uddannelse af børn, unge, pårørende og fagpersoner.

Tilskud fra Offerfonden: 1.915.349 kr.

UlykkesPatientForeningen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er en fortsættelse af et tidligere projekt, som foreningen modtog tilskud til i 2016. Foreningen vil etablere nye træningstilbud med henblik på at tiltrække yngre, nytilskadekomne. Der vil blive udbudt mere holdsport, fx kørestolsbasket, rugby eller boksetræning, ligesom tilskudsmodtager vil etablere en træningsmakker-ordning, hvor deltagerne kan få en frivillig træningsmakker.

Foreningen vil etablere træningstilbuddene 40 forskellige steder i Danmark, og det forventes at mindst 1.000 personer gennemfører et træningsforløb. Formålet med projektet er, at deltagerne oplever bedre muligheder for at fastholde fysisk funktionsniveau samt får følelsen af at være en del af et fællesskab.

Tilskud fra Offerfonden: 939.250 kr.

Dansk Kvindesamfunds Krisecenter

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er en fortsættelse af et tidligere projekt, som Dansk Kvindesamfunds Krisecenter modtog tilskud til i 2016. Tilskudsmodtager ønsker at fortsætte rådgivningen af voksne, der har været ofre for digitale billedkrænkelser samt at uddanne og oplyse interessenter i, hvordan de håndterer mødet med ofrene.

Det forventes, at projektet er medvirkende til, at de ofre, som henvender sig i rådgivningen, modtager hjælp til selvhjælp, således at de er i bedre stand til agere i forhold til deres situation. Samtidig forventes det, at de personer, som kommer i kontakt med ofrene, vil få større kendskab til digitale billedkrænkelser, samt at de i højere grad kan hjælpe ofrene.

Tilskud fra Offerfonden: 309.399,86 kr.

Karen-Inge Karstoft

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har fået bevilliget tilskud til at lave en bog, der henvender sig til ofre for trafikuheld, voldelige overfald og seksuelle overgreb. Bogen vil blive målrettet fagfolk og interesserede lægfolk, idet den har til formål at illustrere, hvordan biologiske forhold har betydning for psykiske reaktioner på traumer, og hvordan dele af hjernen ændres som følge heraf.

Bogen skal hjælpe behandlere med forskellige faglige baggrunde til at forstå hjernen hos traumatiserede mennesker - viden som forventes at kunne inddrages til at forbedre behandlingsindsatsen. Bogen forventes endvidere at kunne anvendes som en selvhjælpsbog til ofre, som vil kunne læse om, hvad der sker i hjernen, når de i forløbet efter en hændelse kan opleve psykiske problemer.

Resumé af projektet

Mange ofre for traumer som trafikuheld, vold eller seksuelle overgreb oplever længerevarende følger i form af omfattende psykologiske vanskeligheder eller kropslige symptomer. Alligevel mødes de ofte af det omgivende samfund med en forventning om hurtigt at kunne "komme videre" og leve som før. Dette skyldes, at viden om de følger, traumatiske oplevelser kan have i den enkeltes liv ikke er tilstrækkelig udbredt. Projektet "Traume, hjerne og krop" har som overordnet målsætning at formidle viden om dette ved at producere en bog, der giver en lettilgængelig indføring i traume-reaktioner - og særligt deres biologiske og kropslige side - til fagpersoner og andre, der møder ofre for traumer. Bogens forfattere er alle tre forskere inden for traumer. Bogen "Traume, hjerne og krop" er skrevet som en indføring i den samlede, aktuelle, internationale, forskningsbaserede viden om traumer, deres biologiske aftryk og psykologiske følger.

De mest kendte traume-reaktioner er samlet under diagnosen PTSD. Imidle1iid rummer denne mange forskellige symptomudtryk, og nogle af de følger der kan opstå af traumer - fx rent kropslige symptomer og følgesygdomme - ligger uden for diagnosen. Bogen redegør først for hvad et traume og en traumereaktion er, for diagnostiske kriterier, undersøgelsesmetoder og grundlæggende biologiske og neurale systemer involveret i traumer, samt hvordan en enkeltstående, voldsom hændelse som et trafikuheld kan medføre omfattende psykologiske og biologiske forandringer. Dernæst gennemgås forskellige kendte psykologiske og kropslige symptomer, samt hvilke samspil mellem psykologiske og biologiske systemer, der udløser dem. Endelig er et helt kapitel rese1veret til følgesygdomme som fx inflammatoriske sygdomme, hjerte/kar-lidelser, kroniske smerter, søvnforstyrrelser og misbrug. I bogens sidste del gennemgås behandlingsmetoder udviklet på baggrund af viden om biologiske mekanismer involveret i traumer. Endvidere aftegnes de kommende års udvikling inden for diagnostik og forskning i traumer.

Bogens redaktion er afsluttet og kvalitetssikret ved vurdering af fagfæller. Den er trykt i 1200 eksemplarer og udkommer 27. januar 2021 fra Hans Reitzels forlag. Der udsendes eksemplarer af bogen til relevante faglige modtagere i forbindelse med udgivelsen. Bogen vil være tilgængelig for alle interesserede gennem boghandlere.

Tilskud fra Offerfonden: 51.000 kr.

TRUEFORMANCE v/Lotte Arnsbjerg (Teaterforeningen Transformation)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har modtaget tilskud til oversættelse af multimedie forestillingen ”Girl Of Diamond Mountain, den dertilhørende hjemmeside samt PR-materiale. Derudover er der ydet tilskud til udarbejdelse af et interaktivt foredrag og 2 turnérunder. Forestillingen handler om rejsen ud af offerrollen efter seksuelle overgreb i barndom og ungdom.

Forestilling, foredrag og debat tilbydes som en samlet pakke til organisationer, institutioner, efterskoler, højskoler, gymnasier, biblioteker, fængsler m.m. Målgruppen for projektet er ofre for seksuelle overgreb og formålet med projektet er, at ofrene kan få hjælp til at bearbejde overgrebet og evt. senfølger.

Tilskud fra Offerfonden: 85.864 kr.

Kolding Krisecenter

Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Kolding Krisecenter har fået tilskud til at uddanne ca. 40 frivillige, som har direkte kontakt med voldsramte kvinder og børn på krisecenteret, således at de frivillige opnår bedre forudsætninger for at indgå i mødet med ofrene og håndtere komplicerede opgaver.

Projektet skal uddanne de frivillige således, at de kan varetage en vagt i krisecenteret på egen hånd, skabe relationer med kvinderne og lave aktiviteter med børnene. De frivillige skal desuden opnå bedre forudsætninger for at tåle psykisk belastende situationer. På sigt skal dette medvirke til, at de frivillige fastholdes og har større overskud til at bidrage i særlige arbejdsgrupper.

Tilskud fra Offerfonden: 93.500 kr.

Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektet skal opkvalificere de frivillige rådgivere, så de sættes bedre i stand til at hjælpe ofre gennem samtale, støtte i den akutte fase, hjælp til anmeldelse, ledsagelse i retten m.m. og vejledning om videre hjælpeforanstaltninger. Projektet består af et kursus i krise- og traumebearbejdning, faglige oplæg og et fagligt seminar. 

Projektet forventes at udvide fagligheden blandt de frivillige, således at de frivillige får flere kompetencer og øget sikkerhed i rollen som rådgiver. På længere sigt forventes projektet at medvirke til, at offerrådgivningen bliver bedre i stand til at hjælpe ofre, samt at rådgiverne fastholdes gennem kompetenceudvikling. 

Tilskud fra Offerfonden: 588.500 kr.

Center for Voldtægtsofre

Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Center for Voldtægtsofre har fået tilskud til at opkvalificere behandlingstilbuddet til voldtægtsofre og samtidig præcisere, hvor der er brug for yderligere viden for at optimere indsatsen på området. I løbet af projektperioden gennemføres 8 gruppebehandlingsforløb for i alt 40 personer med det formål dels at forbedre deltagernes psykiske velbefindende og funktionsniveau, dels at indsamle erfaringer, som kan formidles til landets øvrige modtagercentre for voldtægtsofre.

Projektet forventes at bidrage med en præcisering af, hvor der er brug for yderligere viden for at kunne udarbejde retningslinjer til gavn for behandlingen af voldtægtsofre. Ved en præcisering heraf forventes det, at man i fremtiden kan optimere indsatsen og øge kvaliteten af behandlingstilbud.

Resumé af projektet

Projektet " Udvikling af gruppebehandlingstilbud til voldtægtsofre " er afviklet i Center for Voldtægtsofre på Kolding Sygehus i perioden 01.01. 2019 frem til 15.12.20 21. Formålet har været at tilbyde gruppebehandling til i alt 40 deltagere mhp. dels at forbedre deltagernes psykiske velbefindende, dels at indsamle erfaringer med gruppebehandlingsforløb for voldtægtsofre med baggrund i hidtil manglende viden på området.

Målgruppen har været voksne over 18 år, som har været udsat for seksualiseret vold. Der er afholdt 7 gruppeforløb med i alt 40 deltagere. Deltagerne har været igennem en screeningsprocedure med forsamtale og udfyldelse af skema vedr. traumereaktioner. Herefter er de fordelt på hold, hvor de er mødtes 8 gange af to timers varighed, typisk hver anden uge. I forløbet er der arbejdet med at understøtte og udvikle deltagernes ressourcer samt med håndtering af de følgevirkninger, man kan have efter et seksuelt overgreb. Deltagerne har desuden udfyldt rating scales samt evalueringsskema vedr. tilfredshed med forløbet. Evalueringerne er blevet brugt til løbende at justere indholdet i forløbene. Deltagerne har været meget tilfredse med at deltage, og især har de været glade for at møde andre, som var I en lignende situation. Gruppelederne har undervejs i forløbet afprøvet øvelser og tilgange og derved blevet klogere på, hvad der fungerer ift. målgruppen. På baggrund af erfaringerne er der udarbejdet en manual og baggrundsrapport, som frit kan anvendes til at tilrettelægge forløb i andet regi.

Projektet er evalueret af Center for Psykotraumatologi ved SDU, som konkluderer, at der ses signifikante positive effekter på deltagernes traumesymptomniveau, sundhedsrelaterede livskvalitet og seksuelt relaterede personlige lidelse. Samtidig ses der en høj forekomst af PTSD hos målgruppen, også efter endt behandling. Da der er tale om et udvekslingsprojekt er der imidlertid usikkerheder ift. tolkningen af resultaterne. Evalueringen konkluderer derfor, at der fortsat er brug for forskning på området for at sikre den bedst mulig behandling til centrenes målgruppe.

Samlet set er projektet blevet gennemført som planlagt og succeskriterierne samt den forventede effekt er opnået. Erfaringerne bliver herefter formidlet til landets øvrige centre med henblik på at bidrage til en opkvalificering af behandlingstilbuddet til voldtægtsofre.

Tilskud fra Offerfonden: 2.559.987,20 kr.

Unge for Ligeværd

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal udvikle et læringsbrætspil til brug for unge med særlige behov/handicap, som er ofre for identitetstyveri. Brætspillet forventes implementeret på 50 uddannelsessteder og 24 fritidsklubber på et landsdækkende plan. Projektets forankring forestås af frivillige fra foreningen, og målgruppen for projektet vurderes at være omkring 3.300 unge med særlige behov.

Projektet skal støtte ofrene i at italesætte overgrebet, herunder hjælpe de unge til, at de ikke føler skam, flovhed og/eller mindre selvværd som følge af identitetstyveriet. Projektet skal derudover medvirke til, at personerne i målgruppen får øget viden om identitetstyveri, således at de bedre kan beskytte sig selv.

Tilskud fra Offerfonden: 479.300 kr.

Foreningen Digitalt Ansvar

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Foreningen har fået tilskud til at planlægge og afholde 8 netværksmøder og én konference for jurister, psykologer, tech-virksomheder, net-tjenester, myndigheder, forskere og offerrådgivere. Formålet med projektet er at danne grundlag for vidensdeling om digitale sexkrænkelser, således at støtten til ofrene styrkes.

Det forventes, at projektet kan støtte aktørerne på området med vidensdeling og samarbejde og dermed sikre, at ofre, der befinder sig i en situation, hvor de har været udsat for digitale sexkrænkelser kan få den optimale hjælp. Det er endvidere forventningen, at vidensdelingen kan danne baggrund for oprettelse af nye initiativer, specialiseret retshjælp og digital oprydning, som skal være gratis tilgængeligt for ofrene.

Resumé af projektet

Baggrund: Digitalt Ansvar søgte og fik midler i 2018 til samle aktører, der havde berøring med en ny kriminalitetsform, som samlet blev betegnet digitale krænkelser. I begyndelsen blev sagerne i medierne primært fremstillet som et teenagefænomen, hvor fx et parforhold var gået itu og en ung mand vil hævne sig (hævnporno). Men fænomenet er på ingen måde begrænset til unge, hvilke en lang række sager, omtalt i pressen de seneste år, har vist.

Vi ser bl.a. sager, hvor organiserede bagmænd eller grupper af mænd hacker sig til eller lokker private oplysninger ud af piger og kvinder samt brug af teknologi (som billedmanipulation og tracking), der løbende bliver mere g mere sofistikeret. Private informationer bruges fx til seksuel afpresning, til at få ofrene til at udføre nedværdigende handlinger – som at drikke sin egen urin (hurtcore), til at chikanere og udstille ofrene i grupper på nettet eller til at lukke munden på et offer med andre holdninger end gerningspersonen selv. Materialet er i høj kurs med en voksende sortbørs på nettet, hvor materialet vurderes, kategoriseres, prissættes og sælges.

Formål: Formålet med projektet var at samle aktører, på tværs af fagområder, for at finde konkrete løsninger til at forebygge digitale krænkelser samt at sikre ofrene en effektiv efterforskning og rådgivning. Tanken var, at løsningsforslagene ville være mere realistiske og stå stærkere, når de blev udformet i fællesskab og med inddragelse af flere forskellige faglige perspektiver.

Metode: Projektet har været organiseret i fire netværk: lovgivning, forskning, rådgivning og tech. Arbejdsmetoden har været, at de centrale udfordringer som ofre for digitale krænkelser har oplevet er blevet kortlagt og vendt ét af gangen på møderne. Dernæst er løsningsforslag blevet drøftet og konkrete initiativer som fælles indlæg, møder med myndigheder, udarbejdelse af analyse, lovforslag, høringssvar mv. igangsat.

Resultater: Der er skabt et knudepunkt for aktører, der arbejder med digitale krænkelser/udfordringer.

Sammen har medlemsorganisationerne:

  • Banet vejen for, at ofre kan anmelde digitale krænkelser online på politi.dk
  • Udarbejdet en fællesrådgivningsguide
  • Fået digitale krænkelser med i Justitsministeriets årlige offerundersøgelse
  • Udarbejdet fælles forslag til lovgivning, der pålægger sociale medier at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer.

Tilskud fra Offerfonden: 9.584.257 kr.

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet er en fortsættelse af et tidligere projekt, som Offerrådgivningen i Danmark (OID) modtog tilskud til i 2017. Projektet skal videreudvikle grund- og efteruddannelsen af rådgivere i Offerrådgivningen. For så vidt angår grunduddannelsen, så skal denne have et kvalitetsløft og omfanget af uddannelsesdagene øges. Efteruddannelsen videreudvikles ved fokus på  offerrådgivernes rolle ved større ulykker, coaching, konflikthåndtering, meditation, undervisning i krisepsykologi og jura samt suppleringsuddannelse og videreudviklingsforløb for mentorer og supervisorer.

Projektet skal opkvalificere uddannelser i OID med ny viden og erfaring, således at det sikres, at OID yder opdateret, situationsbestemt og kompetent rådgivning, samt at de samfundsmæssige ændringer og behov imødekommes med henblik på skærpelse af OID’s tværfaglige samarbejde.

Resumé af projektet

I en foranderlig verden mødes vores frivillige rådgivere kontinuerligt af nye udfordringer i deres rådgivningsarbejde – hvad enten det er som rådgiver, mentor eller supervisor. Der opstår hele tiden nye fokusområder, både politisk og medieskabte, f.eks. digital kriminalitet, trafikulykker og terrorangreb. Det er derfor et udtryk for engagerede og samvittighedsfulde rådgivere, at efterspørgslen på videreudvikling og opkvalificering er konstant, ligesom det er en effekt af tiden, at rådgivningsindsatsen til stadighed ændrer sig parallelt med målgruppen og samarbejdspartneres forskelligartede efterspørgsel.

For at sikre at ofre der er udsat for kriminalitet og ulykker altid ydes en opdateret, aktuel, situationsbestemt og kompetent rådgivning, har OID i projektet udviklet både grund- og efteruddannelsesporteføljen for nye og erfarne rådgivere. Det er sket gennem en udvidelse af grunduddannelsen og en kontinuerlig udvikling af efteruddannelserne. Her er der bl.a. udbudt uddannelsesdage med temaer om digitale krænkelser og IT-kriminalitet, ny lovgivning på voldtægtsområdet, selvmord, sorg, nationalt beredskabsarbejde m.v. udover at sikre høj kvalitativ rådgivning gennem aktuel uddannelse, der tager udgangspunkt i det kriminalitetsbillede vi ser i dag, har projektet også arbejde med ledelse og frivilligtrivsel for at sikre et sundt arbejdsmiljø for e frivillige.

Udviklingen og valg af uddannelsestemaer er sket i dialog med de frivillige rådgivere samt eksperter på kriminalitets og traumeområdet. Det har betydet, at uddannelserne er blevet skræddersyet til de behov rådgiverne har haft og har været med til at sikre en løbende udvikling af rådgivere, således at de er på højde med de krav, der stilles til god offerrådgivning.

Videreudviklingen af OID’s uddannelsesportefølje har indiskutabelt øget kvaliteten i offerrådgivningens arbejde og givet rådgiverne en tryg, vidensbaseret og fælles ramme at arbejde ud fra.

Ekstern evaluator Aalborg Universitet konkluderer:
”Såfremt der fremover ønskes en kvalificeret rådgivning, der giver et nogenlunde ensartet tilbud til ofre på landsplan anbefales det, at grunduddannelsen samt supervision og mentor uddannelsen gøres permanent. Desuden anbefales det, at der kontinuerligt arbejdes med at udvikle uddannelsestilbuddene således, at det sikres, at rådgivningen også i forhold til nye kvalitetsformer forbliver adækvat”.

Tilskud fra Offerfonden: 685.000 kr.

Aabenraa Selvhjælp

Sønderjylland

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal igennem projektet yde støtte til voksne med senfølger efter seksuelle krænkelser i barndommen - dette via individuelle samtaler, selvhjælpsgrupper, netværks- og interessegrupper eller anden relevant støtte. Projektet skal således fungere som et alternativ til behandling hos Center for Seksuelt Misbrugte (CSM).

Projektets formål er at mindske senfølger for voksne med psykiske eller fysiske følgereaktioner eller seksuelle overgreb, således at disse ofre kan få så godt et liv som muligt, herunder bedre selvværd, mindre medicinforbrug, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og forbedret relation til familie, venner og egen krop.

Resumé af projektet

Voksne i Sønderjylland med senfølger efter seksuelle overgreb eller krænkelser i barndommen bliver i dag tilbudt behandling ved Center for Seksuelt Misbrugte Syd. Desværre er ventetiden her to år, og ofte skal borgerne køre langt for at deltage i behandlingen. Derfor er der et behov for hjælp til disse borgere lokalt og uden ventetid. Denne hjælp tilbyder Aabenraa Selvhjælp borgerne gennem projektet " Voksne med senfølger får nyt liv". Der lægges stort vægt på, at den frivillige indsats er supplement til behandlingen men ikke erstatning af behandlingen.

Projektet har til formål at tilbyde hjælp og støtte til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb eller krænkelser i barndommen. Hjælpen gives af frivillige medarbejdere, som har viden og erfaring i at arbejde med de problemer, seksuelt krænkede mennesker oplever i deres liv. De frivillige bliver løbende kvalificeret gennem uddannelse og supervision.

Borgerne har gennem projektet fået en følelse af øget slevværd, et forbedret forhold til egen krop/seksualitet, en tro på at være kommet tættere på arbejdsmarkedet og et forbedret forhold til venner og familie. Det opnås ved individuelle samtaler, grupper. bisidder støtte og hjælp af socialrådgiverstuderende.

Udtalelse fra en deltager i projektet: "Kort sagt, så er dette forløb gået fra, at jeg var helt i kulkælderen, havde selvmordstanker og havde selvmordsforsøg til, hvor jeg er i dag, ser jeg livet som dejligt og nyder de ting jeg gør."

Coronapandemien har påvirket projektet negativ. Gruppeaktiviteter og kurser kunne ikke gennemføres og der kom kun få nye henvendelser. Nye frivillige har ikke fået de nødvendige kurser og supervision blev delvist aflyst. Derfor har vi søgt om projektforlængelse.

For at understøtte, optimere og udvikle de frivillige tilbud til seksuelt misbrugte har Aabenraa Selvhjælp indgået et samarbejde med Kolding Selvhjælp, Selvhjælp Haderslev, CSM SYD (Center for Seksuelt Misbrugte SYD, frivilligsektion). Organisationerne arbejder blandt andet sammen om formidling af viden og kursusvirksomhed.

Tilskud fra Offerfonden: 1.738.080 kr. Institut

for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager skal undersøge, hvilke psykiske konsekvenser det har for børn at blive for fysisk mishandling eller seksuelle overgreb. Gennem en kortlægning af forholdene i de sager, hvor der er mistanke om overgreb, vil projektet endvidere undersøge, hvorvidt der er sammenhænge mellem de sociale forhold, som børnene lever under.

Projektet skal bidrage med en bedre forståelse for problemer, som voldsramte og misbrugte børn har, således at udredningen og behandlingen af børnene i de danske børnehuse optimeres. Projektet vil omfatte et samarbejde med Socialstyrelsen, og det forventes, at samarbejdet resulterer i fastsættelse af retningslinjer for ”best practice” vedrørende den psykologiske udredning og behandling.

Resumé af projektet

Det vurderes, at omkring 2400 børn i Danmark hvert år udsættes for vold eller seksuelle overgreb. De danske børnehuse varetager størstedelen af sager, hvor der er mistanke om, at et barn har oplevet vold eller seksuelle overgreb.

Formålet med projektet var at undersøge og give et overblik over, hvordan børn, der har et forløb i de danske børnehuse, har det. Det blev gjort ved at kortlægge brugen af de psykologiske måleredskaber, der bruges i børnehusene, og foretage en række statistiske analyser og beskrive måleredskabernes resulter.

Dette blev gjort for at videreudvikle og styrke den psykologiske screeningsproces af børn 1-1 7 år i de danske børnehuse og for at skabe en bedre forståelse for børnenes reaktioner, symptomer og problemer og behandlingsbehov. Derudover kan resultaterne bruges til at informere om den behandlingskapacitet, som bør være tilgængelig rundt omkring i landet til børn udsat for overgreb. Det langsigtede perspektiv med projektet er, at resultaterne kan bruges til at skabe en "hest practice" i Danmark på tværs af regioner og kommuner for, hvordan børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb bedst hjælpes og får den støtte og behandling, som de har brug for og ret til.

Der blev indhentet data på omkring 2000 sager. Der er blevet udformet en rapport, som giver et overblik over problemer og traumesymptomer hos børn og unge, der er blevet undersøgt med de psykologiske måleredskaber i landets børnehuse, og der er blevet udarbejdet to engelsksprogede artikler til publicering i internationale tidsskrifter. Resultaterne fra projektet viser, at børnene undersøges med forskellige psykologiske redskaber alt efter alder og udvikling. Overordnet viser resultaterne, at I 003 børn i alderen 1-17 år er blevet screenet med et redskab, der måler posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) eller kompleks PTSD. Heraf har 404 børn PTSD og 135 har kompleks PTSD. Det svarer til, at 53,7 % bør få psykologisk behandling, fordi de har PTSD eller kompleks PTSD. Derudover viser resultaterne, at børnene fra knap 1800 sager også har en lang række problemer såsom depression, angst, fysiske symptomer, udadreagerende adfærd og sociale problemer, som også er behandlingskrævende. Der foreligger et stort behov for, at børnene efter endt forløb i børnehusene bør modtage behandling i deres hjemkommune.

Tilskud fra Offerfonden: 1.297.087 kr.

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har fået tilskud til at undersøge de tryghedsmæssige og trivselsmæssige konsekvenser for personer, som har været udsat for kriminalitet. Projektet skal bidrage med ny viden i forhold til ofrenes situation herunder, hvordan udsathed for kriminalitet påvirker hhv. tilliden, utrygheden og den politiske mobilisering samt i sidste ende trivslen.

Det forventes, at undersøgelsen kan bidrage med viden, som kan styrke relevante instanser som fx politiet og offerrådgivningers arbejde med ofre for kriminalitet, herunder med målretningen og doseringen af de støttende og rehabiliterende indsatser.

Resumé af projektet

Formålet med projektet er at identificere, hvilke offergrupper, og dermed potentielle målgrupper for indsats, der oplever den største utryghed, og hvilke sociale og samfundsmæssige betingelser, der kan bidrage til at mindske ofres utryghed.

Undersøgelsen er baseret på et stort datamateriale fra Dansk Politis Tryghedsundersøgelse samt data fra European Social Survey kombineret med registerdata Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser, al de utryghedsmæssige konsekvenser af at blive udsat for kriminalitet afhænger af typen af kriminalitet.

 Alvorligere kriminalitet, såsom vold og trusler, er mere utryghedsskabende end mindre alvorlig kriminalitet, fx tyveri og hærværk.

Endvidere er ofre der udsættes for kriminalitet over en længere årrække (især alvorlig personfarlig kriminalitet), betydeligt mere utrygge end personer som kun sjældent udsættes for kriminalitet.

For de fleste ofre vender trygheden tilbage til niveauet for viktimiseringen efter ca. et år. Udsathed for personfarlig kriminalitet kan dog for særligt kriminalitetsbelastede ofre have længerevarende tryghedsmæssige effekter, der kan spores 13 år efter.

Den komparative analyse viser, at ofre i de nordiske lande er betydelig mindre utrygge end ofre i andre europæiske lande. Undersøgelsen peger på nogle centrale forhold, der mindsker ofres utryghed.

For det første er de utryghedsmæssige konsekvenser af at blive udsat for kriminalitet mindre i lande med høj grad af social sikkerhed. Det skyldes, at en velfærdsstat med et fintmasket socialt sikkerhedsnet har en kompenserende funktion, når negative begivenheder indtræffer.
For det andet bliver ofre i lande med høj tillid til politi og retssystem mindre utrygge.

Forklaringen er, at den høje tillid til politi og retssystem afspejler et velfungerende retssystem, hvor det er nemt at anmelde kriminalitet, hvor anmeldelsen tages alvorligt. og hvor ofre i mindre grad mistænkeliggøres.

Projektet anbefaler følgende rehabiliterende indsatser:

  1. Prioriter forsat alle ofre. Som minimum bor der tilbydes en samtale med en kompetent offerrådgiver.
  2. Prioriter især indsatser over for ofre for alvorlig kriminalitet, både den personfarlige kriminalitet (vold) og den alvorlige berigelseskriminalitet (indbrud).
  3. Prioritet i særdeleshed de ofre, som gentagne gange bliver udsat for kriminalitet. Arbejd for at identificere denne undergruppe, og giv dem målrettet støtte.

Tilskud fra Offerfonden: 1.619.662,67 kr.

UlykkesPatientForeningen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Foreningen har fået tilskud til et ph.d.-projekt, hvis formål er at optimere patientinddragelse i rehabiliteringsforløb, således at patienternes selvstændighed, funktionsevne og livskvalitet forbedres ved, at rehabiliteringsindsatsen tilpasses til den enkelte ulykkesramtes ønsker, behov og livssituation.

Projektet gennemføres som et etnografisk feltstudie bestående af deltagerobservationer, uformelle samtaler og kvalitative interviews. Projektet er målrettet alle patientgrupper af ulykkesramte. Rådet har imidlertid kun ydet tilskud til udgifter vedrørende den gruppe af ulykkesramte, der kan karakteriseres som ofre for trafikulykker.

Resumé af projektet

Mennesker som har været udsat for ulykke har brug for rehabilitering som hjælp til at håndtere helbredsmæssige og sociale konsekvenser af funktionsnedsættelse, som ulykken medfører. At sætte mål i et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienten anses som vigtig for rehabilitering, bl.a. andet fordi det styrker patienters motivation og deltagelse, så rehabiliteringen målrettes patientens behov. I praksis er målsætning dog vanskelig, og der findes meget lidt viden om de udfordringer patienter og sundhedsprofessionelle møder i samarbejde om målsætning. Formålet med forskningsprojektet var derfor at undersøge patienters og sundhedsprofessionelles perspektiver på målsætning i rehabilitering. Undersøgelsen fandt sted på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Det var et antropologisk studie med deltager-observation af patienters rehabiliteringsforløb og interviews med patienter og sundhedsprofessionelle.

Resultaterne viser, at patienterne og sundhedsprofessionelle har forskellige perspektiver på målsætning. I moderne rehabilitering anbefales det, at mål patienter og sundhedsprofessionelle sammen sætter for forløbet bør være specifikke, realistiske, målbare og opnås inden for en afgrænset tidsramme. De sundhedsprofessionelle oplever målsætning som vigtig for rehabiliteringen, bl.a. fordi det bidrager til fælles retning for indsatsen, og til at dokumentere og evaluere forløbet. De sundhedsprofessionelle oplever dog også, at målsætning er vanskelig i praksis, især fordi patienterne har meget komplekse og varierende behov, hvilket er svært at forene med målsætnings kriterier som eksempelvis specifikke og målbare. Patienter giver udtryk for, at målsætning ikke er deres behov, og de taler mere om noget de håber for fremtiden eller noget de gerne vil lykkes med uden nødvendigvis at skele til målsætningskriterierne. Samtidig accepterer patienterne målsætning som vigtig for de sundhedsprofessionelles arbejde, og nogle giver også udtryk for, at målsætning bidrager til fælles fodslag med de sundhedsprofessionelle. Både de sundhedsprofessionelle og patienterne forsøger at håndtere udfordringerne ved i praksis at være fleksible i forhold til kriterier for målsætning. Det viser sig dog, at involvering af patienter i målsætning udfordres i praksis, fordi det er vanskeligt både at tilgodese kriterier for målsætningsarbejdet og patienternes komplekse behov.

Tilskud fra Offerfonden: 1.777.815,12 kr.

Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal undersøge, hvorvidt ofre for forbrydelser modtager den strafferetlige beskyttelse, som de har krav på efter de internationale menneskerettighedskonventioner. Gennem undersøgelsen skal projektet kortlægge, om ofre for forbrydelser i Danmark er sikret en effektiv kriminalitetsbekæmpelse og herunder, om ofrene strafferetligt får anerkendt den krænkelse, som de ved forbrydelsen har været udsat for.

Undersøgelsen tilsigter at bidrage til en forbedret retsstilling for de ofre, som har været udsat for en forbrydelse. Tilskudsmodtager ønsker en videnskabelig udbredelse og offentliggørelse af resultaterne fra undersøgelsen, således at effekten kan måles gennem udviklingen i lovgivningen og praksis.

Tilskud fra Offerfonden: 1.826.598 kr.

Survivor IVS

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at dokumentere hvilken effekt SURVIVOR-metoden har på offerets livskvalitet, søvn-og træthed, coping-og mestringsevne samt offerets opfattelse af sin dagligdag. På basis af data indhentet gennem projektets studiedesigns vil der blive udarbejdet en analyse, en rapport og en videnskabelig artikel. 

Undersøgelsen skal styrke kompetencerne hos rådgiverne således, at ofrene opnår bedre hjælp til at mindske effekten af traumer og stress på psyken. Målgruppen for projektet inkluderer ofre, der har været udsat for forbrydelser, trafikulykker, tyveri eller andre chokerende hændelser af kriminel art. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.737.236,72 kr.

Forskningsfonden for Almen Praksis

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet har til formål at undersøge, hvordan, hvornår og hvorfor praktiserende læger får mistanke om overgreb mod børn, samt hvordan de håndterer og handler på en sådan mistanke. Projektets resultater skal videreformildes via to artikler, konferencer, samt uddannelses- og temadage til praktiserende læger.

Projektet forventes at give en bedre forståelse for de praktiserende lægers rolle i arbejdet med tidlig opsporing af overgreb mod børn. Projektet skal bidrage til, at de praktiserende læger bliver bedre rustet til at håndtere indberetning af overgreb mod børn samt understøtte lægernes arbejde for at opdage og begrænse overgreb mod børn.

Tilskud fra Offerfonden: 500.000 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil gennem analyse af registerdata kortlægge, i hvilket omfang handicappede børn udsættes for vold og overgreb. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet en dansk rapport og tre engelsksprogede artikler, som skal videreformidles til offentligheden, myndigheder og fagpersoner, som arbejder med handicappede børn. Projektet skal bidrage til, at fagfolk rutinemæssigt undersøger, hvorvidt handicappede børn og unge har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Dette skal resultere i en tidlig indsats, således at omfanget af fysiske og seksuelle overgreb mod handicappede børn og unge forebygges og på sigt formindskes. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.847.482 kr.

Center for rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager vil undersøge konsekvenserne af kategoriseringen af de socialt udsatte grønlænderes problemer som ”grønlandske” i forbindelse med mødet mellem socialarbejdere, politiet og de udsatte grønlændere. Projektet vil desuden undersøge udfordringer og muligheder forbundet med at give grønlandske voldsofre den hjælp, som de har ret til og behov for.

Projektet skal bidrage til et forbedret videns grundlag om vold blandt socialt udsatte grønlændere i Danmark, samt erfaringsopsamling af igangværende strategier og indsatser målrettet mod udsatte grønlændere. På sigt forventes projektet at bidrage med nuancering af forståelsen af vold blandt socialt udsatte grønlændere, således at den målrettede indsats på området forbedres.

Tilskud fra Offerfonden: 1.382.064 kr.

Institut for Menneskerettigheder

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal undersøge, hvordan personer med psykiske og kognitive handicap er stillet, når de er ofre i en strafferetssag, og hvordan ligebehandling for gruppen kan styrkes. Det overordnede formål er at belyse, hvilke barrierer, som voksne med psykiske og kognitive handicap evt. oplever, når de er ofre i en straffesag.

Tilskudsmodtager vil komme med 2-5 realiserbare anbefalinger til en forbedring af retstillingen i en rapport, der forventes omtalt på to landsdækkende medier og i 1-2 artikler i nordiske og/eller internationale tidsskrifter.

Resumé af projektet

Mennesker med handicap er i højere grad end andre udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold. Alligevel er der meget begrænset viden om denne gruppes møde med straffesystemet som ofre i en straffesag. Dette forskningsprojekt har med udgangspunkt i et offerperspektiv til formål at skabe ny viden om, hvordan straffesystemet fungerer i mødet med ofre med psykiske og kognitive handicap.

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt barrierer i straffesystemet for voldsofre med psykiske og kognitive handicap i et forskningsprojekt, der er støttet af Offerfonden. Projektet er udført i samarbejde med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Elmer Advokater.

Projektet består af fem delundersøgelser:

  1. En juridisk analyse af menneskeretten og internationale standarder for beskyttelse af voldsofre med handicap samt gældende danske regler for ofre med handicap, set fra et ligebehandlingsperspektiv.
  2. En spørgeskemaundersøgelse, der omhandler bistandsadvokaternes erfaringer med at repræsentere personer med psykiske og kognitive handicap.
  3. En afdækning af dansk og international litteratur om mødet med retssystemet for gruppen af personer med psykiske og kognitive funktionsnedsættelser samt interviews med ofre, pårørende, social fagligt personale, bistandsadvokater og politi.
  4. En registerbaseret undersøgelse af samtlige anmeldelser af volds- og seksualforbrydelser i 2001-2017 sammenholdt med registerdata om offerets handicap baseret på diagnoser i Landspatientregistrene.
  5. En undersøgelse af 100 afgørelser, der er afsluttet i første halvår af 2017, fra Erstatningsnævnet med henblik på at afdække om der i de udvalgte sager er rejst og behandlet de rette krav om erstatning- og godtgørelse.

Resultaterne fra forskningsprojektet viser blandt andet, at hvert femte offer, der har anmeldt en forbrydelse har et psykisk eller kognitivt handicap, at der langt oftere sker tiltalefrafald i sager, hvor offeret har et kognitivt handicap eller bor på botilbud, at ofrene mangler generel støtte og vejledning, samt ofrene ikke får erstatning, de har krav på.

Alle projektets resultater og rapporter er tilgængelige på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside: www.menneskeret.dk/offer.

31 projekter har fået tilskud

Rådet for Offerfonden har på rådsmøder den 30. og 31. oktober 2017 taget stilling til ansøgningerne på årets opslag – 2017/1 og 2017/2.

Rådet havde modtaget i alt 46 ansøgninger, hvorved der blev søgt om tilskud for i alt knap 84 mio. kr.

Rådet for Offerfonden har givet helt eller delvist tilsagn om tilskud til 31 projekter (10 forskningsprojekter og 21 øvrige projekter). Der er blevet uddelt midler for i alt godt 34 mio. kr.

Følgende projekter har fået tilskud (oplistet i alfabetisk rækkefølge med titel, tilskudsbeløb og tilskudsmodtager – først projekter på opslag 2017/1 og dernæst forskningsprojekter på opslag 2017/2.

Tilskud fra Offerfonden: 800.000 kr.

Work In Progress

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Foreningen vil via kunst og viden skabe indsigt i og forståelse for de alvorlige konsekvenser af et voldtægtsovergreb. Der skal i den forbindelse opføres en teaterforestilling omhandlende voldtægtsofre samt udvikles en workshop herom. Målgruppen herfor er 1.500 folkeskole-/ og gymnasieelever. Workshoppen udvikles i samarbejde med bl.a. Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, Center for Voldtægtsofre Aarhus samt undervisere fra folkeskoler og gymnasier.

Projektet skal skabe øget fokus om emnet blandt de unge, herunder større forståelse for offerrollen, som skal medvirke til at begrænse bl.a. victimblaming blandt unge. Indsatsen dokumenteres, og reaktioner og refleksioner samles i en pjece, som videreformidles til bl.a. fagpersoner til brug i deres arbejde med ofre. 

Tilskud fra Offerfonden: 1.352.651 kr.

Whiplashforeningen

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Whiplashforeningen vil i samarbejde med et filmselskab skabe en hjemmeside, der hjælper piskesmældsofre. Hjemmesiden skal for en stor del bestå af film, der guider mennesker ramt af piskesmæld samt deres pårørende igennem dét pludseligt at skulle leve med et usynligt handicap. Projektet skal bidrage til at samle viden fra førende fagfolk og erfaringer fra andre der lider af piskesmæld, til gavn for alle der måtte have behov for viden. Projektets opstillede succeskriterier er blandt andet, at hjemmesiden, efter færdiggørelse, modtager 7.000 besøgende inden for 3 måneder, at mere end 50 % af de besøgende udtrykker mere end middel tilfredshed i en brugerundersøgelse, samt at der opnås medieomtale. Den forventede effekt af projektet er på kort sigt at bedre livskvaliteten for piskesmældsramte, og på mere overordnet plan at skabe øget fokus på området.

Tilskud fra Offerfonden: 465.280 kr.

Vesterkilde

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet omhandler planlægning, gennemførelse og evaluering af en dialogproces for frivillige medarbejdere på 8 forskellige krisecentre beliggende i hele Danmark. Afslutningsvis afholdes et seminar for kvindekrisecenterledere og teamledere for frivillige, hvor erfaringerne samles og diskuteres med det formål at lære af og inspirere hinanden. Der skal desuden skrives en artikel om emnet.

Den forventede effekt af projektet er blandt andet at dialogprocessen skal give en mere sammentømret gruppe af robuste frivillige, der forstår og anerkender deres egen rolle i forhold til kvinderne, de andre frivillige og de ansatte på kort og på lang sigt. Seminaret skal give lederne viden og inspiration til ledelsesudfordringer.

Tilskud fra Offerfonden: 709.200 kr.

Hestenge

Fyn

Projektbeskrivelse

Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor der anvendes en kombination af to nyere metoder i Danmark, Eagala (hvor heste hjælper mennesker til personlig vækst og læring) samt narrativsamtaler og bevidning. Metoderne anvendes i arbejdet med at hjælpe børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Projektet er et terapeutisk behandlingstilbud, hvor barnets/den unges netværk indgår.

Det er målet at skabe et forum, hvor børnene kan dele deres oplevelser, følelser og erfaringer med hinanden og se, at de ikke er alene om deres oplevelser. Netværksprojektet sigter på at skabe varige positive forandringer for barnet eller den unge på det personlige og sociale plan.

Resumé af projektet

Baggrunden for at lave et projekt, var at der på ansøgningstidspunkt ikke eksisterede et gruppetilbud for børn og unge der har været udsat for seksuelle krænkelser på Fyn.

Projektets formål var:

  • at etablere grupper for børn og unge der er blevet seksuelt krænket og give barnet/den unges omsorgsgivende netværk viden og indsigt i hensigtsmæssige måder at støtte barnet/den unge.
  • at gøre brug af samspillet mellem 2 nyere metoder i Danmark, (Eagala + Narrativ samtaler/bevidning) i forhold til seksuelt misbrugte børn og unge.

Projektet har været et terapeutisk behandlingstilbud, hvor barnets/den unges netværk indgår. Projektgruppen har skabt et forum, hvor børnene/de unge har delt deres oplevelser, følelser og erfaringer med hinanden og set, at de ikke var alene om deres oplevelser.

Projektets sigte har været at skabe varige positive forandringer for barnet/den unge på det personlige og sociale plan. Anvendelsen af de 2 metoder, har givet en yderst positiv effekt for deltagerne og projektgruppen, da metoderne komplimenterede hinanden. I Eagala sessionerne skabte hestene tryghed for deltagerne. Deltagerne skabte i interaktionen med hestene et levende storyboard, som skabte resonans i deltagernes egne dybe indre følelsesmæssige tilstande. Disse metaforiske scenarier giver deltagerne mulighed for at forholde sig til sine udfordringer og problemer uden for sig selv.

I deltagernes mentale og følelsesmæssige proces sættes der yderligere sprog på i den narrative samtale, hvor deltagernes historier udfoldes yderligere og der undersøges alternative historiefortællinger, for at skabe andre foretrukne historier. Igennem den narrative samtale sprogliggøres oplevelserne og der sættes ord på den enkeltes færdigheder, intentioner og værdier. I den narrative samtale er den enkelte deltager blevet bevidnet af deres netværk. Vidnerne har støttet deltageren, ved at få øje på færdigheder, ressourcer, styrker og værdier, der ellers var underkendt og glemt. Projektets resultat har været positivt, da alle deltagerne selv har kunnet fortælle om deres positive udvikling på det personlige og sociale område, samt at de fremadrettet kan række ud efter hjælp. Deltagernes netværk har givet udtryk for deres eget barns/unges positive forandring. Projektgruppens faglige vurdering er, at deltagerne har udviklet sig på forskellige niveauer personligt og socialt. Beskrevet i evalueringen.

Tilskud fra Offerfonden: 600.000 kr.

Hjælp Voldsramte, København

Hovedstadsområdet, Sjælland

Projektbeskrivelse

Projektet er et nyt tiltag, der skal bistå voldsramte i form af efterværn i forbindelse med en voldelig og traumatiserende hændelse. Der ydes rådgivning af tidligere voldsramte og personer med relevant faglig erfaring, der via uddannelse bliver i stand til at hjælpe andre blandt andet med udgangspunkt i egne oplevelser. Med projektet vil der blive etableret både samtalegrupper og individuelle samtaleforløb. Desuden skal der afholdes foredrag - dels for voldsramte og deres pårørende, dels for foreninger, virksomheder m.fl.

N.B Projektet er efterfølgende blevet annulleret af tilskudsmodetager.

Tilskud fra Offerfonden: 1.633.437 kr.

KFUK’s Sociale Arbejde (Reden Aalborg)

Nordjylland

Projektbeskrivelse

Reden Aalborg vil udvikle og styrke den opsøgende indsats og rådgivning til ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet, således at der kan skabes kontakt med ofre, og sådan at ofrenes livssituation forbedres.

Projektet skal styrke samarbejdet med Nordjyllands Politi, Center mod Menneskehandel og Retten i Nordjylland samt hjælpe ofrene ud af en livssituation med overgreb, prostitution og tvangsrelationer til kriminelle bagmænd. Resultaterne af indsatsen viderebringes til KFUK’s øvrige Reder rundt omkring i landet. 

Resumé af projektet

Rådet for Offerfonden gav i 2017 et tilskud på 1.633.437 kr. til projektet ”Indsats for ofre for menneskehandel og prostitutionsrelateret kriminalitet i Nordjylland.

Formålet med projektet var at styrke og udvikle det opsøgende, kontaktskabende arbejde til ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet og potentielle ofre for menneskehandel, og forbedre ofrets livssituation, ved at tilbyde akut psykologbehandling og juridisk rådgivning i forhold til reelle muligheder og rettigheder, samt brobygning, følgeskab og bisidderfunktion til offentlige myndigheder.

Projektets effekt har for det første været; at der er blevet skabt en større kontakt til målgruppen; ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet samt potentielle ofre for menneskehandel og der har således i projektperioden deltaget i alt 112 unikke brugere.

Derudover har effekten været, at Reden Aalborg har fået etableret en professionel og særlig støtte for potentielle ofre for menneskehandel og ofre for prostitutionsrelateret kriminalitet. Tilbuddene har været målrettet ofrenes fælles samt individuelle problemstillinger, hvor der ligeledes har været fokus på det hele menneske.

Det vurderes at flere af projektdeltagernes tvangsrelationer til kriminelle bagmænd ifm. menneskehandel og rufferi mm. er ophørt, og at der er skabt forandringer i forhold til deltagernes livsomstændigheder, gennem socialrådgiverfunktionen og juridisk rådgivning, følgeskab og bisidderfunktion. Yderligere vurderes at flere af deltagerne har opnået fysisk rehabilitering i forhold til kontakt til frivillige læger i Sundhedsklinikken samt gennem psykosocial rehabilitering for den enkelte, der har haft det formål at få den enkelte deltagermotiveret til at træffe fremgangsrige valg for fremtiden via psykologtilbuddet. Ligeledes vurderes, at flere deltagere har opnået social rehabilitering i forbindelse medaktiviteter, omsorg og netværksdannelse i Reden ved faste og frivillige medarbejdere

Tilskud fra Offerfonden: 1.073.250 kr.

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Rådet giver tilskud til afholdelse af en konference med fokus på ofre og ofres rettigheder samt genvisning af en biografreklamefilm fra 2016. Projektet skal afholdes i forbindelse med en markering af Offerrådgivningens 20-års jubilæum.

Projektets formål er skabe øget opmærksomhed om offerrådgivningens tilbud, hvilket forventes at føre til, at flere ofre søger og får hjælp. Derudover skal projektet bringe ofres rettigheder ind i den politiske debat.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Koppelcom

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Rådet har givet tilskud til, at undervisere fra ungdomsuddannelser, SSP-ansatte samt offerrådgivere inviteres til uddannelse i håndtering af ofre for digitale sexkrænkelser. Uddannelsen er målrettet 12 ungdomsuddannelsesinstitutioner geografisk fordelt i Danmark, hvor 5-10 personer i hvert område uddannes. Derudover skal der produceres 5 undervisningsfilm og pressemateriale.

Formålet med projektet er på landsplan at sikre hjælp af høj kvalitet til ofre for digitale sexkrænkelser. Hjælpen til ofrene målrettes ved anvendelse af en visitationsmodel udviklet i samarbejde med bl.a. politiet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.254.000 kr.

Spodcast.dk IVS

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Rådet har givet tilskud til produktion af 30 podcastfortællinger i en gratis App på 10 forskellige sprog, hvor voldsudsatte minoritetskvinder beretter om at komme ud af voldelige forhold. Formålet er at inspirere og give håb til voldsudsatte kvinder med udenlandsk baggrund og et begrænset netværk.

Derudover skal projektet sætte fokus på voldsudsatte kvinders vilkår og muligheder for at få hjælp i organisationer og kommuner gennem en landsdækkende kampagne i de sociale medier, postkort, regionale møder med relevante fagpersoner samt forskellige informationsmaterialer.

Tilskud fra Offerfonden: 989.876 kr.

Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor Røde Kors Hovedstaden vil etablere et samarbejde med Københavns Politi om at identificere potentielle modtagere af offerrådgivning. Formålet med projektet er at udvikle nye metoder til, at få flere ofre og vidner til at benytte sig af offerrådgivningstilbud, herunder modtage oplysning om deres eksistens.

Projektet skal bidrage til en øget brug af rådgivningen og ny viden på området, således at man på længere sigt vil se en reducering i eftervirkningerne for ofre og vidner. Projektets viden og resultater skal spredes og forsøges implementeret til andre offerrådgivninger.

Resumé af projektet

Projektets formål: At få flere ofre/vidner til at benytte sig af tilbud om offerrådgivning.
Udviklingsprojektet skal udvikle og afprøve metoder til at sikre, at flere ofre/vidner oplyses om og modtager offerrådgivning.
Formålet kan uddybende beskrives som:

  • Oplysning til ofre og vidner om tilbud om offerrådgivning
  • Tilbud om at Offerrådgivningen kontakter offer/vidne
  • Metodeudvikling og evaluering samt dokumentation af ny viden og erfaringer

Projektets faktiske forløb: Projektet forløb som planlagt, med følgende afvigelser:

  • Opstart blev udskudt, hvorefter projektperiode blev forlænget tilsvarende. Projektet forløbet som planlagt, med disse justeringer.
  • Skærpelse af de inkluderende gerningskoder, med henblik på at målrette den opsøgende indsats til de ofre/vidner der oftest tog imod tilbuddet, i forhold til de tilgængelige ressourcer.

Projektets effekt:

Kort sigt:

  • for ofre/vidner: øget brug af offerrådgivning
  • for Offerrådgivningen: udvikling af metoder og ny viden

Lang sigt:

  • for offer/vidne: reducerede eftervirkning af at være offer/vidne
  • for Offerrådgivningen: spredning af vidne og implementering af virksomme metoder blandt andre offerrådgivninger.

Andet:

  • Kendskabet til offerrådgivningen er øget via det opsøgende arbejde.
  • Mere positivt syn på politiet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.87.494 kr.

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse:

Projektet har til formål at styrke Offerrådgivningens tilstedeværelse på Twitter og Facebook. Eksponeringen skal gøre Offerrådgivningen mere synlig i offentligheden, så flere ofre, vidner, pårørende samt politikere, mv. gøres opmærksomme på Offerrådgivningens eksistens.

Offerrådgivningens medarbejdere og presseansvarlige bestyrelsesmedlemmer skal uddannes i optimal brug af Twitter og Facebook. Et kommunikationsfirma skal sammen med en mindre gruppe kursusdeltagerne udvikle en strategi for Offerrådgivningens tilstedeværelse på Twitter og Facebook. Projektet evalueres gennem spørgeskemaer, statistik fra Twitter og Facebook samt Offerrådgivningens egen statistik om antal sager og henvendelser.

Tilskud fra Offerfonden: 600.350 kr.

Bryd Tavsheden

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle et undervisningstilbud, der oplyser etniske minoritetsunge om deres ret til et liv uden vold, samt oplyse dem om deres muligheder for anonym hjælp og rådgivning. Ved at oplyse om forældreansvarsloven, typer af vold og kensekvenser af vold, skal projektet bidrage til at nedbryde accepten af opdragende afstraffelse i etniske minoritetsmiljøer.

Tilskudsmodtager håber blandt andet at opnå kvalificeret viden om, hvordan en temadag bør sammensættes, når den er målrettet skoler med en stor del af etniske minoritetsunge – og i forlængelse deraf ønsker man at opnå kvalificerede erfaringer med selve afholdelsen.

Tilskud fra: Offerfonden 118.180 kr.

Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Røde Kors Hovedstaden vil afholde et seminar for offerrådgivningens frivillige rådgivere, hvor emnerne kriseteoretisk opdatering, social og juridisk vejledning, erfaringsudveksling, samarbejde, videndeling og bestpractice blandt rådgivere vil blive behandlet. Seminaret forestås af to eksterne oplægsholdere. Derudover vil seminaret bestå af en aktivitet som skal styrke sammenholdet i rådgivergruppen for at fremme erfaringsudveksling og vidensdeling.

Formålet er at løfte de frivillige rådgiveres personlige og faglige kompetencer samt styrke sammenholdet i rådgivergruppen med henblik på, at de ofre, som henvender sig til rådgivningen får den bedst mulige hjælp til at håndtere deres situation.

Tilskud fra Offerfonden: 323.050 kr.

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at videreudvikle Offerrådgivningens intranet, hvilket skal sikre en øget brugervenlighed. Derudover skal Offerrådgivningens hjemmeside opdateres, og superbrugerne skal have ½ dags undervisning i brug af den.

Udbygningen af intranettet kommer ofrene til gavn, da dette vil sætte Offerrådgivningens rådgivere i stand til at yde en bedre rådgivning. Optimeringen af hjemmesiden skal ligeledes sikre, at ofrene som brugere af hjemmesiden får en bedre rådgivning.

Resumé af projektet

Offerrådgivningen i Danmark ønskede med dette projekt at udbygge og optimere organisationens hjemmeside og Intra. Dette for at kunne imødekomme et øget engagement og interesse fra organisationen og omverden.

Formålet var at øge synlighed og kendskab via en opdateret og ny hjemmeside samt udbygge et allerede eksisterende Intra med flere muligheder og værktøjer, til brug for de frivillige rådgivere.

OID har i samarbejde med en ekstern udbyder fået en ny og velfungerende hjemmeside, der blev lanceret i april 2019. Hjemmesiden er blevet taget godt i mod i såvel organisationen som hos samarbejdspartnere, brugere m.v. Der er afholdt undervisningsdage for lokale superbrugere/administratorer til hjemmesiden. Hjemmesiden er under stadig udvikling ift. indhold og opsætning, og da den er bygget på en platform (WordPress) er den også operationel og håndterbar.

OID er desværre ikke nået i mål med den ønskede udbygning af vores Intra og der er derfor udelukkende brugt økonomiske midler til arbejdet og etablering af hjemmeside og revision.

Tilskud fra Offerfonden: 86.000 kr.

Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har fået tilsagn om tilskud til et kursus i Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress (RITS) for to frivillige rådgivere samt 6 temaaftner med faglige oplæg for 30 frivillige offerrådgivere. Undervisningsaktiviteterne vil forløbe henover 2018.

Uddannelsesaktiviteten gennemføres med henblik på at opkvalificere de frivillige rådgiveres kompetencer, så de bliver bedre i stand til at hjælpe ofre, pårørende og vidner gennem samtale, støtte i den akutte fase, hjælp til anmeldelse, ledsagelse i retten m.m. og vejledning om videre hjælpeforanstaltninger.

Tilskud fra Offerfonden: 300.000 kr.

Kvisten

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Kvisten tilbyder gratis terapeutisk behandling til ofre for seksuelt misbrug. Mennesker, der lider af seksuelle overgreb, er ofte fastholdt i en kombination af chok og traumer. Dette projekt er en uddannelsesaktivitet, hvis formål er at udvikle de frivillige terapeuters kompetencer, så de er bedre rustede til at håndtere den målgruppe, som de arbejder med.

Målet er, at chokforløsning fremover skal være en kompetence, som alle Kvistens terapeuter skal være i besiddelse af. Uddannelsesaktiviteten har fokus på at styrke terapeuternes kompetencer i arbejdet med traume og chokforløsning. Desuden afholdes der supervision med det formål at sikre et højt fagligt niveau samt at forebygge sekundær traumatisering af terapeuterne.

Tilskud fra Offerfonden: 25.000 kr.

Dramatiker Frederik Villads

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har fået tilskud til at producere en kortfilm, der sætter fokus på mænd, der bliver udsat for voldtægt. Kortfilmen omhandler to mænd, som efter at være blevet voldtaget, finder et venskab, hvor de kan åbne op over for hinanden og fortælle deres historie. Filmen skal udbredes på festivaler, i skoler og i nyhederne. Formålet med projektet er, at få skabt fokus på emnet og få det italesat sammen med ofrene i små og store medier, herunder opfordre til at der foretages ændringer på området. Det er et succeskriterium for projektet, at der iværksættes en begyndende statistikførelse på området.

Tilskud fra Offerfonden: 399.940 kr.

Dansk Røde Kors Hovedstaden

Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse

Rådet har givet tilskud til en oplysningskampagne, der har til formål at udbrede kendskabet til Offerrådgivningen i region Hovedstaden. Det øgede kendskab til lovgivningen skal medføre, at flere ofre for forbrydelser eller trafikulykker får den hjælp, som Offerrådgivningen tilbyder.

Kampagnen skal indeholde annoncering i busser og på sociale medier. Der gennemføres ydermere en supplerende presseindsats. Det forventes, at kampagnen på ugentlig basis vil blive set af ca. 1.360.595 buspassagerer, 100.000 øvrige trafikanter og 300.000 personer på de sociale medier. 

Tilskud fra Offerfonden: 6.000.000 kr.

PTU (UlykkesPatientForeningen og Polioforeningen)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet skal videreudvikle telefonrådgivningen Ulykkeslinjen, som henvender sig til ofre for trafikulykker og deres pårørende. Der er givet tilsagn om tilskud til videreudvikling af vejledningsmetoder og opkvalificering af vejledere med fokus på den forsørgelsesmæssige situation efter lykken. Der iværksættes en oplysningsindsats, herunder brobygning til forsikringsselskaber og kommuner, med henblik på at optimere mødet og kommunikation mellem disse aktører og ulykkesramte.

Formålet med projektet er at forbedre forudsætningerne for, at de ulykkesramte får den hjælp, som de har behov for i tiden efter ulykken, herunder at hjælpe ulykkesramte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse. En arbejdsgruppe bestående af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, UlykkesPatientForeningen og brancheorganisationen Forsikring og Pension tilknyttes projektet.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Offerrådgivningen i Danmark

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Rådet har givet tilskud til at videreudvikle og kvalitetssikre uddannelse samt efteruddannelse af Offerrådgivningens rådgivere, så de sættes bedre i stand til at yde rådgivning til ofre, vidner og pårørende.

Effekten for ofrene består i rådgivning af højere kvalitet i takt med, at rådgiverne opkvalificeres gennem uddannelsen. Ydermere forventes det, at opkvalificeringen vil være med til at fastholde de frivillige rådgivere. Projektet er landsdækkende og vil berøre alle Offerrådgivningens rådgivere.

Tilskud fra Offerfonden: 100.000 kr.

Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Tilskudsmodtager har fået tilsagn om tilskud til afholdelse af to seminarer, som indgår som en afsluttende del af et projekt forestået af forskningsnetværket Phlegethon. Formålet med projektet er at formidle ny viden fra forskningsprojekter, der undersøger mekanismer bag ulighed i sundhed i de danske velfærdsinstitutioner i forbindelse med rehabiliteringsforløb blandt patienter med en erhvervet hjerneskade. 

Målet er opnå en styrket, øge og nuanceret viden om rehabilitering for bl.a. volds- og trafikofre samt deres pårørende. Forskere mødes til et planlægningsseminar for at samle resultaterne fra deres respektive forskningsprojekter. Resultaterne formidles på et formidlingsseminar, hvor bl.a. ofre med erhvervet hjerneskade inviteres til at deltage. Begge seminarer finder sted i 2018.

Tilskud fra Offerfonden: 2.404.080 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

International forskning og danske tal peger på, at voldtægten, for nogle ramte, er del af en sårbarhedsprofil indlejret i eksempelvis misbrug, tidligere overgreb og psykisk lidelse. Denne gruppe af sårbare voldtægtsramte har imidlertid vist sig vanskelig at rumme inden for de eksisterende tværfaglige behandlingsmodeller, da de typisk udviser en række særlige støttebehov.

Projektet vil afdække sårbarhedsfaktorer blandt voldtægtsramte samt identificere unikke tværfaglige støttebehov og behandlingsudfordringer. Projektet tager form som et tværfagligt multicenterstudie i samarbejde med en række danske voldtægtscentre. Viden og erfaringer fra projektet vil kunne bidrage til den internationale forskning samt imødekomme en danskbaseret praksisproblematik.

Resumé af projektet

Det er veldokumenteret, at overgrebsramte personer kan have et stort behov or hjælp som følge af det seksuelle overgreb. Tilgængeligheden af et effektivt hjælpesystem til overgrebsramte er derfor af stor samfundsmæssig betydning. For at kunne imødegå overgrebsramtes behov, er specialiserede hjælpetilbud til overgrebsramte blevet oprettet i Danmark såvel som internationalt. Disse tilbud er desværre ikke tilgængelige for alle overgrebsramte og flere overgrebsramte finder ikke tilbuddene hjælpsomme. Derfor var formålet med nærværende ph.d.-projekt at opnå en dybere forståelse af uligheden i brugen af disse hjælpesystemer samt identificere måder, hvorpå hjælpen til marginaliserede og sårbare overgrebsramte kan styrkes.

Nærværende ph.d.-projekt er udarbejdet i forskningsgruppen THRIVE, institut for psykologi, Syddansk Universitet, i samarbejde med de danske centre for seksuelle overgreb. Ph.d.-projektet består af tre videnskabelige artikler. Den første artikel er et systematisk scoping review, som søger at identificere hvilke overgrebsramte, der er mest sårbare i deres møde med formelle hjælpesystemer. Resultaterne af Artikel 1 indikerer, at overgrebsramte med følgende sårbarhed, seksuelle og kønsminoriteter, psykiske lidelser, afhængighed og ældre overgrebsramte. Artikel 2 er en kvalitativ interviewundersøgelse af perspektiver på sårbarhed og seksuelle overgreb blandt det multidisciplinære personale tilknyttet centrene for seksuelle overgreb. De overgrebsramte, som fagpersonerne anså som værende mindst tilbøjelige til at opnå formel hjælp, var også dem, som fagpersonalet anså som værende mest sårbare med henblik på viktimisering. Behandlingsudfordringer i sager med ”sårbare overgrebsramte” blev identificeret. Endelig blev Artikel 3 viser, at nogle overgrebsramte kan have særlige hjælpebehov, for eksempel i forbindelse med sameksisterende psykiske lidelser og tidligere interpersonel viktimisering. Konkrete tiltag og anbefalinger for praksis indgår i ph.d.-afhandlingen samt de tre artikler. Først og fremmest understreger nærværende forskning et behov for mere personcentrerede tilgange i hjælpen til overgrebsramte.

Tilskud fra Offerfonden: 3.412.876 kr.

Region Hovedstaden, Rigshospitalet Neurologisk Klinik

Sjælland

Projektbeskrivelse

Forskningsprojektet afprøver FITS-metoden (Familie Intervention efter Traumatisk Skade) blandt familier, hvor der er et offer med traumatisk skade på rygmarv eller hjerne forårsaget af trafikulykker eller vold. Hele familien inddrages sammen med ofret i en intervention, idet ofrene ofte ikke i stand til at leve et selvstændigt liv grundet kognitive, somatiske, adfærdsmæssige samt motoriske problemer.

Formålet med projektet er at forbedre ofrets og familiens livskvalitet samt mindske den oplevede belastning for familien. Metoden vil forsøges udbredt til kommuner og andre rehabiliteringsinstanser, såfremt effekten heraf viser sig positiv.

Tilskud fra Offerfonden: 600.000 kr.

Præhospitalet Region Midtjylland

Midtjylland

Projektbeskrivelse:

Forskningsprojektet PreTBI afdækker potentialet for udvikling af nye metoder og teknologi til analyse af hjernespecifikke blodprøver, således at disse kan fungere som beslutningsstøtte i den akutte fase. Formålet er at undersøge, om blodprøver kan anvendes til diagnostik af ofre for hovedtraume allerede på skade- sted/under transport i ambulance.

Ved tidligst muligt i behandlingsforløbet at få taget en blodprøve er håbet, at vinde vigtig tid til behandling af hovedtraumet, der er en yderst tidskritisk tilstand. Det skal også undersøges, om blodprøverne kan bidrage til prognosticering af de sværest tilskadekomne og derved guide lægefagligt personale i beslutningsprocessen omkring behandling. Håbet er ligeledes at undgå unødvendig indlæggelse og stråling af hjernen ved CTscanning hos let tilskadekomne.

Resumé af projektet:

Baggrund:

Hovedtraume og traumatisk hjerneskade er den hyppigste årsag til invaliditet og død blandt yngre voksne, men i langt de fleste tilfælde forårsager hovedtraume ikke hjerneskade. I Danmark søger ca. 20.000 mennesker årligt lægehjælp pga. hovedtraume og dagligt indlægges 25 patienter. Akut behandling og direkte adgang til rette hjælp er afgørende for udfald og overlevelse hos patienter udsat for hovedtraume. Biomarkøren S100B måles i blodprøver og anvendes i triage af voksne patienter med milde symptomer efter hovedtraume for at udelukke traumatisk hjerneskade. Dette sker i dag efter ankomst til hospitalet. Biomarkøren GFAP har vist potentiale til at kunne løse samme diagnostiske opgave.

Formål: Formålet med Forskningsprojektet PreTBI var at undersøge den diagnostiske nøjagtighed af S100B og GFAP i blodprøver taget allerede i ambulance for at udelukke traumatiske hjerneskade hos voksne patienter med milde symptomer efter hovedtraume. Desuden at undersøge om biomarkørerne kan bidrage til prognosticering af moderat og svært tilskadekomne ofre for hovedtraume for at guide lægefagligt personale om behandling.

Metode: I alt deltog 596 voksne ofre for hovedtraume i forskningsprojektet (566 patienter med milde symptomer og 30 med moderate til svære symptomer). Der blev taget blodprøver i ambulancen og ved ankomst til hospitalet. Koncentrationen af biomarkørerne S100B og GFAP blev sidenhen målt i blodprøverne og sammenholdt med vurdering af deltagernes journalmateriale fra indlæggelsen med endepunktet traumatisk hjerneskade eller ej.

Resultater: Biomarkøren S100B kan med stor sikkerhed prædiktere om mildt tilskadekomne er i risiko for traumatisk hjerneskade. Såfremt blodprøverne implementeres i ambulancerne vil omkring 15% af ofre for mildt hovedtraume kunne skånes for indlæggelse og røntgenstråling af hjernen.

De ofre for hovedtraume, der ikke kan afsluttes uden indlæggelse, kan overleveres til hospitalets akutmodtagelsen med supplerende viden, der sikrer dem direkte adgang til optimal behandling. Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge om implementering er kosteffektive.

Resultaterne har ikke kunne belyse prognosen for moderat og svært tilskadekomne hovedtraumeofre i tilstrækkeligt omfang. Ligeledes fandtes begrænsede tilfælde med påviselige værdier af GFAP, hvilket ej heller tillader konklusioner vedrørende diagnostik nøjagtighed.

Tilskud fra Offerfonden: 110.500 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse:

I samarbejde med Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU), Odense, foretages et eksplorativt pilotstudie af udsatte børn i alderen 4-8 år, der indskrives i et af CIBUs to familiehuse. Gennem kvalitative og kvantitative metoder undersøges traumereaktioner, effekten af behandling og afprøvning af ny behandlingsmanual (traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-KAT) manual), tilpasset målgruppen.

Formålet med projektet er at skabe en bedre forståelse af traumeramte børn og deres symptomer. Denne viden kan give større faglig indsigt hos behandlere i familiehuse i hele landet. Formålet er endvidere, på sigt, at skabe et videns- og evidensgrundlag, som i sidste ende kan føre til, at der kan tilrettelægges en mere specifik og målrettet støtte og behandling af det enkelte barn.

Tilskud fra Offerfonden: 2.171.520 kr.

Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektet vil kortlægge prævalensen af akut stress forstyrrelse (ASD) og posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) hos ansatte i psykiatrien, som har været udsat for vold eller trusler på arbejdet og følge symptomerne over tid. Desuden vil projektet forsøge, at identificere risikofaktorer for udvikling af ASD og PTSD og belyse, om der findes eventuelle forskelle i risikofaktorer for udvikling af ASD og PTSD som følge af forskellige typer af arbejdsrelateret vold.

Formålet med projektet er, at skabe større viden om vold i psykiatrien og hvilke konsekvenser, det kan have for den ansatte i forhold til udvikling af ASD og PTSD, og herved belyse behovet for og fremme udviklingen af forebyggende indsatser, sådan at denne følgevirkning af forbrydelsen kan forebygges.

Resumé af projektet

Der er en højere forekomst af vold mod ansatte i psykiatrien sammenlignet med andre arbejdsgrupper. Dette kan være så traumatisk for den ansatte, at den kan lede til posttraumatisk lidelse (PTSD). PTSD er forbundet med en forringelse af individet, samt arbejdsmæssige og andre vigtige funktionsområder. Dette gør det til et problem for psykiatrien, som er en vigtig gruppe i samfundet, og der er en mangel på studier der undersøger hvordan volden leder til PTSD hos de ansatte. Det nuværende projekt har undersøgt 1) prævalensen af kortvarig og langvarig posttraumatiske symptomer hos ansatte i psykiatrien der har oplevet vold fra en patient, 2) følge udviklingen af symptomerne over tid, og 3) undersøge risikofaktorer der kan være forbundet med udvikling af PTSD i populationen.

Projektets resultater viste en forekomst af både akut, kortvarig og langvarig posttraumatisk symptomatologi og en højere forekomst af forsinket posttraumatisk symptomatologi. Vi finder derudover, at akut stress og kollegial støtte tidligt efter oplevelsen af vold var signifikant forbundet med kronisk PTSD, at negativ kognitiv vurderingsstil om en selv og selvbebrejdelse som var signifikant forbundet med forsinket PTSD, og at højere social støtte var forbundet med lavere forekomst af både kronisk og forsinket PTSD. Vi finder derudover en tilstedeværelse af tre forskellige måder PTSD udvikler sig på over tid: en forbedringsgruppe, en forsinket PTSD-gruppe og en moderat-stabil symptomgruppe. Højere social støtte tidligt efter oplevelsen af vold er forbundet med den forsinkede PTSD-gruppe, mens lavere social støtte prædikerede

medlemskab i den moderat-stabile symptomgruppe. Negativ kognitiv vurderingsstil om en selv, verden og selvbebrejdelse var forbundet med den moderat-stabile gruppe, mens lavere accept som coping var forbundet med den forsinkede PTSD-gruppe.

Projektet er det første prospektive studiet omkring vold mod ansatte i psykiatrien der undersøger risikofaktorer for PTSD. Projektet foreslår flere follow-up tidspunkter på arbejdspladsen efter vold, pga forekomsten af forsinket PTSD samt at akutte reaktioner kan have betydning for senere sygdomsforløb. Derudover peges det på inkorporering af vigtige faktorer i psykoedukation og træning på arbejdspladsen for at optimere præventive tiltag mod udviklingen af PTSD og tidlig identifikation af ansatte der kan være i risiko.

Tilskud fra Offerfonden: 1.873.530 kr.

Kvindecenterfonden Dannerhuset

Sjælland, Fyn

Projektbeskrivelse

Rådet har givet tilskud til et treårigt ph.d.-projekt, der skal undersøge og dokumentere effekten af ophold på kvindekrisecentre. Undersøgelsen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der udleveres i forbindelse med kvindens indskrivning og udskrivning samt et telefoninterview 3 måneder efter endt ophold.

Formålet med projektet er at man via en effektmåling kan finde frem til den rette kvalitetsstandard, og derved være med til at forbedre kvindekrisecentrenes tjenesteydelser, så centrene sættes bedre i stand til at håndtere kvindernes sociale, psykologiske og sundhedsmæssige problemer.

Resumé af projektet

Partner- og familierelateret vold er et folkesundhedsproblem, som kan have store psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser for både individet og samfundet. Hvert år tager cirka 2200 kvinder på kvindekrisecenter i Danmark i henhold til Servicelovens §109. For at kunne til nyde kvalificeret hjælp og støtte til voldsudsatte kvinder, er det nødvendigt med mere viden om de kvinder, som tager ophold på et kvindekrisecenter. Hvilken vold har kvindens trivsel sig mens hun bor på krisecenter?

En spørgeskemaundersøgelse blev iværksat på fire danske kvindekrisecentre: Danner, Kvindehjemmet, Krisecenter Odense og Røntofte krisecenter. I alt deltog 150 kvinder ved indskrivning, hvor Skema 1 afdækkede omfanget af den vold kvinderne havde oplevet og de psykiske følgevirkninger af volden. Efterfølgende afdækkede Skema 2 udviklingen i de psykiske følgevirkninger undervejs i kvindernes ophold ved målinger hver tredje måned, og igen ved tre måneders opfølgning efter endt ophold. I alt udfyldte 63 kvinder ved opfølgning. Statistiske analyser blev benyttet til at vurdere voldens konsekvenser og udviklingen i kvindens psykiske symptomer. Fem kvalitative interviews blev gennemført med fokus på kvindernes oplevelse af deres kvindekrisecenterophold. Kvinderne der deltog i undersøgelsen, havde oplevet en høj forekomst af grov fysisk vold (86.2%), hvortil mange var blevet truet på lovet (58.6%) eller truet med selvmord (42.9%), og over halvdelen af kvinderne havde oplevet seksualiseret vold (59.3%). Stort se alle kvinder oplevede psykisk vold. Ved indskrivning på kvindekrisecenter havde 68.9% af kvinderne symptomer på enten posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) eller Kompleks PTSD, hvor hyppigere vold medførte en øget fremkomst af symptomer. Undervejs i opholdet oplevede kvinderne en markant forbedring i de psykiske følgevirkninger fra volden, om end 28.2% stadig udviste traumesymptomer ved opfølgningen tre måneder efter endt ophold. Undersøgelsen viste desuden, at kvinderne fortsat oplevede nye episoder af særligt psykisk vold undervejs i deres ophold, fra samme voldsudøver som tidligere. Resultaterne af denne undersøgelse fremgår af den endelige ph.d.-afhandling samt en rapport, som er udarbejdet af SDU i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet.

Tilskud fra Offerfonden: 800.000 kr.

VIVE (tidl. SFI)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Forskningsprojektet skal være med til at besvare centrale spørgsmål om risici og konsekvenser af personforbrydelser, der i international forskning endnu er ubesvaret. Ved at sammenkæde oplysninger fra bl.a. Rigspolitiets Offerdatabase og Danmarks Statistik om hele befolkningen over en periode på 35 år kortlægges hvilke befolkningsgrupper, der over tid er særligt udsatte for forbrydelser og i hvilket omfang.

Formålet med projektet er at bidrage med ny viden, der er relevant for såvel ofre med familier som praktikere, politikere og forskere. Kortlægningen kan bidrage til viden om udsatte befolkningsgrupper samt tjene som grundlag for konkrete rehabiliteringsindsatser. Resultaterne sammenfattes i en rapport samt i artikler på VIVE’s hjemmeside. Der afholdes endvidere et seminar for forskere m.fl.

Resumé af projektet:

Projektet er en statistisk undersøgelsen af voldsofre i Danmark for perioden 2001 til 2016. Formålet med projektet, som er den første af sin art i en dansk sammenhæng, er at give mere viden om både årsager og konsekvenser ved at have været udsat for en voldsforbrydelse af enten fysisk, psykisk eller seksuel karakter. Undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelser samt detaljerede registeroplysninger fra Danmarks Statistik for alle borgere i Danmark.

Projektets analyser viser, hvorledes risikoen for at blive offer for forskellige former for voldsforbrydelser varierer over sociale og demografiske karakteristika. Endvidere introduceres en række økonometriske analyser, som muliggør identifikation af kortere- og længerevarende negative konsekvenser af at have været offer for en voldsforbrydelse. De negative konsekvenser bliver i de økonometriske undersøgelser målt ved fire livsforhold i form af psykisk sygdom, misbrug af alkohol, medicin og illegale stoffer, lav tilknytningsgrad til arbejdsmarkedet samt at blive offer for nye forbrydelser. Som noget nyt i såvel dansk som international forskning giver rapporten også indblik i, hvorledes voldsforbrydelser ikke kun kan have negative konsekvenser for offeret, men også for offerets nære familiemedlemmer i form af partner, søskende, forældre og bedsteforældre.

Projektet peger samlet set på en række problematikker, der ikke tidligere har været belyst i dansk kontekst, og som er relevante for både forskere, politikere og praktikere i velfærdsstaten. Først og fremmest viser projektet, at konsekvenserne ved at være offer for en voldsforbrydelse kan være langvarige. Selvom risikoen for at opleve et negativt livsudfald er højest de første år efter forbrydelsen, har eksempelvis ofre for seksuelle overgreb en øget risiko for misbrug i mere end ti år efter forbrydelsen. For det andet viser projektet, at der er behov for et større fokus på ikke blot det enkelte offer, men også på offerets familie som helhed. Voldsforbrydelser har en såkaldt "spill-over-effect", hvorved at nære familiemedlemmer til offeret, som ikke selv direkte har været udsat for forbrydelsen, har øget risiko for at komme ud for negative livsbegivenheder. Endelig peger projektet på, at ud over de traumatiske personlige konsekvenser ved vold for offeret og dennes familier er der også samfundsomkostninger i form af eksempelvis tabt arbejdsmarkedsdeltagelse ikke blot for offeret, men også for dennes nære familiemedlemmer. At blive et offer for vold er med andre ord ikke blot et individuelt problem, men i høj grad også et socialt problem.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

Region Syddanmark, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Forskningsprojektet skal igennem et kohortestudie sammenligne langtidsresultaterne hos forskellige grupper af patienter med nakke- og rygsmerter. Patientgruppen med nakke/rygsmerter og trafik-/voldsudløst PTSD sammenlignes med almindelige rygpatienter, blandt andet hvad angår erhvervsprognose og brug af stærke smertestillende lægemidler. Projektet vil sætte fokus på trafik- og voldsofres store forbrug af sundhedsydelser, især langvarigt brug af stærke og vanedannende smertestillende analgetika samt risikoen for permanent erhvervsnedsættelse.

Formålet er at introducere nye systematiske måder at diagnosticere og behandle patientgruppen med rygsmerter og trafik-/voldsudløst PTSD, således at kroniske følgetilstande for patientgruppen reduceres, herunder også brugen af stærke og vanedannende smertestillende lægemidler.

Resumé af projektet

Baggrund:

Kroniske lænderygsmerter anslås at påvirke op til en milliard mennesker rundt om i verden ifølge Global Burden of Disease Study 2016). En af de hyppigst anvendte behandlinger er morfinstoffer (opioider). Ordinationen er steget voldsomt sidste 20 år. Risiko for varig afhængighed  forbundet med depression og angst samt nedsat fysisk aktivitet.

Data:

SPOC-kohorten er baseret på longitudinelle data indsamlet blandt patienter henvist til regionalt rygcenter og fulgt gennem 5 år. Alle patienter var mellem 18-65 år med 2-12 mdrs. rygsmerter før inklusion.

En række selvrapporterede karakteristika og kliniske variabler blev inkluderet i undersøgelsen: Køn, alder, højde, vægt, spinal smerteintensitet, disability samt livskvalitet. Også psykologiske data: Depressionsstatus, Fear avoidance, social adfærd, tilknytningsevne samt PTSD-status og traumeepisoder. Registerbaserede data vedrørende opioider, jobtilknytning og diagnoser.

Metode:

I SPOC-kohorten er i alt inkluderet 8.356 patienter. Heraf havde 4.409 (53 %) en eller flere opioidordinationer i en 4-års periode før henvisning. 2.183 (26%) patienter modtog opioid.

SPOC-Studiet fokuserer på følgende tre forskellige domæner:
Forbruget at opioider hos patienter med rygsmerter og fysiske faktorer. Tidligere forbrug fordobler risikoen for varig indtagelse efter en akut smerteepisode.
Psykiske profiler. PTSD korrelerer stærkt til øget og varigt opioidforbrug, smerteintensitet og nedsat funktion i dagligdagen. Polytraumatisering og interpersonelle traumer øger risiko.
3. Undersøgelse af langtidsbehandling med opioid viser øget risikoen for langvarig sygemelding. Øget træk på sociale ydelser.
Der er i studiets bevillingsperiode udarbejdet seks artikler svarende til 2 Phd-afhandlinger:
To indledende metodeartikler som er publiceret. De er teoretisk vigtige men uden resultatmæssig interesse i denne sammenhæng.
To artikler med fokus på beskrivelse af patienternes generelle morfikaforbrug og risiko for udvikling af addiktiv adfærd. Heraf er en publiceret og en anden er indsendt til tidsskrift.
En artikel med fokus på indvirkningen af traumeoplevelser +/- samtidig PTSD for brugen af opioider, addiktiv adfærd og generelle symptombillede indsendes fjan./feb. 22.
En artikel med fokus på tilknytning til abejdsmarkedet: pension samt interaktion med traume/PTSD/Opioidforbrug indsendes feb. 22.

Tilskud fra Offerfonden: 1.500.000 kr.

Københavns Universitet, Center for Neuroscience

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Projektets formål er at undersøge effekten af marihuana som behandlingsmiddel til patienter med rygmarvsskader, som efterfølgende udvikler spasticitet. Det estimeres, at ca. 130 danskere hvert år rammes af en rygmarvsskade, og at skaden i halvdelen af tilfældene skyldes en trafikulykke. Symptomerne på spasticiteten dæmpes i dag med lægemidlet baklofen, der dog har alvorlige bivirkninger.

Det forventes, at der på baggrund af undersøgelserne vil kunne udvikles ny medicin mod spasticitet forårsaget af rygmarvsskader, der er mindre belastende og mere effektiv. Undersøgelsernes resultater vil blive publiceret i videnskabelige artikler samt blive præsenteret for pressen og på konferencer.

Tilskud fra Offerfonden: 1.000.000 kr.

VIVE (tidl. SFI)

Landsdækkende

Projektbeskrivelse

Forskningsprojektet har til formål at belyse konsekvenserne det har for personers efterfølgende livschancer at bliver offer for kriminalitet i ungdomsårene. Det undersøges om livschancerne forringes i form af et påvirket uddannelsesforløb, og om unge ofres udsathed bliver yderligere forstærket, hvis de bor i et nabolag med mange kriminelle.

Tilskudsmodtager har som succeskriterier bl.a. opstillet, at forskningsprojektet skal frembringe ny viden om offereffekter på uddannelse, som publiceres internationalt. Endvidere vil man udfærdige to dansksprogede publikationer om emner og endeligt afholde workshops med fagprofessionelle. Det forventes at effekten af projektet bl.a. vil være, at unge ofres livschancer forbedres via bedre og mere målrettede hjælpeindsatser i forhold til uddannelse og helbred.

Resumé af projektet

Denne undersøgelse har til formål at undersøge effekten af at blive offer for kriminalitet for første gang, mens man som ung er i gang med de 2 første år af en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX og HTX). Påvirker denne negative begivenhed, de unges uddannelsesresultater i deres gymnasiale uddannelse, hvornår de efterfølgende fortsætter med en videregående uddannelse og typen af videregående uddannelse? Ydermere, er der nogle unge, der påvirkes mere end andre? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i vores projekt.

Ganske mange tidligere undersøgelser har dokumenteret en sammenhæng mellem det at blive offer for kriminalitet i ungdomsårene og uddannelsesresultater (Bindler & Ketel, 2019; Macmillan, 2000; Ornstein, 2017). Der er således meget, der peger på, at det har livslange konsekvenser at blive offer for kriminalitet i ungdomsårene. Men på trods af den relative store volumen af forskning om konsekvenserne af at blive offer for kriminalitet i ungdomsårene, er der imidlertid fortsat en række fundamentale videnshuller, som vores projekt adresserer.

For det første er der endnu ikke nogle af studierne, der har kunnet sandsynliggøre, at blive offer i ungdomsårene er faktisk en årsag for at klare sig dårligt i uddannelsessystemet efterfølgende. For det andet mangler der fortsat viden om, hvem der bliver mest påvirket af at blive offer for kriminalitet i ungdomsårene. For det tredje kan effekten af at blive offer i ungdomsårene være af permanentkarakter, hvilket også er et aspekt, der er underbelyst i offerlitteraturen. For det fjerde, er der også ingen viden om hvilke rolle spille tidspunktet i et uddannelsesforløb.

Vores projekt bidrager med ny viden i forhold til alle fire videnshuller på baggrund af data om de studerende, der påbegynder en 3-årig gymnasial uddannelse i årene 2011-2013. Hovedkonklusionen på vores analyser er, at blive ofre for kriminalitet –især i 2.g – medfører dette et permanent tab af human kapital, som kan spores ikke kun i gymnasiekaraktererne, men også i forhold til udsættelse af videregående uddannelsesskrivning, valg af uddannelse og hvor hurtigt man gennemfører sin uddannelse. Vores resultater understøtter således, at bliver man offer for kriminalitet i 1. eller 2.g, så har det givetvis en forstyrrende påvirkning på læringsprocesser og har indvirkning på ens investering i uddannelse, hvilket også får betydning for senere akkumulation af human kapital. Den estimerede effekt er dog lille, hvilket indikerer at de fleste elever er resiliente og således kommer sig efter at de har været ofre for kriminalitet.

Undersøgelsernes resultat peger på, at der bør være et opmærksomhedspunkt, at støtte gymnasieelever, der bliver udsat for kriminalitet, og at jo senere i gymnasieforløbet offerhændelsen sker, sjo vigtigere er det. Man kan fx overveje at udsætte eksaminer for kriminalitetsofre – særligt hvis offerhændelsen sker tæt på eksamenstidspunktet, da dette vil give de unge bedre til at komme sig og kompensere for evt. tabt læring inden de skal testes- Effekten på ofres karakterer får betydning for deres human kapital akkumulering, hvilket ikke kun er til skade for det enkelte offer, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv.